Free Essay

Alex

In: Business and Management

Submitted By AlexIsAllGood
Words 45370
Pages 182
Indhold

Indhold
Vejledning

1. Artikler

1.1 Ubestemt artikel
1.2 Bestemt artikel
1.2.1 Forbindelsen de + bestemt artikel
1.2.2 Forbindelsen à + bestemt artikel

1.3 Artsartikel

1.4 Delingsartikel

1.4.1 Reduceret delingsartikel efter angivelse af mængde/antal
1.4.2 Reduceret delingsartikel efter nægtelse

1.5 Artiklernes brug

1.5.1 Bestemt artikel bruges i modsætning til dansk
1.5.2 Ubestemt artikel i særlige tilfælde
1.5.3 Faste udtryk uden artikel

2. Substantiver

2.1 Køn

2.1.1 Regler for køn
2.1.2 Substantiver m/f
2.1.3 Substantiver med/uden hunkønsform

2.2 Flertal

2.2.1 Uregelmæssigheder
2.2.2 Substantiver, som er ental
2.2.3 Substantiver, som er flertal

2.3 Genitiv og dativ

2.3.1 Genitiv, ejendoms- og tilhørsforhold
2.3.2 Dativ, hensynsled

2.4 Egennavne

2.4.1 Geografiske navne
2.4.2 Menneskeskabte ting
2.4.3 Forkortelsesord

2.5 Substantiver med konsonantisk h

3. Adjektiver

3.1 Bøjning i køn og tal

3.1.1 Uregelmæssigheder (adj. og sb) mht. køn og tal

3.2 Adjektivernes gradbøjning

3.2.1 Uregelmæssig gradbøjning

3.3 Adjektivernes placering

3.3.1 Elementære adjektiver
3.3.2 Adjektiver med forskellig betydning

3.4 Substantiverede adjektiver
3.5 Sprog og nationalitet

4. Adverbier

4.1 Dannelse af adverbier

4.1.1 Uregelmæssig adverbiumsdannelse

4.2 Adverbiernes gradbøjning

4.2.1 Uregelmæssig gradbøjning

4.3 Fødte adverbier

4.3.1 Gradsadverbier og forstærkende adverbier
4.3.2 Mængdesadverbier
4.3.3 Adverbier om tid

4.4 Adverbier/verber om retning og sted
4.5 Andre oversættelsesmuligheder for dansk adverbium
4.6 Adjektiver brugt som adverbier

5. Nægtelser

5.1 Enkle nægtelser
5.2 Udeladelse af ne (n')
5.3 Kombinerede nægtelser
5.4 Enligt ne (n')

6. Talord

6.1 Mængdetal
6.2 Ordenstal
6.3 Talordenes anvendelse

7. Pronomener

7.1 Personlige pronomener

7.1.1 Bundne personlige pronomener
7.1.2 Pronomenernes ordstilling
7.1.3 Ubundne personlige pronomener

7.2 Neutrale pronomener: ce/il/cela

7.2.1 ce (c')
7.2.2 il
7.2.3 cela/ça

7.3 Possessive pronomener

7.3.1 Adjektiviske former
7.3.2 Substantiviske former

7.4 Demonstrative pronomener

7.4.1 Adjektiviske former
7.4.2 Substantiviske former

7.5 Refleksive pronomener

7.5.1 Refleksive pronomener og verber
7.5.2 Reciprok betydning: hinanden
7.5.3 Passiv betydning
7.5.4 Forskelle mellem fransk og dansk

7.6 Relative pronomener

7.6.1 Qui/que (qu') = som/der/-
7.6.2 Ce qui/ce que/ce ... quoi = hvad
7.6.3 Lequel = som/hvilken/hvem
7.6.4 dont = hvis/hvorom/hvoraf osv

7.7 Spørgsmål og spørgepronomener

7.7.1 Spørgeteknik
7.7.2 Qui/que/quoi = hvem/hvad
7.7.3 Andre spørgeord
7.7.4 Spørgsmål med quel/lequel

7.8 Ubestemte pronomener

7.8.1 on = man
7.8.2 quelque, quelqu'un, quelque chose
7.8.3 chaque, chacun(e) = hver (eneste)/enhver
7.8.4 tout = al/alt/alle, hel/helt/hele
7.8.5 autre = anden/andet/andre
7.8.6 même = samme/selv/endog
7.8.7 tel = sådan/så/i den grad

8. En og y

8.1 En
8.2 Y

9. Konjunktioner

9.1 Sideordning
9.2 Underordning
10. Præpositioner
11. Lydord og udråbsord
12. Verber, bøjning

12.1 Regelmæssige verber

12.1.1 Infinitiv
12.1.2 Le participe passé
12.1.3 Nutid
12.1.4 Le passé simple
12.1.5 Oversigt over endelser

12.2 Hjælpeverber

12.2.1 Avoir = at have/få
12.2.2 Avoir som hjælpeverbum
12.2.3 Être = at være
12.2.4 Être som hjælpeverbum

12.3 Modalverber

12.3.1 Bøjning
12.3.2 Modalverbernes betydningsområder

12.4 Uregelmæssige verber

Urm. verber a-c
Urm. verber d-h
Urm. verber i-p
Urm. verber r-z
13. Verbets tider

13.1 Oversigt over tiderne

13.1.1 Nutidsplan
13.1.2 Fortids-/datidsplan

13.2 Présent, nutid
13.3 Fremtid

13.3.1 Le futur
13.3.2 Le futur proche
13.3.3 Førfremtid, le futur antérieur

13.4 Datiderne

13.4.1 Forgrundsplan: afsluttet aspekt
13.4.2 Baggrundsplan: uafsluttet aspekt
13.4.3 Betydningsforskelle
13.4.4 Le passé récent

13.5 Le conditionnel
13.6 Førdatid
13.7 Modus

13.7.1 Subjonctif, former
13.7.2 Subjonctif, anvendelse
13.7.3 Imperativ

13.8 Aktiv og passiv

13.8.1 Aktiv
13.8.2 Passiv
13.8.3 Andre udtryk med passiv betydning

14. Verbernes konstruktion

14.1 Verber uden objekt
14.2 Verber med objekt
14.3 Verber med dativobjekt
14.4 Verber med de/à
14.4.1 Verber med de (d')
14.4.2 Verber med à

15. Infinitte verbalformer

15.1 Infinitiv

15.1.1 de (d') + infinitiv
15.1.2 Ren infinitiv
15.1.3 à + infinitiv

15.2 Participierne
15.2.1 Le participe présent
15.2.2 Le gérondif
15.2.3 Le participe passé
15.2.4 Bøjning af participe passé

16. Ordstilling

16.1 Den almindelige sætning
16.2 Særlige tilfælde
Grammatiske forkortelser og forklaringer

1. Artikler art, kendeord, les articles
Artikler er kendeord, som bruges til at angive, om det tilhørende substantiv (navneord) er ental eller flertal, bestemt eller ubestemt form.
I grammatikken kaldes denne funktion determinativ-funktionen (déterminer = bestemme). Denne funktion kan også udfyldes af visse pronomener, talord mm.
Franske substantiver skal bestemmes. Som hovedregel skal der stå en artikel (eller et andet determinativ) foran et substantiv.
Her findes flg. afsnit: * 1.1 Ubestemt artikel * 1.2 Bestemt artikel * 1.3 Artsartikel * 1.4 Delingsartikel * 1.5 Artiklernes brug
1.1 Ubestemt artikel
Ubestemt kendeord, l'article indéfini * Dansk har fælleskøn (en mand, en kvinde) og intetkøn (et hus). * Fransk har m = maskulinum (hankøn, masculin) og f = femininum (hunkøn, féminin). | m | f | sg en/et | un | une | pl (flere) | des | un garçon des garçons [de garsõ] une fille [yn] des filles un homme des hommes | en dreng drenge en pige piger en mand mænd | Foran ord med vokal eller stumt h er der overtrækning!
Dog ingen overtrækning, hvis ordet begynder med konsonantisk h, seafsnit 2.5. | un haricot ['ariko] | en bønne | Den ubestemte form i flertal er en delingsartikel (ubestemt antal), seDelingsartikel afsnit 1.4. |
1.2 Bestemt artikel
Bestemt kendeord, l'article défini * På dansk sætter man et substantiv i bestemt form ved at tilføje en endelse, fx drengen, kvinden, huset. Eller vi bruger et demonstrativ foran adjektiv, fx den store dreng, det store hus. * På fransk sætter man altid den bestemte artikel foran substantivet. | m | f | sg -en/-et | le / l' | la / l' | pl -ene | les [le] | le garçon, la fille la France, le Danemark les garçons, les filles | drengen, pigen
Frankrig, Danmark drengene, pigerne | Foran ord med vokal eller stumt h bruges l', og der skal trækkes over i flertal!
Der er dog hverken élision eller overtrækning, hvis ordet begynder med konsonantisk h. | l'amour les enfants [lezãfã] le haricot [lø 'ariko] | kærligheden børnene bønnen |
1.2.1 Forbindelsen de + bestemt artikel * Når præpositionen de følges af den bestemte artikel, smelter de to små ord sammen i m sg (hankøn ental) og i begge køn pl (flertal). | m | f | sg | du [dy] / de l' | de la / de l' | pl | des [de] | A Kombinationen de + bestemt artikel bruges bl.a. til at danne genitiv, seafsnit 2.3. | les photos du garçon les robes de la femme l'intelligence de l'éléphant la couleur des chemises | drengens billeder kvindens kjoler elefantens intelligens skjorternes farve | B Kombinationen de + bestemt artikel er også delingsartikel (om ubestemt mængde eller antal af noget), se afsnit 1.4. | tu bois du café, de l'eau, de la bière, des cocas | du drikker kaffe, vand, øl, colaer | C Endelig bruges de + bestemt artikel i betydningen 'fra' om sted og i mange faste udtryk. | il rentre du bureau | han kommer hjem fra kontoret | D Man skal bruge de l' foran ord med vokal eller stumt h. Husk overtrækning i flertal!
Dog er der hverken élision eller overtrækning, hvis ordet begynder med konsonantisk h. | la couleur du haricot [dy 'ariko] | bønnens farve |
1.2.2 Forbindelsen à + bestemt artikel * Når præpositionen à følges af den bestemte artikel, smelter de to små ord sammen i m sg (ental) og i begge køn pl (flertal). | m | f | sg | au [o] / à l' | à la / à l' | pl | aux [o] | A Forbindelsen à + bestemt artikel bruges som dativobjekt, se afsnit 2.3. | je donne le ballon au garçon je donne le ballon à la fille | jeg giver drengen bolden jeg giver pigen bolden | B Forbindelsen à + bestemt artikel betyder 'til/i/på' om sted. | tu arrives au Danemark tu arrives à la ville j'entre au café | du kommer til Danmark du kommer til byen jeg går ind på caféen | C Det hedder à l' foran ord med vokal eller stumt h. Træk over i flertal!
Dog er der hverken élision eller overtrækning, hvis ordet begynder med konsonantisk h: | | il pense aux haricots | han tænker på bønner | |
1.3 Artsartikel
L'article général ou générique * Artsartiklen er den bestemte artikel. Den bruges, når man taler om en hel art, en hel kategori, alle eksemplarer af slagsen. Dansk bruger ubestemt form. il aime le vin, la salade et les femmes elle préfère la sécurité et la musique classique les gens sont fous | han kan lide vin, salat og kvinder hun foretrækker tryghed og klassisk musik folk er tossede |
Der er tale om at kunne lide alle slags vin, salat, kvinder, tryghed og klassisk musik, altså arterne! Derfor skal der bruges bestemt artikel på fransk, hvilket skal forstås som det modsatte af delingsartiklen.
Se flere eksempler i afsnit 1.5. 1.4 DelingsartikelL'article partitif * Delingsartiklen består af forholdsordet de + bestemt artikel, se skemaet i 1.2.1. * Delingsartiklen bruges, når der er tale om en ubestemt mængde (noget) eller et ubestemt antal (nogle) af et eller andet. Dette står i modsætning til artsartiklen, se afsnit 1.3 herover. * Altså: du vin, de la salade, des crêpes, når der er tale om (noget/nogle) vin, salat, pandekager, og ikke om al vinen osv. il boit du vin elle mange de la salade et des crêpes il prend du vin blanc elle écrit des poèmes ils ont de l'argent | han drikker vin hun spiser salat og pandekager han tager hvidvin hun skriver digte de har penge | Delingsartiklen kan være svær at huske, fordi man ikke her bruger nogen artikel på dansk, men blot ubestemt form ental eller flertal.
Ikke desto mindre skal man huske den, undtagen i de tilfælde, der er beskrevet herunder i afsnit 1.4.1.Ved foranstillet adjektiv (tillægsord) bruges i skriftsprog de (d') | il y avait de grands arbres dans le jardin | der var store træer i haven |
1.4.1 Reduceret delingsartikel de (d’) * Den reducerede delingsartikel består ganske enkelt af præpositionen de (d') uden nogen artikel. * Den bruges efter angivelse af mængde/antal, efter mængdesadverbier samt efter nægtelse.A. Efter angivelse af mængde/antal A Delingsartiklen reduceres efter udtryk for mål, vægt, mængde eller antal. | un litre de vin trois kilos de tomates un paquet de cigarettes un tas de salade une grande tasse de café une bouteille d'huile d'olive
57 millions de Français une douzaine d'oeufs [.. dø] un peu de patience | en liter vin
3 kg tomater en pakke cigaretter en masse salat en kop kaffe en flaske olivenolie
57 mill. franskmænd et dusin æg lidt/en smule tålmodighed | B Efter mængdesadverbier, uanset hvor upræcise de forekommer at være. | beaucoup de salade peu de crêpes il a tant d'argent il a trop d'argent il a assez d'argent il a plus d'argent que d'amis il a moins d'amis que d'argent | meget salat kun få pandekager han har så mange penge han har for mange penge han har penge nok han har flere penge end venner han har færre venner end penge | C Efter spørgende combien de (d') = hvor meget/hvor mange? | combien d'enfants avez-vous ? | hvor mange børn har De? |
B. Efter nægtelse A Dette svarer til dansk 'ikke nogen/noget, ingen/intet, ikke mere/flere' osv. | il n'a pas de vin il n'a plus d'argent ils n'ont jamais de chance | han har ikke noget/ingen vin han har ikke flere penge de er aldrig heldige | B Der kan dog forekomme tilfælde, især ved être + prædikat, hvor nægtelsen ikke går på hele sætningen, men kun på prædikatet. Der er noget i skålen i dette eksempel! | ce n'est pas du sucre, c'est du sel | det er ikke sukker, det er salt | |

1.5 Artiklernes brug * Som hovedregel skal franske substantiver forsynes med artikel, også i ubestemt form, dvs. at man skal huske delingsartiklen. ils boivent du vin | de drikker vin | * Herudover gælder flg. særlige tilfælde, hvor fransk sprogbrug afviger fra dansk.
1.5.1 Bestemt artikel bruges i modsætning til dansk A Foran substantiv fulgt af et de (d'), som er genitiv, eller som udtrykker nærmere bestemmelse. | c'est le vélo de la fille ils ont l'occasion de voir leurs amis | det er pigens cykel de har lejlighed til at se deres venner | B Som artsartikel i forbindelse med fag, sprog, verdenshjørner, interesser, spil, sportsgrene, musikinstrumenter osv. | elle comprend le français il étudie le japonais je préfère la chimie ils aiment la musique le vent vient de l'ouest tu joues aux échecs (jouer à qc) ma soeur joue au football elle joue aussi du piano (jouer de qc) | hun forstår fransk han studerer japansk jeg foretrækker kemi de kan godt lide musik vinden kommer fra vest du spiller skak min søster spiller fodbold hun spiller også klaver | Dog normalt ingen artikel efter parler | nous parlons anglais | vi taler engelsk | C Ved (ydre) personbeskrivelse.
I udtrykket avoir + bestemt artikel + legemsdel + adjektiv. | elle a les yeux verts elle a les cheveux blonds | hun har grønne øjne hun har lyst hår | D I forbindelse med karakteriserende à + legemsdel + adjektiv. | c'est un type aux cheveux blonds | han er en lyshåret fyr | E I udtrykket avoir l'air + adjektiv = at se ... ud, opfattes adjektivet som prædikat (omsagnsled) og retter sig efter subjekt. | elle a l'air intelligente | hun ser intelligent ud | F Ved udtryk for mål og vægt. | cinq francs le litre/le kilo | fem francs literen/kiloet | G Ved tidsudtryk: dag, tidsrum på dagen, årstid. | jamais le dimanche il regarde la télé le soir | aldrig om søndagen han ser tv om aftenen | | | H Forskellige almindelige faste udtryk. | je n'ai pas le temps de venir pourquoi n'a-t-il pas le téléphone ? | jeg har ikke tid til at komme hvorfor har han ikke telefon? | I Ved egennavne: geografiske navne, biler, biografer, aviser mm, se afsnit 2.4.J Foran relativsætning bruger dansk demonstrativ (den/det/de), mens fransk blot bruger bestemt artikel. | l'homme que tu vois est français | den mand, (som) du ser, er fransk | K Ved titel og navn. | le président Chirac | præsident Chirac |
1.5.2 Ubestemt artikel i særlige tilfælde A Ubestemt artikel bruges i nogle tilfælde, hvor man ikke bruger artikel på dansk. Der er tale om tællelige ting. | il a une maison et une voiture nous avons reçu une lettre de la compagnie d'assurance | han har hus og bil vi fik brev fra forsikringsselskabet | B På fransk bruger man ikke ubestemt artikel ved prædikat til subjekt, men man udtrykker sig som på dansk. | elle est interprète ils sont parisiens | hun er tolk de er parisiske/parisere | Kun i udtrykket c'est/ce sont, som også bruges om mennesker, bruges ubestemt artikel, når prædikatet er et substantiv. | c'est une interprète ce sont des Parisiens | hun er tolk det er parisere |
1.5.3 Faste udtryk uden artikel * Der findes en række almindelige faste udtryk, som indeholder substantiver, der optræder uden artikel. A En del udtryk, nogle med verbet avoir. | avoir envie de qc avoir faim/soif/sommeil avoir peur de qc avoir raison/tort faire attention | have lyst til ngt være sulten/tørstig/søvnig være bange for ngt have ret/uret passe på/være opmærksom | B Udtryk om måde at transportere sig på med verbet aller. | aller à pied aller en voiture aller en avion/en bateau | gå (til fods), spadsere køre i bil flyve, sejle | C Adverbielle udtryk, som er præpositionsled, se også afsnit 4.5. | avec plaisir avec (im)patience | med glæde/fornøjelse
(u)tålmodigt |
2. Substantiver sb, navneord, les noms communs * Dansk har fælleskøn (en ...) og intetkøn (et ...), mens fransk har m = masculin (hankøn) og f = féminin(hunkøn). * Substantiver kan sættes i flertal, og de skal som regel forsynes med en artikel.
Her finder du flg. afsnit: * 2.1 Køn * 2.2 Flertal * 2.3 Genitiv og dativ * 2.4 Proprier (Egennavne) og forkortelsesord * 2.5 Substantiver med konsonantisk h. 2.1 Substantivers kønGenus, le gendreMan kan som regel ikke gætte sig til, hvilket køn et nyt eller ukendt substantiv har på fransk. Derfor bør man, når man lærer en ny glose, samtidig lære sig dens køn. Der er dog en vis hjælp at hente i de følgende afsnit. * 2.1.1 Regler for Substantivernes køn * 2.1.2 Substantiver m/f, dvs. enten hankøn eller hunkøn uden at ændre form * 2.1.3 Substantiver m+f, bøjes i hunkøn på samme måde som adjektiver |

2.1.1 Regler for substantivers køn * Det grammatiske køn følger det biologiske, altså un garçon, le garçon i m (hankøn), une fille, la fille i f (hunkøn). A Hankøn, m, er ord med flg. endelser (suffikser): | -age bagage m
-al idéal m
-eau château m
-isme socialisme m
-ment monument m | bagage ideal slot socialisme monument | B Hankøn, er desuden ugedage, måneder, årstider samt navne på træer og metaller | lundi, mardi, mercredi, jeudi, vendredi, samedi, dimanche janvier, février, mars, avril, mai, juin, juillet, août, septembre, octobre, novembre, décembre le printemps, l'été, l'automne, l'hiver pommier fer | mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december forår, sommer, efterår, vinter æbletræ jern | C Hunkøn, f, er ord med flg. endelser (suffikser) | -ance, -ence élégance
-ée bouchée
-eur grandeur
-ion décision
-son, -çon raison
-té liberté
-tié amitié
-ure figure | elegance mundfuld storhed beslutning fornuft frihed venskab ansigt | D Hunkøn er desuden frugter | orange | appelsin | D Kønnet stemmer overens med ordenes køn på latin, dog således, at latin neutrum (intetkøn) er blevet til hankøn på fransk. | temple | tempel, (protestantisk) kirke | E Fremmedord og ukendte ord bliver hankøn på fransk: | le Tivoli, le weekend | Tivoli, weekend | |

2.1.2 Substantiver som er m/f * På fransk kan nogle substantiver være fælleskøn i den forstand, at de uden at ændre form er enten hankøn eller hunkøn, m/f, for eksempel un bébé, une bébé. Det drejer sig om ord, som betegner mennesker, hvoraf langt de fleste ender på -e. A personbetegnelser på -aire, fx | célibataire m/f locataire m/f propriétaire m/f secrétaire m/f | enlig mand/kvinde, ungkarl lejer ejer sekretær | B personbetegnelser på -iste, fx | artiste m/f égoïste m/f raciste m/f socialiste m/f touriste m/f | kunstner egoist racist socialist turist | C andre personbetegnelser på -e, fx | adulte m/f concierge m/f interprète m/f ministre m/f philosophe m/f poète m/f | voksen vicevært, portner tolk minister filosof digter | D forskellige ord, som betegner børn, fx | bébé m/f élève m/f enfant m/f gosse m/f | baby, spædbarn
(skole)elev
barn unge T (talesprog) | |

2.1.3 Substantiver med/uden hunkønsform * Langt de fleste substantiver har naturligvis det køn, som de nu har, og som der ikke kan gøres noget ved. Men en del substantiver, som betegner mennesker, kan bøjes på samme måde som adjektiver og findes både i masculin (hankøn) og féminin (hunkøn). * De kan findes i afsnit 3.1. Nogle af dem har - ganske som adjektiver - små uregelmæssigheder i hunkønsformen, se afsnit 3.1.1. Der findes stadig visse professioner, som formelt/sprogligt kun forekommer i hankøn, fx | agent (de police) m chasseur m chef m écrivain/auteur m ingénieur m médecin, docteur m metteur-en-scène m professeur m voyageur m | (politi)betjent, agent jæger leder/chef(kok) forfatter ingeniør læge, doktor instruktør (film/teater) lærer (gymnasie-/universitets-) rejsende | Vil man gøre det helt klart, at man taler om en kvindelig forfatter, må man tilføjefemme, eller man udskifter artiklen, hvilket er uformelt. | un écrivain femme, un professeur femme la nouvelle professeur d’anglais | en (kvindelig) forfatter, lærer den nye engelsklærer | | 2.2 Flertalpl, pluralis, le pluriel * Langt de fleste substantiver danner regelmæssigt flertal ved at tilføje stumt -s! * Men der findes visse undtagelser, som for adjektivernes vedkommende, se afsnit 3.1.1. un ami, les amis [lezami] un livre, les livres [le livr] | en ven, vennerne en bog, bøgerne |
2.2.1 Uregelmæssigheder i flertal A Ord på -s eller -x tilføjer ingenting, fx | un autobus, les autobus un bras, les bras un choix, les choix | en bus, busserne en arm, armene et valg (ikke pol.), valgene | B Ord på -eau/-au tilføjer -x. Langt de fleste er m (hankøn). | un bateau, les bateaux m un bureau, les bureaux m cadeau m château m drapeau m morceau oiseau tableau | en båd/et skib, bådene/skibene kontor/skrivebord gave slot flag stykke fugl maleri/billede | Hunkøn er | eau f peau f | vand hud/skind | C Også nogle få på -eu og -ou har -x i flertal, men de fleste har -s. | un cheveu, les cheveux un chou, les choux un genou, les genoux un jeu, les jeux un milieu, les milieux un voeu, les voeux | et hår, håret/hårene kålhovede knæ leg/spil miljø ønske (for andre) | D Ganske uregelmæssige ord er der kun ganske få af. Her er de vigtigste. | un boeuf [bœf], les boeufs [le bø] un oeil, les yeux [lezjø] un oeuf [œf], les oeufs [lezø] un os [-s], les os [lezo] | en okse, okserne et øje, øjnene æg knogle/ben | E Den høflige tiltaleform med titlerne Monsieur (M.), Madame (Mme), Mademoiselle (Mlle) ændrer form i overensstemmelse med de possessiver, der indgår, se 7.3.1.F Moderne engelsk/amerikanske låneord på -y har (som på engelsk) i flertal -ies. | un hobby, les hobbies un caddy, les caddies un penalty, les penalties | en hobby, hobbies/hobbyerne indkøbsvogn straffespark | G Til sidst et kuriosum: ét fransk ord for 'søskende' findes ikke. | mes frères et soeurs | mine søskende | |

2.2.2 Substantiver, som er ental * Der findes - i modsætning til foregående afsnit - også nogle få substantiver, som kun forekommer i ental. Der tænkes ikke her på utællelige mængdeord som fx 'sukker', for de er normalt ikke noget problem, da de opfører sig ens på dansk og fransk. (de l')argent m une/la banlieue f une culotte f
(de la) monnaie f un pantalon m un slip m | penge (pl på dansk), egtl. = sølv forstad/forstæder damebukser/knæbukser småpenge/mønter (et par) bukser
(et par) trusser/underbukser | |

2.2.3 Substantiver, som er flertal * Der findes på fransk - som på andre sprog - substantiver, der kun forekommer i flertal. De kan altså normalt ikke sættes i ental, eller de har en anden betydning i ental. Sådanne ord findes også på dansk (penge, bukser, briller). A Hankønsord - nogle findes også i ental. | bagages m pl cendres m pl ciseaux m pl une paire de ciseaux comptes m pl devoirs m pl frais m pl les gens m/f pl loisirs m pl
(mass) média m pl
(un médium m)
Pâques
rapports m pl (sous-)vêtements m pl | (sjældent i sg) bagage
(sjældent i sg) aske saks (en saks) regnskab(er) (sg = pligt) lektier/skr. opgaver omkostning(er), udgift(er) folk fritid
(masse)medier
(et medium/medie)
(nb: ingen artikel) påske
(sg = udbytte, rapport) forhold (mellem mennesker)
(under)tøj | B Hunkønsord som er flertal | affaires f pl conditions de vie f pl conditions f pl les courses f pl faire les courses économies f pl élections f pl fiançailles f pl herbes f pl informations f pl lunettes f pl une paire de lunettes marchandises f pl mathématiques f pl noces f pl salutations f pl vacances f pl | forretning(er)/business
(sg = affære/sag) levevilkår (også i sg) vilkår/forhold
(sg = vædde)løb indkøb købe ind
(sg = økonomi) besparelse/opsparing valg (politisk, i sg = valg af enkelt kandidat) forlovelse krydderi/-urter tv-avis/radioavis /nyheder (sg = oplysning) briller et par briller
(sjældent i sg) gods/varer
(sg = adj matematisk) matematik bryllup (oftest i pl) hilsen(er) ferie | |
2.3 Genitiv og dativ
Ejefald og hensynsled * Franske substantiver kan ikke bøjes i kasus (med endelser). * Genitiv udtrykkes ved hjælp af de (d’) * Dativ (hensynsfald eller -led) udtrykkes med à.
2.3.1 Genitiv, ejendoms- og tilhørsforhold * Genitiv udtrykkes omvendt på fransk, som føjer de (d') + ejeren til tingen/begrebet. * Præpositionen de (d') kombineres med bestemt artikel, se afsnit 1.2.1. c'est le vélo de Jean la voiture du voisin | det er Jeans cykel naboens bil | Indholdsmæssigt nærmer denne udtryksmåde sig moderne dansk talesprogs brug af præpositioner, som angiver tæt forbindelse. | la population du Danemark

la couleur de la table | Danmarks befolkning
= T befolkningen i Danmark bordets farve
= T farven på bordet |
2.3.2 Dativ, hensynsled * Hensynsled - indirekte objekt/dativobjekt - udtrykkes med præpositionen à. Den danske betegnelse 'hensynsled' er ofte misvisende: der tages ikke nødvendigvis hensyn, men der er tale om en handling udført til/for/mod hensynsledet. * Præpositionen à kombineres med bestemt artikel, se afsnit 1.2.2. * Verber, som tager hensynsled, findes i afsnit 14.3. il parle aux étudiants il obéit à ses parents | han taler til/med de studerende han adlyder sine forældre | I sætninger med både objekt og hensynsled sættes objekt foran hensynsled. Se dog også afsnit 7.1.2 om personlige pronomeners ordstilling. | elle offre un café à la jeune fille il a vendu sa voiture à un ami | hun byder den unge pige en kop kaffe han har solgt sin bil til en ven |
2.4 Egennavne
Proprier, les noms propres * Personnavne har som på dansk normalt ingen artikel * Men det har - modsat dansk - langt de fleste geografiske navne François est un garçon la fille s'appelle Françoise la France est un beau pays j'aime la Provence | François er en dreng pigen hedder Françoise
Frankrig er et smukt land jeg elsker Provence | Familienavne kan sættes i flertal (uden -s) og betegne familien. | les Dupont | familien Dupont (= Duponts) | * 2.4.1 Geografiske navne * 2.4.2 Navne på menneskeskabte ting * 2.4.3 Forkortelsesord (les sigles).

2.4.1 Geografiske navne
Lande, regioner, provinser og kontinenter har normalt bestemt artikel. A Langt de fleste ender på -e og er hunkøn.
Om retning/bevægelse (fx til Frankrig) og om sted (fx i Frankrig) brugespræpositionen en ved hunkønsord. Ordet indeholder den bestemte artikel, derfor ingen artikel. | l'Afrique (du Sud) f - en Afrique l'Allemagne f - en Allemagne l'Amérique f - en Amérique l'Angleterre f l'Australie f l'Autriche f la Belgique f la Bulgarie f la Chine f l'Espagne f l'Europe f la Fionie f la France f la Grande-Bretagne f la Grèce f la Hollande f la Hongrie f l'Inde f l'Irlande f l'Islande f l'Italie f la Majorque f la Norvège f la Pologne f la Roumanie f la Russie f la Suède f la Turquie f | (Syd)Afrika - i/til Afrika
Tyskland - i/til Tyskland
Amerika i/til Amerika
England
Australien
Østrig
Belgien
Bulgarien
Kina
Spanien
Europa
Fyn
Frankrig
Storbritannien
Grækenland
Holland
Ungarn
Indien
Irland
Island
Italien
Mallorca
Norge
Polen
Rumænien
Rusland
Sverige
Tyrkiet | B En gruppe navne på lande, regioner, provinser og kontinenter slutter med konsonant og er hankøn.
Ved hankønsord bruges præpositionen à, som kombineres med den bestemte artikel og bliver til au ved entalsegennavne eller aux ved flertalsegennavne.
Om anvendelsen af præpositioner iøvrigt, se kapitel 10 (fra/i/til). | le Danemark m - au Danemark les Etats-Unis m pl
- aux Etats-Unis le Groenland m l'Irak m l'Iran m le Japon m le Jutland m le Moyen Orient m le Nord m l'Orient m les Pays-Bas m pl le Portugal m le Seeland m le Sud du Jutland m le Mexique
Israël
| Danmark - i/til Danmark
USA
- i/til USA
Grønland
Irak
Iran
Japan
Jylland
Mellemøsten
Norden
Østen
Holland
Portugal
Sjælland
Sønderjylland
Mexico
Israel (= et folk, derfor ingen artikel) | C Der bruges ikke artikel efter de (d') som nærmere bestemmelse/oprindelsesland. | les vins de France la guerre d'Algérie | Frankrigs vine (= franske vine)
Algierkrigen | D De fleste øer optræder uden artikel
Dog bruges artikel, når øen opfattes som et land eller en øgruppe | Cuba
Majorque
l'Irlande f - en Irlande l'Islande f - en Islande les Antilles - aux Antilles | Cuba
Mallorca
Irland - til/i Irland
Island - til/i Island
Antillerne - til/i/på Antillerne | E Floder, bjerge, have osv har bestemt artikel. | les Alpes m pl l'Atlantique f la Manche f la Méditerranée f le Mont Blanc m les Pyrénées f pl le Rhin m le Rhône m la Seine f le Sund m | Alperne
Atlanterhavet
Kanalen (den engelske)
Middelhavet
Mont Blanc
Pyrenæerne
Rhinen
Rhône
Seine
Øresund | F Gadenavne har normalt bestemt artikel.
Men gadenavne brugt adverbielt (som biordsled), fx i adresser, har hverken præposition eller artikel
Bemærk brugen af præpositionen dans i forbindelse med la rue o.l. | la rue de Seine f le Boulevard Saint-Michel m il habite rue de Seine il y avait beaucoup de monde dans la rue je l'ai rencontré Boulevard Saint-Michel | rue de Seine
Boulevard Saint-Michel han bor i rue de Seine der var mange mennesker på gaden jeg mødte ham på Bd. St.-Michel | G Verdenshjørnerne er hankøn og har artikel. | le nord, le sud l'est, l'ouest il est parti vers l'ouest
Strasbourg est situé dans l'est de la France dans le Midi | nord, syd øst, vest han er draget vestpå
Strasbourg ligger i det østlige Frankrig i Sydfrankrig | H Byer har normalt ikke artikel.
Der kan dog være tale om en nærmere bestemmelse; i så fald er de fleste hankøn.
Der findes dog enkelte byer med artikel som en del af navnet | Copenhague, Londres
Moscou, Rome, Vienne dans le Paris que je connais... le Havre - au Havre la Haye - à la Haye | København, London
Moskva, Rom, Wien i det Paris, jeg kender... le Havre, i le Havre
Haag - i Haag |
2.4.2 Menneskeskabte ting
Andre egennavne, som betegner forskellige menneskeskabte ting, har også bestemt artikel.
Deres køn afhænger af det (underforståede) tilknyttede substantiv. A Firmaer er hunkøn, jævnfør une maison, une société. | la PSA produit des voitures | PSA fremstiller biler | B Hoteller, restauranter, teatre, biografer er oftest hankøn, jævnfør un hôtel, un café, un restaurant, un théâtre, un cinéma. | le café Flore est célèbre le Ritz est un hôtel | café Flore er berømt
Ritz er et hotel | C Bygninger, monumenter mm er oftest hankøn, jævnfør un musée, un monument. | il a visité le Louvre tu connais la Tour Eiffel | han har været på Louvre du kender Eiffeltårnet | D Aviser, blade mm er hankøn, jævnfør un journal, un magazine. De har artikel, medmindre der indgår et geografisk navn. | le Monde est probablement le meilleur journal du monde il lit le Nouvel Observateur France-Soir est un quotidien populaire | le Monde er sandsynligvis verdens bedste avis han læser (le) Nouvel Observateur
France-Soir er et populært dagblad | E Skibe er hankøn, jævnfør un bâteau, un navire, og har artikel. | le Normandie est très grand | Normandie er meget stor | F Biler er hunkøn, jævnfør une auto, une voiture. | j'aime bien la nouvelle Citroën | jeg kan godt lide den nye Citroën |
2.4.3 Forkortelsesord, les sigles
Det bliver mere og mere udbredt at bruge en slags egennavne, som består af initialerne på partier, organisationer, fagforeninger, teknologiske apparater osv. Disse forkortelsesord, på fransk sigles (m) bruger også artikel. A Stater, statssammenslutninger, unioner. | l'URSS [lyrs] f = l'Union des Républiques
Socialistes Soviétiques la CEI = la Communauté des Etats Indépendants la CE(E) = la Communauté Européenne (Economique) l'UE = l'Union Européenne | USSR SNG EF EU | B Politiske partier. | le PS = le Parti Socialiste le PC(F) = le Parti Communiste (Français) le RPR = le Rassemblement pour la République l'UDF = l'Union Démocratique Française | Socialistpartiet
Kommunistpartiet
Gaullistpartiet det liberale parti | C Nationale og internationale organisationer. | l'OTAN = l'Organisation du traité de l'Atlantique du Nord l'ONU = l'Organisation des Nations Unies la CGT = la Confédération
Générale du Travail | NATO FN
CGT (kommunistisk fagforening) | D Andre forkortelser, som er substantiver. | une HLM = habitation à loyer modéré un P.-D.G. = Président-Directeur Général | socialt boligbyggeri, almennyttig bolig administrerende direktør | E Moderne, tekniske/teknologiske, ofte engelske/amerikanske ord. | un PC (= personal computer) = ordinateur personnel un cédérom (= compact disc read only memory) | PC, personlig computer cd-rom |
2.5 Substantiver med konsonantisk h * Konsonantisk h betyder, at disse substantiver ikke følger de almindelige regler for overtrækning (liaison) eller bortfald af vokal ( élision). * Konsonantisk h angives i lydskrift med apostrof foran, dvs. at man hverken må trække sammen eller trække over. * Andre ord, fx adjektiver, som er afledt af disse substantiver, har naturligvis også konsonantisk h og følger de samme regler. * Historisk kan det konsonantiske h forklares med disse ords germanske oprindelse. Der er kun få af dem.
Her er nogle af de vigtigste i bestemt form. | la haine ['εn] f la haie f le héros m la hauteur f la honte f le hasard m la hache f | hadet hækken/hegnet helten højden skammen/skamfølelsen tilfældet øksen |
3. Adjektiver adj, tillægsord, les adjectifs
Adjektiver lægger sig til substantiver eller andre substantiviske størrelser, for eksempel pronomener. Adjektiver bøjes på både dansk og fransk i køn og tal, og de kan gradbøjes. * 3.1 Bøjning i køn og tal (kongruens) * 3.1.1 Uregelmæssige adjektiver og substantiver * 3.2 Gradbøjning * 3.3 Adjektivernes placering/ordstilling * 3.4 Adjektiver brugt som substantiver (substantiverede adjektiver) * 3.5 Sprog og nationalitet

3.1 Bøjning i køn og tal * Ethvert adjektiv bøjes i overensstemmelse med det substantiv eller pronomen, som det lægger sig til og beskriver: Der skal være kongruens imellem dem, ganske som på dansk. * Adjektivernes grundform, som findes i ordbøger, er m sg, hankøn ental. * En del substantiver, som betegner mennesker, bøjes på samme måde som adjektiver i køn og tal. De er m+f. | m, hankøn | f, hunkøn | sg, ental | - | -e | pl, flertal | -s | -es | Det -e, som tilføjes i f (hunkøn), danner ikke stavelse og udtales ikke, men bevirker, at den stumme slutkonsonant i m (hankøn) nu udtales. Flertalsendelsen-s er stum! | un grand garçon [grã] une grande fille [grãd]
T des grands garçons [grã]
L de grands garçons [grã]
T des grandes filles [grãd]
L de grandes filles [grãd] | en stor dreng en stor pige store drenge
-
store piger
- | A Adjektiver bruges også som prædikat. I så fald skal adjektivet rette sig efter det pronomen, det lægger sig til. | il est grand elle devient intelligente | han er stor hun bliver intelligent | B De anførte regler for bøjning af adjektiver anvendes også på substantiver, som er m+f, dvs. som kan bøjes i hunkøn (og selvfølgelig også i flertal).
Langt de fleste er regelmæssige og tilføjer altså -e. Slutter ordet på konsonant, er denne stum i hankøn, men udtales i hunkøn, når der tilføjes -e. | sb un ami, une amie m+f client m+f commerçant m+f cousin Danois employé étudiant
Français
invité retraité | ven, veninde kunde handlende fætter, kusine dansker funktionær/ansat student/studerende franskmand/fransk kvinde gæst pensionist |
3.1.1 Uregelmæssigheder (adj. og sb) mht. køn og tal
A Adjektiver med en særlig tredie form i m sg foran vokal/stumt h:

Nogle ganske få elementære adjektiver (se afsnit 3.3.1), som har m -u ➞ f -lle, har i m (hankøn) en særlig form, som bruges foran ord, der begynder med vokal-/stumt h. Her er et skema med eksemplet beau, smuk. | m, hankøn foran konsonant | m, hankøn foran vokal/stumt h | f, hunkøn | sg, ental | beau | bel | belle | pl, flertal | beaux | belles | un beau garçon une belle fille des beaux garçons
L de beaux garçons des belles filles
L de belles filles un bel homme de beaux hommes | en smuk dreng en smuk pige smukke drenge
-
smukke piger
-
en smuk mand smukke mænd | Således bøjes også: | fou - fol - folle mou - mol - molle nouveau - nouvel - nouvelle vieux - vieil - vieille | skør, tosset blød ny gammel | B En del ord fordobler slutkonsonanten, når de sættes i hunkøn.
Det gælder adjektiver på -el, -eil, -en, og det gælder substantiver. Slutkonsonanten -n fordobles, og nasallyden forsvinder i hunkøn | adj naturel - naturelle pareil - pareille ancien - ancienne bas - basse bon - bonne épais - épaisse faux - fausse gentil [-ti] - gentille [-tij] gras - grasse gros - grosse muet - muette sb chien, chienne m+f citoyen, citoyenne m+f patron, patronne piéton, piétonne chat, chatte | naturlig ens, sådan gammel lav god tæt falsk, forkert sød, flink fed tyk stum hund, tæve borger arbejdsgiver fodgænger kat/hunkat | C Adjektiver og substantiver på -(i)er [-(j)e] ændrer vokal i hunkøn vha. accent grave -(i)ère [-(j)εr] | adj dernier - dernière étranger - étrangère léger - légère particulier - particulière premier - première régulier - régulière sb boulanger, boulangère m+f épicier m+f étranger ouvrier | sidste fremmed, udenlandsk let særlig første regelmæssig bager(kone) købmand udlænding arbejder | Nogle få har i forvejen udtalen [-εr] og ændrer derfor ikke udtale i hunkøn | adj amer [amεr] - amère cher [ʃεr] - chère fier [fjεr] - fière | bitter kær, dyr stolt | D Adjektiver på -et [-ε] ➞ -ète [-εt] | complet - complète discret - discrète inquiet - inquiète secret - secrète | fuldstændig diskret urolig, bekymret hemmelig | E Adjektiver på -al i hankøn ental har -aux i flertal. Denne uregelmæssighed gælder kun hankønsformerne; hunkønsformerne er regelmæssige. | | m, hankøn | f, hunkøn | sg, ental | social | sociale | pl, flertal | sociaux | sociales | un travail social une assistante sociale des travaux sociaux des relations sociales | et socialt arbejde en socialrådgiver sociale arbejder sociale relationer | Andre eksempler: | amical communal digital égal moral
(inter)national
oral régional sentimental | venskabelig kommunal digital lige(stillet) moralsk
(inter)national
mundtlig regional følelsesmæssig | Undtagelser med regelmæssig flertalsform: | banal fatal idéal un festival, les festivals | banal fatal, skæbnesvanger ideel, forbilledlig festival | Substantiver: Ord på -al, som er m, har i flertal -aux | un animal, les animaux un capital, les capitaux un cheval, les chevaux un hôpital, les hôpitaux un journal, les journaux un mal, les maux
OBS un travail, les travaux | et dyr, dyrene en kapital, kapitalerne hest hospital avis onde arbejde | F Ord på -f ændres i hunkøn til -ve | actif, active craintif juif négatif neuf objectif passif positif subjectif sb un Juif, une Juive m+f un veuf, une veuve m+f | aktiv frygtsom jødisk negativ ny (ubrugt) objektiv passiv positiv subjektiv jøde, jødisk kvinde enkemand, enke | G Adjektiver på -eux ændres i hunkøn til -euse [-ø⋅z], fx | amoureux, amoureuse curieux dangereux délicieux ennuyeux furieux (mal)heureux
OBS jaloux - jalouse sérieux silencieux | forelsket nysgerrig farlig dejlig, lækker kedelig rasende
(u)lykkelig
jaloux alvorlig, seriøs tavs, stille | Det gælder også de følgende tre adjektiver, som har ustemt s i f [-s]: | doux - douce faux - fausse roux - rousse | blid forkert, falsk rødhåret | H Ord på -eur, som er dannet af verber, har i hunkøn -euse, fx | travailleur, travailleuse sb chanteur, chanteuse chômeur, chômeuse fumeur voleur | flittig, arbejdsom, arbejder sanger(inde) arbejdsløs ryger tyv | I Ord på -teur har i hunkøn -trice. Der er både adjektiver og substantiver, som alle er af latinsk oprindelse. | conservateur, conservatrice sb acteur, actrice m+f consommateur, consommatrice m+f instituteur lecteur narrateur spectateur télé-spectateur | konservativ skuespiller(inde) forbruger
(skole)lærer(inde)
læser fortæller tilskuer
(tv-)seer | J Adjektiver på -c | franc [frã] - franche grec [grεk] - grecque public [pyblik] - publique sec [sεk] - sèche | åben, ærlig, oprigtig græsk offentlig tør | K Andre uregelmæssige adjektiver: | adj aigu, aiguë [egy] favori, favorite frais, fraîche long, longue rigolo - rigolote sb un amant, une maîtresse un copain, une copine un dieu, une déesse un époux, une épouse
T un gars [ga], une garce [gars] un héros [ 'ero], une héroïne un hôte, une hôtesse un jumeau, une jumelle un prince, une princesse un roi, une reine | skarp yndlings- frisk, kølig lang sjov, grinagtig elsker, elskerinde ven(inde), kammerat gud, gudinde ægtemand, hustru fyr/karl, tøjte helt(inde) vært, værtinde tvilling fyrste/prins, prinsesse konge, dronning | L Ubøjelige er adjektiverne: | chic
T chouette | smart, chic lækkert, "fedt" |
3.2 Adjektivernes gradbøjning
Tillægsordenes gradbøjning * Franske adjektiver kan gradbøjes, fuldstændig som danske. * På dansk gradbøjer man enten ved tilføjelse af endelser (fx lys, lysere, lysest) eller ved at sætte 'mere' og 'mest' foran adjektivet, fx mere behagelig, mest behagelig. På fransk kan man kun gradbøje ved at brugeplus (moins), le plus (le moins). * Positiv er adjektivernes grundform, som findes i ordbøger. Positiv/1. grad | Komparativ/2. grad | Superlativ/3. grad | stor | større (end) | størst(e) | grand | plus grand (que (qu')) | le plus grand | | moins petit (que (qu')) | le moins petit | * Om man vælger den positive gradbøjning med plus eller den negative med moins afhænger af udgangspunktet: Er der tale om store eller små ting/mennesker? B Komparativ er adjektivernes 2. grad, som bruges til at foretage sammenligninger.
Det almindelige sammenligningsord er que (qu'). | il est plus grand que moi elle est plus petite que toi | han er større end mig hun er mindre end dig | Sammenligningen 'ligeså...som' hedder aussi...(adj)...que (qu') | elle est aussi intelligente que son frère | hun er ligeså klog som sin bror | Nogle danske udtryk bruger komparativ, uden at der er tale om en sammenligning. Dette er umuligt på fransk, altså må man omskrive | un très bon dîner | en bedre middag | C Superlativ er den højeste grad. Elementære adjektiver sættes i superlativ foranstillet.
Andre efterstilles og skal have gentaget artiklen. | c'est la plus belle fille de la classe c'est la fille la plus intelligente de la classe | hun er klassens smukkeste pige hun er klassens mest intelligente pige |
3.2.1 Uregelmæssig gradbøjning * Enkelte adjektiver har uregelmæssig gradbøjning. Det drejer sig i et vist omfang om de samme som på dansk, de mest almindelige. Positiv, 1. grad | Komparativ, 2. grad | Superlativ, 3. grad | Dansk | bon | meilleur (que (qu')) | le meilleur | god | petit | plus petit (que (qu')) moindre (que (qu')) | le plus petit le moindre | (konkret) lille
(fig) | mauvais | plus mauvais (que (qu')) pire (que (qu')) | le plus mauvais le pire | (konkret) dårlig, ond, slem
(fig) | Den overførte betydning ved gradbøjningen af petit og mauvais, dvs. de uregelmæssige former, er mindre almindelig end den konkrete. | elle est plus petite que toi c'est le moindre des problèmes ma tente est plus mauvaise que la tienne c'est la pire des situations | hun er mindre end dig det er det mindste/det mindst tænkelige problem mit telt er værre/dårligere end dit det er den værste/den værst tænkelige situation |
3.3 Adjektivernes placering
Tillægsordenes ordstilling * Fransk er her afgørende forskelligt fra dansk, idet franske adjektiver som hovedregel placeres efter detsubstantiv de lægger sig til og beskriver. * Foran placeres kun nogle helt almindelige, elementære adjektiver, mens enkelte andre har lidt forskellig betydning efter deres placering. un livre intéressant un film passionnant c'est une Danoise brune | en interessant bog en spændende film det er en mørkhåret dansk kvinde |

3.3.1 Elementære adjektiver A Nogle få adjektiver, som betegner elementære egenskaber, som er små og særdeles hyppige, placeres foran det substantiv, de lægger sig til og beskriver. De huskes bedst som modsætningsvise par. | beau, joli, gros bon - mauvais court - long haut - bas jeune - vieux nouveau - vieux petit - grand premier - dernier | smuk, køn, tyk god - dårlig kort - lang høj - lav ung - gammel ny - gammel lille - stor første - sidste | B Andre adjektiver, som oftest foranstilles, er | autre double gentil [-ti] - gentille [-tij] léger - légère mou - mol - molle seul | anden dobbelt flink, sød let blød, slap eneste | C Andre, som ikke tilhører gruppen af elementære adjektiver, kan ved foranstilling gøres mere 'naturlige' og mindre betydende. Un travail dur er et hårdere arbejde end un dur travail, hvori det ligger, at arbejde pr. definition er hårdt.D Atter andre adjektiver bruges prædikativt, dvs. som omsagnsled til grundled. | c'est fini on est quitte il est seul | det er slut/forbi vi er kvit han er alene |

3.3.2 Adjektiver med forskellig betydning * Nogle få adjektiver har forskellig betydning efter deres placering. Betydningen ved foranstilling er svækket i forhold til efterstillingens. Foranstillet | Adjektiv | Efterstillet | anden, én til beskidt (fig) egen forbandet eneste forhenværende god, flink kær rigtig, sand stakkels vis | autre sale propre sacré seul ancien brave cher vrai pauvre certain | anderledes beskidt, snavset (konkret) ren hellig ensom, alene gammel tapper dyr sandfærdig fattig sikker |

3.4 Substantiverede adjektiver
Tillægsord anvendt som navneord A Visse adjektiver bruges også som substantiver. Dette sker på fransk ganske som på dansk, både i ental og flertal. | un jeune, les jeunes les socialistes les retraités | en ung, de unge socialisterne pensionisterne | B I ental virker det substantiverede adjektiv neutralt, som intetkøn. | l'impossible le bien, le mal la seule chose le seul/la seule | det umulige det gode, det onde det eneste (neutralt/om ting) den eneste (om person) |
3.5 Sprog og nationalitet * A Når man taler om at tale et sprog i simple sætninger med verbet parler, siger og skriver man ganske enkelt (adjektivet i grundform = m sg = sproget) * Ellers har sproget altid bestemt artikel = artsartikel, se også afsnit 1.5. elle parle anglais les Danois ne parlent pas français mes amis parlent très bien le français il comprend le français ils n’écrivent pas le japonais | hun taler engelsk danskerne taler ikke fransk mine venner taler glimrende fransk han forstår fransk de skriver ikke japansk | Både adjektiver og substantiverede adjektiver bruges som nationalitetsbetegnelser. | elle est danoise c’est une jeune Danoise | hun er dansk hun er en ung dansker | Nationalitetsbetegnelser skrives som substantiver med stort, og de bøjes i køn og tal, se afsnit 3.1. | le Français, la Française le Parisien, la Parisienne | franskmanden pariseren | Der er forskellige former/endelser, som danner adjektiver og substantiver. Her er navne på lande/områder og deres adjektiver.A Endelsen -ais, fx | la France - français l’Angleterre - anglais la Hollande - hollandais la Pologne - polonais le Portugal - portugais l’Irlande - irlandais l’Islande - islandais le Japon - japonais | Frankrig - fransk
England - engelsk
Holland - hollandsk
Polen - polsk
Portugal - portugisisk
Irland - irsk
Island - islandsk
Japan - japansk | B Endelsen -ois, fx | le Danemark - danois la Suède - suédois la Chine - chinois la Hongrie - hongrois | Danmark - dansk
Sverige - svensk
Kina - kinesisk
Ungarn - ungarsk | C Atter andre har endelsen -ain/-ien/-éen | l’Afrique - africain l’Amérique - américain le Canada - canadien l’Europe - européen l’Italie - italien la Méditerranée - méditerranéen la Norvège - norvégien
Paris - parisien | Afrika - afrikansk
Amerika - amerikansk
Canada - canadisk
Europa - europæisk
Italien - italiensk
Middelhavet - middelhavs-
Norge - norsk
Paris - parisisk | D Nogle få har en speciel form | la Belgique - belge la Grèce - grec, greque l’Orient - oriental la Provence - provençal | Belgien - belgisk
Grækenland - græsk
Østen - østerlandsk, orientalsk
Provence - provençalsk |
4. Adverbier adv, biord, les adverbes * Adverbier kan dannes af adjektiver (fx. godt, langsomt, smukt) eller kan være ord, som i sig selv er adverbier, er 'født' som adverbier og ikke kan være andet (fx. meget, nu, her). * I ordbøger er anført fødte adverbier, men ikke samtlige de adverbier, man kan danne ud fra adjektiver. * Adverbier kan gradbøjes, men kan ikke bøjes i køn og tal. Den adverbielle funktion (ledfunktionen adverbial) defineres ved, at adverbier kan lægge sig til, beskrive og sige noget om: | verbum udsagnsord, -led | il parle bien | han taler godt
(Hvordan/på hvilken måde taler han?) | adjektiv tillægsord | il est très grand | han er meget stor
(Hvor stor er han?) | adverbium biord/biordsled | il parle très bien | han taler meget godt
(Hvor godt taler han?) | sætning | il parle maintenant

il parle avec conviction | han taler nu
(Hvornår/under hvilke omstændigheder taler han?) han taler med overbevisning/overbevisende
Præpositionsled (forholdsordsled) er altså også adverbielle led | * 4.1 Dannelse af adverbier * 4.2 Adverbiers gradbøjning * 4.3 Fødte adverbier (beskriver grad, mængde, tid eller sted) * 4.4 Franske retningsverber = danske retningsadverbier * 4.5 Andre oversættelsesmuligheder * 4.6 Særlige udtryk, hvor adjektiver bruges som adverbier
4.1 Dannelse af adverbier
Dannelse af biord * Adverbier dannes ved at føje endelsen -ment til adjektivets hunkønsform. Adjektiv m, hankøn | Adjektiv f, hunkøn | Adverbium | Dansk | lent [lã] | lente [lãt] | lentement [lãtmã] | langsom(t) | personnel | personnelle | personnellement | personlig(t) | Der er klar og hørbar forskel mellem de to ordklasser, i modsætning til dansk, hvor man ikke behøver at tænke over det, fordi det danske adverbium (langsomt, personligt) lyder som adjektivet i intetkøn! | Adj
Adv | un train lent [lã] le train roule lentement [lãtmã] | et langsomt tog toget kører langsomt |

4.1.1 Uregelmæssig adverbiumsdannelse A Et par almindelige adjektiver har uregelmæssigt adverbium. | Adjektiv m, hankøn | Adverbium, biord | Dansk | bon | bien | god - godt/vel | | mauvais | mal | dårlig - dårligt | B Adjektiver som ender på hørbar vokal, tilføjer ikke hunkøns -e, når de danner adverbium. | vrai absolu décidé spontané | vraiment absolument décidément spontanément | rigtig - rigtigt absolut bestemt, afgjort spontant | C Nogle få adjektiver ændrer -e til -é, når -ment tilføjes. | énorme précis profond | énormément précisément profondément | enorm - enormt præcist dybt | D Adjektiver på -ant/-ent [-ã] får af lydlige grunde endelsen -amment/emment [-amã]. | élégant évident différent récent suffisant apparent | élégamment évidemment différemment récemment suffisamment apparemment | elegant klar(t), indlysende, selvfølgelig anderledes, på en anden måde fornylig tilstrækkelig tilsyneladende |
4.2 Adverbiernes gradbøjning
Biordenes gradbøjning * Adverbier gradbøjes på samme måde som adjektiver, men bøjes ikke i køn og tal. Positiv, 1. grad | Komparativ, 2. grad | Superlativ, 3. grad | langsomt | langsommere/mere langsomt mindre langsomt = hurtigere | langsomst/mest langsomt mindst langsomt = hurtigst | lentement | plus lentement moins lentement | le plus lentement le moins lentement | Superlativens le er ubøjeligt og kan ikke sættes i hverken hunkøn eller flertal: det knytter sig jo ikke til noget substantiv! | cette voiture roule le plus lentement | denne bil kører langsomst |
4.2.1 Uregelmæssig gradbøjning * Nogle få adverbier har uregelmæssig gradbøjning. Positiv, 1. grad | Komparativ, 2. grad | Superlativ, 3. grad | Dansk | bien | mieux | le mieux | godt/vel, bedre, bedst | peu | moins | le moins | lidt, mindre, mindst få, færre, færrest | beaucoup | plus | le plus | mange, flere, flest meget, mere, mest | mal | plus mal pis | le plus mal le pis | (konkret) dårligt, dårligere, dårligst
(fig) dårligt, værre, værst | A Den uregelmæssige gradbøjning af mal bruges i overført betydning. | tant pis ! tant mieux ! | pyt/skidt med det så meget desto bedre |
4.3 Fødte adverbier * Fødte adverbier er biord, som i sig selv adverbier og ikke kan være andet. De omtales i dette afsnit sammen med præpositionsforbindelser, der altid fungerer som adverbielle led. * 4.3.1 gradsadverbier * 4.3.2 mængdesadverbier * 4.3.3 tidsadverbier.
4.3.1 Gradsadverbier og forstærkende adverbier De er opført alfabetisk efter det danske ord.jo mere..., jo mere...: plus..., plus... | plus on est malade, plus on est faible | jo mere syg man er, jo svagere er man | langt + adjektiv i superlativ (højeste grad): de beaucoup | il est de beaucoup le plus grand de la classe | han er langt den største i klassen | lidt/kun lidt: un peu/peu | il parle un peu il parle peu | han taler lidt (positivt) han taler kun lidt (negativt) | meget
A Ved adjektiv i positiv (grundform): très
B Ved adjektiv i komparativ (2. grad) eller verbum: beaucoup | A il est très grand
B il est beaucoup plus grand que toi il parle beaucoup | han er meget stor han er meget større end dig han taler meget | mere/flere (end)
A alene, uden sammenligning: plus [plys], dog plus de (d') ved angivelse af mængde/antal
B med sammenligning: plus/davantage (que)
C mere eller mindre: plus ou moins
D mere og mere/flere og flere: de plus en plus [dɘ plyzã ply] | il parle plus il parle davantage L il parle plus que moi [ply] il parle davantage que moi L elle pèse plus de 50 kilos c'est plus ou moins impossible il oublie de plus en plus | han taler mere han taler mere end mig hun vejer mere end 50 kg det er mere eller mindre umuligt han glemmer mere og mere | mindre (end)
A med sammenligning: moins (que (qu'))
B mindre end = under, uden sammenligning: moins de (d') | il parle moins que moi elle pèse moins de 50 kilos | han taler mindre end mig hun vejer mindre end 50 kg |
4.3.2 Mængdesadverbier * Mængdesadverbier siger noget om mængde eller antal. De er også nævnt i afsnit 1.5.1, fordi de knyttes til det efterfølgende substantiv med reduceret delingsartikel. for mange/meget + substantiv: trop (de (d') + sb) | il a trop d'argent il mange trop | han har for mange penge han spiser for meget | kun få/lidt + substantiv: peu (de (d') + sb) | peu de crêpes il boit peu | kun få pandekager han drikker kun lidt | mange/meget + substantiv: beaucoup (de (d') + sb) | beaucoup de salade beaucoup d'argent elle fume beaucoup | meget salat mange penge hun ryger meget | mere/flere + substantiv: plus (de (d') + sb) | il a plus d'argent que d'amis | han har flere penge end venner | mindre/færre (+ substantiv: moins (de (d') + sb) | il a moins d'amis que d'argent | han har færre venner end penge | nok: substantiv + nok: assez (de (d') + sb) | il a assez d'argent | han har penge nok | så mange/meget + substantiv: tant (de (d') + sb) | il a tant d'argent | han har så mange penge |

4.3.3 Adverbier om tid * Adverbier/adverbielle udtryk om tid kaldes også tidsadverbier. Her er en fransk liste med nogle af de mest almindelige. à/dans l'avenir à l'époque actuelle à l'époque à notre époque à présent alors après autrefois avant bientôt dans le passé dans le temps dans un instant de nos jours déjà encore enfin ensuite il y a longtemps jusqu'à présent l'autre jour longtemps maintenant puis récemment soudain tard tôt toujours tout à l'heure tout à coup tout de suite une fois | fremover, herefter, i fremtiden nu til dags på den tid, dengang i vore dage, i vor tid(salder) nu så bagefter, derpå, derefter dengang, før i tiden før (i tiden) snart i fortiden dengang, før i tiden, førhen om lidt, om et øjeblik i vor tid allerede stadig til sidst, endelig, omsider dernæst forlængst, for længe siden hidtil, indtil nu forleden længe, i lang tid nu så, derpå fornylig pludselig sent tidligt altid, stadig om lidt, for lidt siden pludselig straks, omgående engang | Bemærk de almindelige ord, som bruges om rækkefølge: d'abord..., puis...(ensuite...), à la fin... først..., så...(derefter...), til sidst... |
4.4 Adverbier/verber om retning og sted * Dette er et område, hvor der er betydelig forskel mellem dansk og fransk sprogbrug. Her omtales nogle almindelige verber, som angiver retning/bevægelse. * Du finder også her en supplerende liste over franske adverbier og adverbielle udtryk om sted og retning. A Dansk retningsadverbium = fransk verbum.På dansk bruges bevægelsesverbum (gå/komme osv) fulgt af retningsadverbium (fx ind/ud/op/ned/hen/frem/tilbage osv). På fransk findes verber, der udtrykker både bevægelsen og en bestemt retning.Bevægelsen ind, gå/komme osv ind (i): entrer (dans/à) | il est entré dans le salon | han gik/kom ind i stuen | Bevægelsen ud (af): sortir (de (d')) | il est sorti du salon | han kom ud fra/gik ud af stuen | Bevægelsen op (i/på): monter (dans/à/sur) | il est monté dans l'avion il monte au premier étage il est monté sur la chaise | han gik op i flyet han går op på 1. sal han gik/kravlede op på stolen (om lille barn) | Bevægelsen ned (fra): descendre (de (d')) | il est descendu de la chaise il est descendu du premier étage | han gik ned fra stolen han gik ned fra 1. sal | NB: Selvom vore dages biler ikke er særlig høje, siger man stadig på fransk, at man går op i og ned fra dem. Det gælder også busser og tog. | elle monte dans sa nouvelle voiture il descend de l'autobus | hun sætter sig ind i sin nye bil han står af bussen | Bevægelsen hjem(ad): rentrer | elle est rentrée à dix heures | hun kom/gik/kørte/tog hjem kl. 10 | Bevægelsen frem(ad): avancer | elle avance vers lui | hun går frem mod ham | Bevægelsen tilbage/baglæns: reculer | elle recule d'un pas | hun går et skridt tilbage |

B Danske stedsadverbier oversættes oftest ikke.De mange danske stedsadverbier (inde/ude/oppe/nede/henne osv), som svarer til retningsadverbierne ovenfor, er overflødige på fransk. | il est dans le salon il est dans la cuisine il est au premier étage | han er inde i stuen han er ude i køkkenet han er oppe på 1. sal |

C Dansk stedsadverbium = y/en, se kapitel 8.Hvis der med et stedsadverbium vises tilbage til noget allerede nævnt/omtalt, bruges på fransk y = der/derind(e)/dertil/derhen osv eller en = derfra. | voilà le salon; il y est voici une serviette; tu y trouveras une carte et de l'argent | der er stuen; han er derinde her er en taske; i den/deri finder du et kort og penge |

D Her/der: Ici/làPå dansk kan vi give stedsadverbierne forstavelsen her- eller der-. På fransk undlader man dem, medmindre man vil fremhæve forskellen mellem her (hos mig) = ici, og der (hos dig) = là. | il est ici, dans le salon il est là, dans la cuisine | han er herinde i stuen han står derude i køkkenet |

E Supplerende liste over adverbier/adverbielle udtryk om sted og retning. | à côté à droite/gauchet à l'extérieur/l'intérieur à reculons ailleurs au centre au dehors au-dessous au-dessus au fond au milieu d'ici de derrière de devant de là derrière devant
(tout) droit en arrière en avant en bas en dessous en dessus en face en haut en plein air jusqu'ici jusque là là-bas là-haut loin nulle part partout près | ved siden (af) til højre/venstre ud(e)/ind(e), udenfor/indenfor baglæns, bagud et andet sted, andetsteds i midten, i centrum ud(e), udenfor under, nedenunder over, ovenover i (bag)grunden, bagerst i midten, midt for herfra bagfra forfra derfra bag(ved) foran lige ud baglæns, bagud fremad, forlæns derned(e), forneden nedenunder ovenover overfor derop(pe), foroven udendørs, frilufts- hertil dertil derned(e), derhen(ne), derover (-ovre) derop(pe) fjernt, langt væk ingen steder, intetsteds allevegne, overalt nær, nærved | 4.5 Andre oversættelsesmuligheder for dansk adverbium * De fleste adjektiver kan danne adverbier. Dog er der visse undtagelser, især verbernes participier (tillægsformer), hvilket medfører, at man må omskrive, som regel med en præpositionsforbindelse, der fungerer som adverbielt led i sætningen. |

A Udtryk med avec + substantiv uden artikel eller d'un air..., d'une voix... +adjektiv bruges især i forbindelse med menneskelige følelser og reaktioner. | ils me regardent avec surprise/d'un air surpris il la regarde d'un air content il parle de son avenir avec inquiétude/d'une voix inquiète | de ser overrasket på mig han ser tilfreds på hende han taler uroligt/ængsteligt om sin fremtid | B Udtryk med d'une manière... eller sjældnere d'une façon/de façon... + adjektiv bruges i andre, mere frie og beskrivende sammenhænge. | il joue d'une manière extraordinaire il raconte sa vie d'une manière chronologique/de façon chronologique | han spiller usædvanligt han fortæller kronologisk om sit liv | 4.6 Adjektiver brugt som adverbier * Der findes nogle særlige udtryk, hvor man mod forventning bruger adjektiv = adverbium. |

chanter faux/juste coûter cher crier fort deviner juste frapper dur gagner gros parler bas/fort sentir bon/mauvais travailler dur voir clair | synge falsk/rent være/koste dyrt råbe højt gætte rigtigt slå hårdt tjene tykt/fedt tale lavt/højt lugte godt/dårligt arbejde hårdt se klart |
5. Nægtelser neg, negationer, les négations * Franske nægtelser består af to led: ne (n'), som anbringes umiddelbart efter sætningens subjekt = foran sætningens verbum, og nægtelsens andet led, pas, plus, rien etc, som anbringes efter verbet. * Nægtelsens betydning afhænger af dens andet led. je suis ou je ne suis pas il n'y a personne | jeg er eller jeg er ikke der er ikke nogen | * 5.1 Enkle nægtelser * 5.2 Udeladelse af ne (n') * 5.3 Sammensatte nægtelser * 5.4 ne brugt alene, uden nægtelsens andet led (ekspletivt ne)

5.1 Enkle nægtelser ne (n')... VB ... pas: ikke | il ne fait pas la vaisselle elle ne lit pas le journal | han vasker ikke op hun læser ikke avisen | ne (n')... VB ... jamais: aldrig | ils ne boivent jamais d'alcool | de drikker aldrig spiritus | ne (n')... VB ... plus [ply]: ikke mere, ikke flere, ikke længere (om tid) | elle ne fume plus | hun ryger ikke mere | ne (n')... VB ... personne: ikke nogen, ingen (om mennesker). | il ne voit personne | han kan ikke se nogen | ne (n')... VB ... rien: ikke noget, intet (om ting, neutralt).
Rien kan ikke efterfølges af substantiv. | elle ne voit rien | hun kan ikke se noget | ne (n')... VB ... que (qu'): kun, ikke andet end, ikke før (også om tid)
I talesprog bruges ofte seulement i stedet. | ils n'avaient que deux semaines de vacances ils avaient seulement deux semaines de vacances | de havde kun to ugers ferie | ne (n')... VB ... aucun/aucune: ikke nogen, ikke noget, ingen, intet
Bruges i soigneret tale og litterært om både ting og mennesker, men kun i ental og altid fulgt af substantiv eller af de (d') + styrelse. | L il ne montre aucune responsabilité
T il ne montre pas de responsabilité | han udviser ingen ansvarlighed |
Ordstilling
A Nægtelsen placeres omkring verbet.subjekt - ne (n') - VB - nægtelse - objekt (eller evt. andre led)Se skemaet afsnit 7.1.2 for ordstillingsregler. | elle ne lit pas le journal | hun læser ikke avisen | Dette gælder dog ikke ne (n') ... que (qu'), da denne nægtelse er begrænsende/indskrænkende, og que (qu') anbringes derfor logisk foran det ord, som begrænses. | ils ne sont rentrés qu'à 10 heures | de kom først hjem (= ikke før) kl. 10 | B Ved verbum i infinitiv sættes begge nægtelsens led foran. | être ou ne pas être... | at være eller ikke at være... | C Følges en nægtelse af substantiv , skal man bruge reduceret delingsartikel, seafsnit 1.4.1. ne (n')...VB...pas/plus/jamais de (d') + substantiv | je n'ai pas d'argent elle n'avait pas de passeport il n'a plus d'argent elles n'ont jamais de monnaie | jeg har ikke nogen (ingen) penge hun havde ikke noget (intet) pas han har ikke flere penge de har aldrig nogen småpenge | D Nægtelserne personne, rien, aucun/aucune kan, fordi de er substantiver , bruges som subjekt. Subjekt følges af ne (n') og har negativ betydning. | personne ne sait où il est rien n'est impossible aucun de nous ne sait où il est | ingen ved, hvor han er intet er umuligt ingen af os ved, hvor han er |
5.2 Udeladelse af ne (n') A I sætningsemner, dvs ufuldstændige sætninger uden verbum, skal ne (n')udelades. | pas maintenant pas du tout
(il n'y a) personne jamais de la vie plus de sauce qu'est-ce qu'il dit ? Rien ! rien de nouveau avez-vous des questions ? Aucune. | ikke nu overhovedet/slet ikke
(der er) ikke nogen aldrig i livet ikke mere sovs hvad siger han? Ikke noget! intet nyt har De spørgsmål? Nej, ingen | B De fleste franskmænd er i talesproget "ne-droppere", dvs at man i almindeligt talesprog udelader ne (n') foran verbet. Dette sker i forbindelse med samtlige nægtelser i talesprog. I skriftsprog må man ikke droppe ne (n')! | T tu viens pas ?
T il a jamais répondu
T j'ai plus d'argent | kommer du ikke? han har aldrig svaret jeg har ikke flere penge | C I samtale kan man søge bekræftelse og respons ved at afslutte et udsagn med tilføjelser som "ikke sandt", "ikke osse", "ik'" og lignende. Der er her ikke tale om nogen nægtelse, men om en appel til den/dem, man kommunikerer med. | n'est-ce pas ?
T hein ? / quoi ? / non ? | ikke sandt? hva'? / ik'? / vel? |

5.3 Kombinerede nægtelser * Flere af nægtelserne, men IKKE pas kan kombineres, hvorved den sidste får positiv betydning. ne (n')... VB ... plus jamais: aldrig mere/ikke mere nogensinde | je ne le ferai plus jamais | jeg gør det aldrig mere | ne (n')... VB ... jamais rien: aldrig noget (neutralt) | il ne dit jamais rien | han siger aldrig noget | ne (n')... VB ... jamais personne: aldrig nogen (om mennesker) | je n'ai jamais connu personne | jeg har aldrig kendt nogen | ne (n')... VB ... plus rien: ikke (noget) mere/intet mere | il n'a plus rien à dire | han har ikke mere (noget) at sige | ne (n')... VB ... plus que (qu'): ikke andet end, ikke mere end, nu kun | je n'ai plus que dix francs | nu har jeg kun 10 francs |

5.4 Enligt ne (n') * Man kan - især i skriftsprog - møde et ne (n'), som ikke efterfølges af nægtelsens andet led. Der er tale om et særligt ne, som kaldes ekspletivt (= udfyldende). * Det ekspletive ne bruges i litterært og soigneret sprog, men udelades ofte i talesprog. A I litterært sprog og i soigneret talesprog kan man i særlige forbindelser finde et ekspletivt ne (n'), som ikke svarer til nogen nægtelse. I almindeligt talesprog bliver dette ne (n') ofte udeladt.
Se afsnit 13.7.2 om ledsætninger i subjonctif (konjunktiv, ønskemåde).Det bruges efter verber, som udtrykker frygt samt efter benægtede verber, som udtrykker tvivl. | j'ai peur que ce ne soit trop tard | jeg er bange for, at det er for sent | Efter adjektiver i komparativ (2. grad). | il est plus âgé que je ne croyais | han er ældre, end jeg troede | Efter konjunktionerne avant que/à moins que/sans que, som alle indleder ledsætninger i subjonctif. | nous partons sans qu'elle ne le sache | vi tager af sted, uden at hun ved det |

B I litterært/ældre sprog kan man finde en nægtelse, som kun består af ne i forbindelse med verberne pouvoir, savoir, oser. Dette litterære ne (n') er en fuldgyldig nægtelse, som næsten ikke bruges mere. | il ne savait que faire elle n'osait entrer au café | han vidste ikke, hvad han skulle gøre hun turde/vovede ikke at gå ind på caféen |
6. Talord num, numeralier, les nombres * 6.1 Mængdetal * 6.2 Ordenstal * 6.3 Talordenes anvendelse.
6.1 Mængdetal les numéraux cardinaux 0 zéro | | | | 1 un (une) | 11 onze | 10 dix | | 2 deux | 12 douze | 20 vingt | 21 vingt et un | 3 trois | 13 treize | 30 trente | 31 trente et un | 4 quatre | 14 quatorze | 40 quarante | 41 quarante et un | 5 cinq * | 15 quinze | 50 cinquante | 51 cinquante et un | 6 six * | 16 seize | 60 soixante | 61 soixante et un | 7 sept | 17 dix-sept | 70 soixante-dix | 71 soixante et onze | 8 huit * | 18 dix-huit | 80 quatre-vingts | 81 NB: quatre-vingt-un | 9 neuf | 19 dix-neuf | 90 quatre-vingt-dix | 91 NB: quatre-vingt-onze | 10 dix * | | 100 cent | 101 cent un(e) |

* Slutkonsonanten udtales i disse tal, når de bruges alene.
Men den er stum, når tallet bruges foran substantiv. | il y a dix livres [di] il y en a dix [dis] | der er 10 bøger der er 10 | Vingt udtales uden -t, men i tallene 21-29 med -t-. | 22 vingt-deux, 23 vingt-trois, 24 vingt-quatre, ..., vingt-neuf
32 trente-deux, 33 trente-trois, ..., trente-neuf
71 soixante et onze, 72 soixante-douze, ..., 79 soixante-dix-neuf
91 quatre-vingt-onze, 92 quatre-vingt-douze, ..., 99 quatre-vingt-dix-neuf | Ved tallene 'et hundrede' og 'et tusinde' bruges normalt ikke artikel. | 100 cent [sã]
1000 mille [mil] | | Derimod er 'en million' og 'en milliard' med artikel, fordi de er substantiver. | 1.000.000 un million [ miljõ]
1.000.000.000 un milliard [ milja:r] | |

A Mængdetal bøjes ikke, bortset fra un/une i hankøn og hunkøn, afhængigt af det tilhørende substantiv. | vingt et une bouteilles | 21 flasker | Bøjning i flertal: vingt og cent tilføjer -s, når ordet står sidst i tallet. | trois cents hommes | 300 mand/mænd | B Årstal før 1700 siges altid som på dansk.
Årstal efter år 1700 kan siges på to måder. Den første er mere formel. | quinze cent trente-six en mille neuf cent quatre-vingt-douze en dix-neuf cent quatre-vingt-douze | 1536 i 1992 | C I tallet neuf [nœf] overtrækkes -f som [v] i de faste forbindelser | neuf ans à neuf heures, neuf heures | ni år kl. ni, ni timer | D Un million/un milliard er substantiver og skal følges af bestemmende de (d'). | cinquante-sept millions de Français | 57 mill. franskmænd | E Nogle mængdetal kan danne et cirka-substantiv , som er hunkøn, med endelsen -aine. | une dizaine de minutes une vingtaine de livres une centaine de francs une douzaine d'oeufs | ca. 10 minutter en snes bøger, ca. tyve omkring hundrede francs et dusin æg |
6.2 Ordenstal les numéraux ordinaux * Ordenstal er de tal, som dannes ud fra mængdetallene, og som angiver et nummer i en række, en struktur, en orden af tal. Ordenstal dannes ved at føje -ième til mængdetallet.
Ender mængdetal på -e, forsvinder dette.
Tallet cinq -> cinquième tilføjer et 'u' for at bevare sin udtale. | au sixième (6e) étage le quatrième (4e) exemple | på sjette (6.) sal det fjerde eksempel | Der findes 2 uregelmæssige former: | un/une -> m premier (1er), f première deux -> L second [sɘgõ], deuxième (2e) | |
6.3 Talordenes anvendelse A Fransk bruger mængdetal ved datoer og regentnavne.
Eneste undtagelse er den 1. | le quatorze/14 juillet
Louis XIV (Louis Quatorze) le premier (1er) mai | den 14. juli
Ludvig den Fjortende den 1. maj | B Faste udtryk, som benytter mængdetal. | il est 3 heures je suis arrivé à 3 heures une semaine/huit jours quinze jours six mois tous les quatre ans
101 fois [sã yn fwa] il est né en 1964 au 19e siècle dans les années soixante | klokken er 3 jeg kom kl. 3 en uge/8 dage
14 dage et halvt år hvert fjerde (4.) år
117 gange han er født i 1964 i det 19. århundrede i 60'erne | C Brøker | un/une demi une demi-heure un demi un tiers le tiers monde un quart un quart d'heure trois huitièmes | en halv en halv time
(på café) et glas fadøl en trediedel den tredje verden en fjerdedel/en kvart et kvarter tre ottendedele (3/8) | D Procent (%) hedder: pour cent | la TVA (taxe de la valeur ajoutée) danoise est de 25 pour cent l'intérêt est de quatre virgule deux pour cent | den danske moms er 25 % renten er 4,2 % |
7. Pronomener pron, stedord, les pronoms * Et pronomen er en sproglig størrelse, der - som navnet siger - står i stedet for eller erstatter en anden, tidligere nævnt, som regel større sproglig størrelse, som pronomenet henviser/viser tilbage til. Nogle af dem bøjes. * 7.1 Personlige pronomener - personlige stedord (jeg, du, han, hun osv) * 7.1.2 Pronomenernes ordstilling - regler for pronomenernes placering i sætningen * 7.2 Neutrale pronomener - ce, il, cela/ça (den, det, der) * 7.3 Possessive pronomener - ejestedord (min, din, hans osv) * 7.4 Demonstrative pronomener - påpegende stedord (den, det, denne, dette her/der osv) * 7.5 Refleksive pronomener - tilbagevisende stedord og verber (fx at vaske sig, jeg vasker mig osv) * 7.6 Relative pronomener - henførende stedord (som, der, hvilken osv) * 7.7 At stille spørgsmål - teknikker, spørgende stedord (hvem, hvad osv) og andre spørgeord * 7.8 Ubestemte pronomener - man, nogen, noget, enhver, alt, anden osv.
7.1 Personlige pronomener pers pron, personlige stedord, les pronoms personnels * Fransk har to forskellige slags personlige pronomener: bundne og ubundne. De bundne er knyttet til pladsen foran sætningsverbet (udsagnsledet), hvilket gør dem ubetonede, mens de ubundne ikke er knyttet til verbet. De er betonede. * 7.1.1 Bundne personlige pronomener (står foran sætningsverbet) * 7.1.2 Ordstillingsregler * 7.1.3 Ubundne personlige pronomener (ikke foran sætningsverbet). * Exercice 7.1
7.1.1 Bundne personlige pronomener * Bundne personlige pronomener er bundet til pladsen foran sætningsverbet og er dermed ubetonede. De har forskellig form efter deres grammatiske funktion. | subjekt/ grundled | objekt/ genstandsled | dativobjekt/ hensynsled | DANSK | sg 1. | je/j' | me/m' | jeg/mig | - 2. | tu | te/t' | du/dig | - 3. m | il | le/l' | lui | han/ham/den/det | - 3. f | elle | la/l' | lui | hun/hende/den/det | pl 1. | nous | vi/os | - 2. | vous | I/jer/De/Dem | 3. m | ils | les | leur | de/dem | - 3. f | elles | | | de/dem | Foran ord med vokal eller stumt h er der overtrækning eller sammentrækning. | elle les aime j'arrive elle l'aime | hun elsker dem jeg kommer (nu) hun elsker ham/hende/den/det |

A Det høflige 'De' er 3. person flertal; fransk bruger vous, altså 2. person flertal. | voulez-vous danser ? | vil De danse? | B I moderne talesprog bruges meget ofte on, som er 3. person ental, = 'vi'. Se også afsnit 7.8.1 'man'. | on travaille (= nous travaillons) | vi arbejder | C Den/det visende tilbage til bestemte ting hedder il/elle/le/la/l'/lui.
Formerne i 3. person kan henvise til såvel personer som ting og begreber. | voilà une table; elle est rouge elle a acheté un pull, tu l'as vu ? | dér er et bord; det er rødt hun har købt en sweater, har du set den? | D Det neutrale objekt le (l'), som ikke viser tilbage til noget bestemt, svarer til dansk 'det'. Se afsnit 7.2.2 om il. | ils le savent il ne l'a pas remarqué | de ved det han har ikke bemærket det |
7. Pronomener pron, stedord, les pronoms * Et pronomen er en sproglig størrelse, der - som navnet siger - står i stedet for eller erstatter en anden, tidligere nævnt, som regel større sproglig størrelse, som pronomenet henviser/viser tilbage til. Nogle af dem bøjes. * 7.1 Personlige pronomener - personlige stedord (jeg, du, han, hun osv) * 7.1.2 Pronomenernes ordstilling - regler for pronomenernes placering i sætningen * 7.2 Neutrale pronomener - ce, il, cela/ça (den, det, der) * 7.3 Possessive pronomener - ejestedord (min, din, hans osv) * 7.4 Demonstrative pronomener - påpegende stedord (den, det, denne, dette her/der osv) * 7.5 Refleksive pronomener - tilbagevisende stedord og verber (fx at vaske sig, jeg vasker mig osv) * 7.6 Relative pronomener - henførende stedord (som, der, hvilken osv) * 7.7 At stille spørgsmål - teknikker, spørgende stedord (hvem, hvad osv) og andre spørgeord * 7.8 Ubestemte pronomener - man, nogen, noget, enhver, alt, anden osv.
7.1 Personlige pronomener pers pron, personlige stedord, les pronoms personnels * Fransk har to forskellige slags personlige pronomener: bundne og ubundne. De bundne er knyttet til pladsen foran sætningsverbet (udsagnsledet), hvilket gør dem ubetonede, mens de ubundne ikke er knyttet til verbet. De er betonede. * 7.1.1 Bundne personlige pronomener (står foran sætningsverbet) * 7.1.2 Ordstillingsregler * 7.1.3 Ubundne personlige pronomener (ikke foran sætningsverbet). * Exercice 7.1
7.1.1 Bundne personlige pronomener * Bundne personlige pronomener er bundet til pladsen foran sætningsverbet og er dermed ubetonede. De har forskellig form efter deres grammatiske funktion. | subjekt/ grundled | objekt/ genstandsled | dativobjekt/ hensynsled | DANSK | sg 1. | je/j' | me/m' | jeg/mig | - 2. | tu | te/t' | du/dig | - 3. m | il | le/l' | lui | han/ham/den/det | - 3. f | elle | la/l' | lui | hun/hende/den/det | pl 1. | nous | vi/os | - 2. | vous | I/jer/De/Dem | 3. m | ils | les | leur | de/dem | - 3. f | elles | | | de/dem | Foran ord med vokal eller stumt h er der overtrækning eller sammentrækning. | elle les aime j'arrive elle l'aime | hun elsker dem jeg kommer (nu) hun elsker ham/hende/den/det |

A Det høflige 'De' er 3. person flertal; fransk bruger vous, altså 2. person flertal. | voulez-vous danser ? | vil De danse? | B I moderne talesprog bruges meget ofte on, som er 3. person ental, = 'vi'. Se også afsnit 7.8.1 'man'. | on travaille (= nous travaillons) | vi arbejder | C Den/det visende tilbage til bestemte ting hedder il/elle/le/la/l'/lui.
Formerne i 3. person kan henvise til såvel personer som ting og begreber. | voilà une table; elle est rouge elle a acheté un pull, tu l'as vu ? | dér er et bord; det er rødt hun har købt en sweater, har du set den? | D Det neutrale objekt le (l'), som ikke viser tilbage til noget bestemt, svarer til dansk 'det'. Se afsnit 7.2.2 om il. | ils le savent il ne l'a pas remarqué | de ved det han har ikke bemærket det | 7.1.2 Pronomenernes ordstilling * Bundne personlige pronomener, incl. en/y, står foran sætningens verbum, som i sammensat tid er hjælpeverbet. * Dette skema gælder alle verber, bortset fra modalverberne (mådesudsagnsordene) og aller/venir brugt som hjælpeverbum i futur proche eller passé récent, se Tabel B!Tabel A | subjekt, grundled | nægtelse 1 | pronomen plads 1 | pronomen plads 2 | sætningsvb, udsagnsled | nægtelse 2 | evt. vb 2 i pp, tillægsform | 1. | elle | ne (n') | me (m') te (t') nous vous se (s') | le (l') la (l') les y en | donne invite souvient | pas | | 2. | elle | ne (n') | le (l') la (l') les se (s') | lui leur y en | a est | pas | donné invité souvenue | 3. | elle | ne (n') | lui leur | en | a | pas | donné | 4. | il | n' | y | en | a | pas | eu | * Nægtelsens første led, ne (n'), skal anbringes umiddelbart efter subjekt. * Der er 2 pladser til rådighed for personlige pronomener samt y/en. * Sætning 1 i skemaet er i nutid, mens sætning 2 står i passé composé * Sætning 3 illustrerer kombinationen dativobjekt + en, mens sætning 4 indeholder både y og en.. A Evt. nægtelse placeres omkring sætningsverbet, idet ne (n') placeres umiddelbart efter subjektet. | elle ne me les donne pas | hun giver mig dem ikke | B Samtlige personlige pronomener samt y/en skal stå foran verbet. | elle le connaît il leur parle on y va | hun kender ham han taler med dem vi går derhen/derind/i gang | C I sætninger med 2 pronomener, hvor det ene er objekt og det andet er dativobjekt, skal dativpronomenet stå forrest, når det er 1./2. person. | elle me/te les donne (= les fleurs) il nous/vous le dit | hun giver mig/dig dem han siger det til os/jer/Dem | Er dativobjektet 3. person (lui/leur), står objektet forrest. | je le lui ai dit tu le leur as dit elle (ne) les lui a (pas) donné | jeg har sagt det til ham/hende du har sagt det til dem hun har (ikke) givet ham dem | D Indeholder sætningen y/en, står det personlige pronomen, som er objekt eller dativobjekt, forrest. | elle ne t'en donne pas elle ne vous y invite pas elle ne les en accuse pas elle ne s'en est pas accusée elle ne leur en a pas parlé | hun giver dig ikke nogen (af dem) hun inviterer Jer ikke (til det) hun anklager dem ikke for det hun har ikke anklaget sig selv for det hun har ikke talt med dem om det | E Indeholder sætningen både y og en, står y forrest. | il y a eu des problèmes ? non, il n'y en a pas eu | har der været problemer? nej, der har ikke været nogen | F Ved imperativ (bydemåde) sættes det personlige pronomen kun foran verbet, hvis imperativen er benægtet. | ce livre est mauvais, ne le lis pas ! | denne bog er dårlig, læs den ikke! | Er imperativen bekræftende, flyttes det personlige pronomen om bag verbet og forbindes med bindestreg. Hermed bliver me/te erstattet af moi/toi, de ubundne former. | aide-moi/aidez-moi ! dépêche-toi ! dépêchez-vous ! | hjælp mig! skynd dig! skynd Dem! | G I spørgsmål med inversion (omvendt ordstilling), anbringes pronomenet efter verbet og knyttes til det med bindestreg. | voulez-vous un café ? | vil De have en kop kaffe? |

Tabel B - Pronomenernes placering ved modalverbum/aller/venir * I sætninger med modalverbum (mådesudsagnsordene devoir/pouvoir/savoir/vouloir) eller med allerbrugt som hjælpeverbum i futur proche eller med venir brugt som hjælpeverbum i passé récent flyttes pronomenerne hen foran infinitiven, dvs det almindelige verbum, som står i navnemåde (også på fransk!), hvilket også er den logiske plads. subjekt, grundled | nægtelse 1 | modalvb/ aller/venir | nægtelse 2 | pronomen plads 1 | pronomen plads 2 | verbum i infinitiv | elle | ne | doit peut veut sait va vient* | pas | me (m') te (t') nous vous se (s') | le (l') la (l') les y en | donner inviter souvenir | | | | | le (l') la (l') les se (s') | lui leur y en | | | | | | lui leur | en | donner | il | | | | y | en | avoir | * De regler, som er anført under Tabel A, gælder stadig: Pronomenerne anbringes foran infinitiven, som de også logisk hører til * Nægtelsens første led, ne (n'), anbringes umiddelbart efter subjekt. * I *passé récent, nær fortid, skal indsættes et de (d') foran infinitiven og efter den evt. nægtelses andet led, se afsnit 13.4.4. * Sætning 1 er personlig (elle = hun), sætning 2 er upersonlig (il = det/der).7.1.3 Ubundne personlige pronomener * Ubundne personlige pronomener hører hjemme i sætningen på andre pladser end foran sætningsverbet, eller de sættes udenfor sætningen, hvilket som regel markeres med komma. * De ubundne pronomener er betonede. sg ental | 1. person | moi | jeg/mig | | 2. person | toi | du/dig | | 3. person m | lui | han/ham | | 3. person f | elle | hun/hende | pl flertal | 1. person | nous | vi/os | | 2. person | vous | I/jer/De/Dem | | 3. person m | eux | de/dem | | 3. person f | elles | | A Ubundne personlige pronomener anvendes forstærkende, ofte for at fremhæve modsætning. De anbringes først eller sidst. På denne måde (mis)bruges de hyppigt i talesprog. | moi, j'ai raison, toi, tu as tort ! lui, il est fou/il est fou, lui ! | jeg har ret, du har uret han er skør/tosset | B Ubundne personlige pronomener anvendes efter verbet être som prædikat (omsagnsled). | ce n'est pas lui qui fume, c'est moi ! | det er ikke ham, der ryger, det er mig | C Ubundne personlige pronomener anvendes efter præposition. | elle sort avec lui | hun går ud med ham | D Ubundne personlige pronomener anvendes efter adjektiv og sammenlignendeque (qu'), dvs. i sammenligninger som andet sammenligningsled. | ils sont plus forts que nous | de er stærkere end os | E Ubundne personlige pronomener anvendes ved bekræftende imperativ (bydemåde), se afsnit 7.1.2 F. | |
7.2 Neutrale pronomener: ce/il/cela * Ce (c’), il, cela (ça) svarer til dansk 'det/der/den' og kaldes neutrale, fordi de ikke henviser til noget bestemt. De kan derfor siges at være neutrum (intetkøn).
Her finder du * 7.2.1 ce (c') * 7.2.2 il * 7.2.3 cela (ça)
7.2.1 ce (c') A Ce (c') er ubetonet og bruges som subjekt i sætninger med être som verbum. Foran vokal er der élision (bortfald af vokal) til c'. | c'est une chaise
L ce fut lui qui le remarqua | det er en stol det var (blev) ham, der bemærkede det | B Ce kan betones ved tilføjelse af -ci/-la. Dermed fremhæves modsætningen mellem ceci, det(te) her (hos mig), og cela/ça, det dér (hos dig). | ceci est une chaise, cela est une table ça, c'est passionant ! | dette her er en stol, det dér er et bord det er spændende | C Endelig bruges ce (c') i talesprog som foreløbigt subjekt, sammenlign nedenfor under il, afsnit 7.2.2 punkt C. | T c'est difficile de dire pourquoi | det er svært at sige hvorfor |
7.2.2 il A Upersonligt il, dvs. = det, der (og i forbindelse med klokken: den), bruges i udtryk om klokken, lys/mørke og vejret. | il est 3 heures il est tard il fait jour/nuit/sombre il neige il fait toujours du vent au Danemark | klokken (den) er 3 klokken (den) er mange/det er sent det er lyst/mørkt/dunkelt det sner det blæser altid i Danmark | B Il bruges i visse faste, upersonlige, meget almindelige udtryk, bl.a. il y a - infinitiv (navnemåde): y avoir: at være, der er (= der findes) | il y a une mouche dans la soupe il n'y a plus de café | der er en flue i suppen der er ikke mere kaffe | Verbet falloir: at være nødvendigt, måtte, skulle (+ subjonctif i ledsætningen, se afsnit 13.7.2) | il faut travailler il faut que tu viennes | det er nødvendigt at arbejde/man skal... du skal komme/det er nødvendigt, at du kommer | Verbet rester: være/have tilbage | il me reste 3 cigarettes | jeg har 3 cigaretter tilbage | Verbet s'agir de: handle om/dreje sig om | dans ce roman, il s'agit d'un mariage | denne roman handler om et ægteskab
(romanen kan ikke være subjekt (grundled) i den franske sætning) | C Endelig bruges il i soigneret talesprog og litterært sprog som foreløbigtsubjekt, sammenlign ovenfor med ce afsnit 7.2.1 C. | il est difficile de dire pourquoi | det er vanskeligt at sige hvorfor |
7.2.3 cela/ça Cela/ça bruges som subjekt ved verber som ikke er nævnt ovenfor, i 7.2.1 eller 7.2.2., dvs. ved alle almindelige verber. | ça ne m'intéresse pas ça suffit ! ça prend du temps | det interesserer mig ikke det er nok/så er det godt! det tager tid | Cela, i talesprog ça, er ubundet (betonet) og bruges som andre sætningsled. | il parle toujours de ça qui m'a donné ça ? | han taler altid om det hvem har givet mig det? |
7.3 Possessive pronomener poss pron, ejestedord, les adjectifs ou pronoms possessifs * På fransk må man gøre sig klart, om et possessivt pronomen følges af et substantiv , som det lægger sig til (som et adjektiv). Er det tilfældet, skal man bruge en adjektivisk form (adjectif possessif). * Er det ikke tilfældet, dvs hvis possessivet står alene og ikke følges af og lægger sig til et substantiv , skal man bruge substantivisk form (pronom possessif). 7.3.1 Adjektiviske former foran substantiv (navneord), les adjectifs possessifs foran sb m + sb f med vokal/stumt h | foran sb f med konsonant | foran sb i pl (flertal) | DANSK | mon | ma | mes | min, mit, mine | ton | ta | tes | din, dit, dine | son | sa | ses | hans, hendes, sin, sit, sine, dens, dets | notre | nos | vores | votre | vos | jeres, Deres | leur | leurs | deres |

A Det efterfølgende substantiv bestemmer possessivets form. Er det hankøn eller hunkøn, ental eller flertal? | il aide sa soeur elle aide son frère il dépense son argent il boit sa bière c'est mon livre ce sont mes frères et soeurs tu es son ami ils aiment leur enfant/leurs enfants j'ai pris son chapeau et sa serviette | han hjælper sin søster hun hjælper sin bror han bruger sine penge han drikker sit øl det er min bog det er mine søskende du er hans/hendes ven de elsker deres barn/børn jeg tog hans/hendes hat og taske | B Man skelner altså ikke på samme måde som på dansk mellem hans/hendes/sin/sit/sine.
Det er i langt de fleste sammenhænge ikke noget problem. | sa soeur son travail | hans/hendes/sin søster hans/hendes/sit arbejde | Vil man undgå misforståelser eller fremhæve 'hans' eller 'hendes', tilføjes à + ubundet personligt pronomen (stedord), lui eller elle. | c'est sa soeur à lui c'est sa soeur à elle | det er hans søster det er hendes søster | C I de høflige tiltaleformer - som bruges! - indgår mon, ma, mes. | Monsieur, Messieurs (M., MM.)
Madame, Mesdames (Mme, Mmes)
Mademoiselle, Mesdemoiselles (Mlle, Mlles)
T Bonjour Messieurs-Dames
L Mesdames, Messieurs | min herre, mine herrer fru/min frue, mine damer frøken, mine frøkener
Goddag (de damer og herrer)
Mine damer og herrer |
7.3.2 Substantiviske former navneordsagtige former, les pronoms possessifs * De substantiviske former er i sig selv en slags substantiver. De bruges, når det possessive pronomen ikke følges af et substantiv, dvs. når substantivet er underforstået eller tidligere nævnt, og der vises tilbage til det. m sg (ental) | f sg (ental) | m pl (flertal) | f pl (flertal) | DANSK | le mien | la mienne | les miens | les miennes | min/mit/mine | le tien | la tienne | les tiens | les tiennes | din/dit/dine | le sien | la sienne | les siens | les siennes | min/mit/mine | le nôtre | la nôtre | les nôtres | vores | le vôtre | la vôtre | les vôtres | jeres, Deres | le leur | la leur | les leurs | deres |
Udtale:
* Der er nasallyd i m (hankøn): le mien, les miens, le tien, les tiens, le sien, les siens. I f (hunkøn) er der ingen nasal! * Udtales med langt lukket 'o': nôtre, vôtre.

A Det substantiv, der vises tilbage til, bestemmer possessivets form. | notre maison est belle, mais la vôtre est plus belle j'aime bien votre pays, mais je préfère le mien à votre santé ! à la vôtre ! à la nôtre ! | vores hus er smukt, men Jeres er smukkere jeg kan godt lide Jeres land, men jeg foretrækker mit (eget) skål! (2 mennesker, som er Des, skåler formelt) svar med substantivisk form skål! (flere skåler uformelt) |
7.4 Demonstrative pronomener dem pron, påpegende stedord, adjectifs ou pronoms démonstratifs * Den adjektiviske form bruges, når demonstrativet følges af et substantiv, som det lægger sig til. * Er det ikke tilfældet, dvs hvis demonstrativet står alene og blot viser tilbage til et (tidligere nævnt) substantiv, skal man bruge en substantivisk form.
7.4.1 Adjektiviske former foran substantiv , les adjectifs démonstratifs | foran sb m med konsonant | foran sb m med vokal/stumt h | foran sb f | sg (ental) | ce | cet | cette | pl (flertal) | ces |

ce garçon(-ci) cet accident cette fille(-là) ces garçons/filles | denne (her) dreng den ulykke den (dér) pige disse/de drenge/piger | Til substantivet kan føjes -ci, her (hos mig), eller -là, dér (hos dig). |

7.4.2 Substantiviske former navnordsagtige former, les pronoms démonstratifs * Disse former følges ikke af substantiv . Demonstrativets køn og tal bestemmes af det substantiv, som det erstatter og viser tilbage til. | m | f | sg (ental) | celui | celle | pl (flertal) | ceux | celles |

A Disse former kan ikke bruges alene, men skal følges af: enten -ci eller -là, eller en genitiv, eller relativ ledsætning. | ce restaurant est meilleur que celui-là cette voiture est plus chère que celle de mon frère elle aime mieux ceux qui sont polis | denne restaurant er bedre end den dér denne bil er dyrere end min brors hun kan bedre lide dem, der er høflige | B På dansk bruges demonstrativ foran substantiv , der følges af en relativsætning.
Fransk bruger her blot bestemt artikel. | l'homme que tu vois est français | den mand, (som) du ser, er fransk |
7.5 Refleksive pronomener tilbagevisende stedord, les pronoms réfléchis/réciproques * Refleksive pronomener hører sammen med refleksive verber. Det specielle ved dem er, at det refleksive pronomen, som er objekt eller dativobjekt, viser tilbage til sætningens subjekt, som er én og samme person. * Det refleksive pronomen står på fransk foran verbet, modsat dansk! je me lave il/elle se lave | jeg vasker mig han/hun/den/det vasker sig |

* 7.5.1 Refleksive pronomener og verber * 7.5.2 se (s') = hinanden, den reciprokke (gensidige) betydning * 7.5.3 Franske refleksive verber med passiv betydning * 7.5.4 Verber, som er refleksive på fransk, ikke på dansk - og omvendt.

7.5.1 Refleksive pronomener og verber tilbagevisende stedord og udsagnsord, les verbes pronominaux | se laver at vaske sig | s'habiller at klæde sig på | présent nutid | foran konsonant | foran vokal/stumt h | sg 1. person sg 2. person sg 3. person | je me lave tu te laves il/elle se lave | je m'habille tu t'habilles il/elle s'habille | pl 1. person pl 2. person pl 3. person | nous nous lavons vous vous lavez ils/elles se lavent | nous nous habillons vous vous habillez ils/elles s'habillent |

Udtale: * Foran vokal eller stumt h skal der i flertal være overtrækning - nous nous habillons, vous vous habillez A Nægtelsens ne (n') anbringes efter subjekt, foran det refleksive pronomen. | je ne me lave pas je ne m'habille pas | jeg vasker mig ikke jeg klæder mig ikke på | B Refleksive verber bøjes med être som hjælpeverbum - i modsætning til dansk 'at have'. |

| se laver at vaske sig | s'habiller at klæde sig på | passé composé datid/førnutid | foran konsonant | foran vokal/stumt h | sg 1. person sg 2. person sg 3. person | je me suis lavé(e) tu t'es lavé(e) il/elle s'est lavé(e) | je me suis habillé(e) tu t'es habillé(e) il/elle s'est habillé(e) | pl 1. person pl 2. person pl 3. person | nous nous sommes lavé(e)s vous vous êtes lavé(e)s ils/elles se sont lavé(e)s | nous nous sommes habillé(e)s vous vous êtes habillé(e)s ils/elles se sont habillé(e)s |

C Nægtelse placeres omkring sætningsverbet, dvs. hjælpeverbet. | il ne s'est pas lavé il ne s'était pas lavé | han har ikke vasket sig han havde ikke vasket sig | D At hjælpeverbet er être medfører, at participiet bøjes i køn og tal. | tout à coup nous nous sommes réveillés ils se sont habillés | pludselig vågnede vi de klædte sig på | E Efter præposition bruges det personlige pronomens ubundne former (se afsnit 7.1.3) = sig - med specifik henvisning. | il regarde autour de lui elle regarde autour d'elle ils sont très sûrs d'eux | han ser sig omkring hun ser sig omkring de er meget sikre på sig selv | F 'Sig' kan også være ubestemt og alment og referere til 'man' og lignende udtryk. I så fald hedder det efter præposition soi, den ubundne form, se afsnit 7.8.1 C. | on doit regarder autour de soi on paie, chacun pour soi | man bør se sig for/omkring vi betaler hver for sig |
7.5.2 Reciprok betydning: hinanden * Det refleksive pronomen se (s') kan have reciprok (gensidig) betydning, dvs. at det svarer til dansk 'hinanden', men selvfølgelig kun i flertal!

ils s'aiment tout le monde se regarde ils se connaissent bien | de elsker hinanden alle kigger på hinanden de kender hinanden godt | A Da disse sætninger kan være tvetydige (hinanden eller sig selv?), kan man tydeliggøre meningen ved at tilføje l'un(e) l'autre, når der er tale om to, les un(e)s les autres, når der er tale om flere. | ils s'aiment l'un l'autre ils se regardent les uns les autres elles se regardent les unes les autres | de elsker hinanden (to) de kigger på hinanden (mange) de kigger på hinanden (mange kvinder) | B Efter præposition er man nødt til at bruge l'un(e) l'autre, når der er tale om to, les un(e)s les autres når der er tale om flere. Præpositionen placeres mellem de to elementer. | ils courent les uns vers les autres ils pensent l'un à l'autre on a besoin les uns des autres | de løber hen imod hinanden (mange) de tænker på hinanden (to) man/vi har brug for hinanden |

7.5.3 Passiv betydning Refleksive verber kan udtrykke noget, der svarer til passiv eller reciprok (gensidig) betydning. | ils se battent souvent ça se comprend on va se voir demain ? ils ne se disputent jamais | de slås tit det forstår sig/er forståeligt skal vi ses i morgen de skændes aldrig | Følgende sætning kan altså have 3 betydninger!
Man må ud fra sammenhængen bestemme, hvilken der er tale om. | les poissons se mangent | 1. fisk spiser sig selv
2. fisk spiser hinanden
3. fisk spises (bliver spist) |
7.5.4 Forskelle mellem fransk og dansk * I de fleste tilfælde er der sammenfald mellem danske og franske refleksive verber, men der findes verber, som ikke er refleksive på dansk, men er det på fransk, og omvendt. Her er nogle af de vigtigste, ordnet alfabetisk efter det danske ord.

A Franske refleksive verber - danske ikke-refleksive | se baigner se suicider/se tuer s'étonner se fâcher (contre/avec q) se mettre en colère s'apercevoir de qc se servir de qc se noyer s'endormir se passer se demander se mettre à (faire) qc se coucher se promener s'agir de qc s'appeler se rappeler qc se souvenir de qc s'occuper de qc s'arrêter se sauver se tromper s'entraîner s'excuser se passer de qc se rendre compte de qc se moquer de qc
T se ficher de qc se taire se réveiller | bade begå selvmord blive forbavset, forbavses blive gal/vred (på én) blive gal/vred blive klar over/opdage ngt bruge, benytte ngt drukne falde i søvn foregå gide vide give sig til (at gøre) ngt gå i seng, lægge sig gå tur, spadsere handle om ngt hedde, kaldes huske ngt - passe/sørge for/se efter ngt standse stikke af tage fejl træne undskylde undvære ngt være/blive klar over ngt være ligeglad med ngt - være tavs, tie (stille) vågne | B Ikke-refleksive franske verber - danske refleksive verber | profiter de qc bouger changer imaginer qc épouser q être heureux de qc être bien avoir honte de qc amincir | benytte sig af ngt bevæge/røre sig forandre sig forestille sig ngt gifte sig med/ægte én glæde sig til/over ngt hygge sig, have det godt/rart skamme sig over ngt slanke sig, tabe sig |
7.6 Relative pronomener rel pron, henførende stedord, les pronoms relatifs * Relative pronomener (fx som, der, hvad, hvilket, hvem) indleder relative ledsætninger. Man må analysere og finde ud af, hvilken ledfunktion det relative pronomen udfylder i den henførende sætning, før man kan vælge det rigtige. * 7.6.1 som/der/- qui og que (qu') * 7.6.2 de neutrale relative pronomener, ce qui, ce que (qu'), ce ... quoi * 7.6.3 lequel * 7.6.4 dont
7.6.1 Qui/que (qu') = som/der/- A Qui [ki] bruges om personer, dyr, ting, begreber som subjekt i relativsætningen svarende til dansk 'som/der'. | la femme qui est là me connaît l'homme qui me regarde n'est pas... le café qui est sur la table, est à lui | den kvinde, som er dér, kender mig den mand, som kigger på mig, er ikke... den kaffe, der står på bordet, er hans | B Qui = "som" bruges som styrelse i præpositionsled om personer. Bemærk ordstillingen: med/til/om hvem osv. Her kan dansk udelade det relative pronomen, hvilket ikke er muligt på fransk! | la femme à qui il parle me connaît l'homme avec qui je travaille n'est pas français | den kvinde, (som) han taler med, kender mig den mand, (som) jeg arbejder sammen med, er ikke fransk (= med hvem) | C Que (qu') bruges, svarende til dansk 'som/-' som objekt eller prædikat.
Que (qu') viser tilbage til personer, dyr, ting eller begreber og kan ikke udelades. | la femme que tu vois là-bas me connaît l'homme que je regarde n'est pas français l'homme que je suis devenu... | den kvinde, (som) du ser derhenne, kender mig den mand, (som) jeg kigger på, er ikke fransk den mand, (som) jeg er blevet... |
7.6.2 Ce qui/ce que/ce ... quoi = hvad * Det danske relative 'hvad/hvilket' har flere funktioner, og man må skelne mellem de flg. muligheder. De viser alle tilbage til neutrale, ubestemte udtryk eller til en hel sætning. De bruges også i indirekte spørgende ledsætninger.

A Som subjekt anvendes ce qui.
Udtale: Bemærk talesprogets udtale i én stavelse: [ski]. | qu'est-ce qui arrive ? elle aime ce qui est beau

il le sait très bien, ce qui n'empêche pas qu'il le fait quand même | hvad sker der? hun elsker det, som er smukt hun elsker, hvad der er smukt (det smukke) han ved det godt, hvilket ikke forhindrer, at han gør det alligevel | B Som objekt eller prædikat bruges ce que (ce qu').
Udtale: Også her udtales kun én stavelse i almindeligt hurtigt talesprog: [skø]. | elle fait ce qu'elle peut il sait bien ce qu'il faut faire [..skil..] ce que tu dis est juste [skɘ...] | hun gør, hvad hun kan han ved godt, hvad der skal gøres hvad du siger er rigtigt | C Som styrelse i præpositionsled bruges quoi [kwa]. | ce à quoi tu penses est impossible je ne comprends pas à quoi tu t'intéresses | hvad (det som) du tænker på, er umuligt jeg forstår ikke, hvad du er interesseret i |
7.6.3 Lequel = som/hvilken/hvem * Som styrelse i forholdsordsled om dyr, ting og begreber bruges lequel, der bøjes i køn og tal som den bestemte artikel. | m (hankøn) | f (hunkøn) | sg (ental) | lequel | laquelle | pl (flertal) | lesquels | lesquelles | la cuisine dans laquelle il travaille est énorme les livres sur lesquels il a mis les papiers ont disparu | det køkken, (som) han arbejder i (= i hvilket han arbejder), er enormt de bøger, (som) han lagde papirerne på (= på hvilke...), er forsvundet |

* Lequel kombineres på samme måde som den bestemte artikel med præpositionerne de og à.

| m (hankøn) | f (hunkøn) | sg (ental) | duquel auquel | de laquelle à laquelle | pl (flertal) | desquels auxquels | desquelles auxquelles | Eksempler med de
Se næste afsnit 7.6.4 for en meget almindelig og meget nemmere alternativ mulighed! | le problème duquel il parle est difficile | det problem, (som) han taler om (= om hvilket...), er vanskeligt | Eksempler med à | le problème auquel il pense est difficile | det problem, (som) han tænker på (= på hvilket...), er vanskeligt | 7.6.4 dont = hvis/hvorom/hvoraf osv Kombinationen de + lequel/qui erstattes i vidt omfang af det enklere dont - i alle betydninger, både om dyr, ting, begreber og personer. | le problème dont je parle...
(= duquel je parle) la femme dont il connaît la fille...
(= de qui il connaît la fille) cette nouvelle dont je n'ai lu que la fin...
(= de laquelle je...) | det problem, (som) jeg taler om...
(= om hvilket jeg taler/hvorom jeg taler) den kvinde, hvis datter han kender... denne novelle som jeg kun har læst slutningen af
(= af hvilken jeg.../hvoraf jeg...) |
7.7 Spørgsmål og spørgepronomener spørgende stedord, les pronoms interrogatifs * Det er vigtigt at kunne stille spørgsmål. Man har brug for det hver dag og i mange forskellige forbindelser. * Spørgsmål kan stilles på flere forskellige måder. Der findes flere forskellige spørgeteknikker på fransk, som man med fordel kan bruge, især hvis/når man ikke taler sproget flydende. * Der findes to forskellige slags spørgsmål, helspørgsmål og delspørgsmål. Et helspørgsmål er et spørgsmål, som kun kan besvares med ja eller nej, dvs. at man siger ja eller nej til hele udsagnet, er det sådan eller er det ikke sådan? * Et delspørgsmål er et spørgsmål, som retter sig mod en del af et udsagn, et bestemt led eller en bestemt faktor, som indgår i udsagnet. Det er her man har brug for bestemte spørgende pronomener eller bestemte spørgeord.

Helspørgsmål | (est-ce que) c'est vrai ?
(est-ce que) vous êtes d'accord avec lui ? | er det sandt/rigtigt? er De enig med ham? | Delspørgsmål | qui a pris mon livre ? qu'est-ce que tu fais ? | hvem har taget min bog? hvad laver du?/td> |

* 7.7.1 Spørgeteknik, direkte og indirekte spørgsmål * 7.7.2 Hvem og hvad, de mest almindelige spørgeord qui - que (qu’) - quoi * 7.7.3 andre spørgeord * 7.7.4 quel og lequel.
7.7.1 Spørgeteknik, direkte og indirekte spørgsmål * På fransk har man 3 forskellige måder at stille helspørgsmål på (besvares med ja/nej). Måderne knytter sig til forskellige sproglige stillag.

A Stigende intonation i talesprog, almindeligt sprog. Kun intonationen (den stigende tone) angiver, at der er tale om et spørgsmål. | Michel achète un journal ? | køber Michel en avis? | B Spørgeformularen est-ce que (qu') - både i tale og skrift, almindeligt sprog.
Est-ce que (qu') (= er det, at...) markerer, at nu følger et spørgsmål. Der bruges almindelig ordstilling.
Den bruges også i delspørgsmål og indsættes så efter spørgeordet: pourquoi est-ce que ... | Est-ce que Michel achète un journal ? | T + L (også almindeligt) | C Omvendt ordstilling - skriftsprog, litterært sprog.
Dette er den litterære og formelle måde at spørge på, med inversion (omvendt ordstilling), verbum før subjekt, hvilket medfører: * at subjekt forbindes med verbet med bindestreg * at der ved verbalformer, som ender på vokal (1. bøjnings -e), indsættes -t-for at undgå vokalsammenstød * at subjekt, hvis der er tale om et substantiv eller et egennavn, sættes forrest, udenfor sætningen, og genoptages inde i sætningen med et personligt pronomen efter verbet. Dette kaldes dobbelt inversion. | Michel, achète-t-il un journal ? | L + formelt sprog |
Direkte og indirekte spørgsmål * Direkte spørgsmål (style direct) gengiver direkte, hvad en person siger eller spørger om. * Indirekte spørgsmål er refererende. De er ledsætninger (indirekte spørgebisætninger), som gengiver direkte spørgsmål. Når man refererer, hvad en person siger, skal man omskrive den direkte tale til indirekte tale (style indirect). | Direkte spørgsmål | Indirekte spørgsmål | Dansk | A Indirekte helspørgsmål (besvares med ja/nej): her brugeskonjunktionen si (s'il) = om, se ogsåafsnit 9.2. | Il demande: "Est-elle partie ?" | Il demande si elle est partie | Han spørger: "Er hun taget af sted?"
Han spørger, om hun er taget af sted | B Indirekte delspørgsmål kræver en konjunktion (bindeord) til at indlede den spørgende ledsætning, se konjunktionerne iafsnit 9.2 og derelative pronomener iafsnit 7.6.2. | Qui achète un journal ? | je ne sais pas qui achète un journal | Hvem køber en avis? jeg ved ikke, hvem der køber en avis | | Qu'est-ce qu'il achète ? | je ne sais pas ce qu'il achète | hvad køber han? jeg ved ikke, hvad han køber | | Où est-ce qu'il l'achète ?
Il l'achète où ? | je me demande où il l'achète | hvor køber han den? jeg gad vide, hvor han køber den | 7.7.2 Qui/que/quoi = hvem/hvad * Disse 3 små spørgeord, som er de mest almindelige, bruges afhængigt af betydning (hvem eller hvad?) og af den grammatiske funktion (subjekt eller objekt, styrelse for præposition?). Her er en oversigt: | Direkte spørgsmål | Indirekte spørgsmål | Dansk | Om person | qui qui est-ce qui/que* | qui | hvem? | a. Om ting og begreber som objekt/prædikat
b. som subjekt | que (qu') qu'est-ce que (qu')* qu'est-ce qui* | ce que (qu')*

ce qui* | hvad | Efter præposition | quoi | quoi | hvad | De med * markerede qui/que (qu') er relative pronomener, se eksemplerne i de følgende afsnit. |
Udtale: Det tryksvage 'e' i ce forsvinder i almindelig tale og tilbage bliver kun en s-lyd. * qui est-ce qui, ce qui [ski] * qu'est-ce que, ce que [skø].

A Qui ? - Hvem? bruges i spørgsmål til person i alle ledfunktioner, dvs. som subjekt (grundled), som prædikat (omsagnsled), objekt (genstandsled, dativobjekt (hensynsled) og efter præposition (forholdsord).
Qui bruges i både direkte og indirekte spørgsmål | qui achète un journal ? qui est-ce qui achète un journal ? qui est-il ?/qui est-ce ? qui est-ce qu'il est ? qui Michel voit-il ? qui est-ce que Michel voit ? à qui est-ce que Michel donne le journal ? à qui donne-t-il le journal ? pour qui est-ce que Michel achète le journal ? je me demande qui achète un journal il sait bien pour qui il achète le journal | hvem køber en avis? - hvem er han/det? - hvem ser Michel?
(er den ikke tvetydig på dansk?) hvem giver Michel avisen til? - hvem køber Michel avisen til? jeg gad vide, hvem der køber en avis han ved godt, hvem han køber avisen til | B Que (qu') ? / Qu'est-ce que (qu') ? = Hvad? - bruges om dyr, ting og begreber. Bruges som objekt (genstandsled) og prædikat (omsagnsled). | qu'est-ce que Michel achète ? qu'achète Michel ? qu'est-ce que Michel devient ? que devient Michel/Michel, que devient-il ? | hvad køber Michel? - hvad bliver (der af) Michel? - | NB Qu'est-ce qui ? = hvad. Der spørges om ting eller begreb til sætningens subjekt.
Indirekte spørgende, se også de relative pronomener i 7.6.2. | qu'est-ce qui est beau ? elle ne sait pas ce qu’il fait il se demande ce que c’est elle sait ce qui est beau | hvad er smukt? hun ved ikke, hvad han gør/laver han gad vide, hvad det er hun ved, hvad der er smukt | C Spørgsmål til sætningsverbet: Que fait..., hvad gør...: her bruges verbetfaire, at gøre, som “erstatnings”-verbum. | que fait Michel ? qu'est-ce que Michel fait ?
Michel, que fait-il ? | hvad gør/laver Michel? - - | D Quoi ? - ‘hvad’ bruges efter præposition og alene, både i direkte og i indirekte spørgsmål. | à quoi pense Michel ? à quoi est-ce que Michel pense ? à quoi Michel pense-t-il ? elle sait à quoi pense Michel | hvad tænker Michel på? - - hun ved, hvad Michel tænker på | Alene, i sætninger uden verbum = (uhøfligt) hva'/hvadfornoget? | Michel pense. Quoi ? il fait quoi ? | Michel tænker.Hvad? betonet, fremhævende: HVAD gør han? | I talesprog spørges ofte til hele udsagnet, når man ikke har hørt, hvad der blev sagt. Dette kan gøres på flere måder, mere eller mindre høfligt. | quoi ? comment ?
(qu'est-ce que) vous dites ? | hva'? (ikke høfligt!) hvadbeha'r? hvad siger De? |
7.7.3 Andre spørgeord * Der findes andre adverbielle spørgeord, som altså ikke er pronomener. De stiller spørgsmål til adverbielle led og handler om tid, sted, måde og andre omstændigheder.

A Tid/tidspunkt: Quand (à quelle heure) = hvornår (hvad tid). | T quand (à quelle heure) est-ce que Michel achète un journal ?
L quand (à quelle heure) Michel achète-t-il un journal ? | hvornår (hvad tid) køber Michel en avis? | B Sted: Où; = hvor/hvorhen
D'où = hvorfra. | T où est-ce que Michel achète un journal ?
L où Michel achète-t-il un journal ?
T d'où est-ce que Michel vient ?
L Michel, d'où vient-il ? | hvor køber Michel en avis? - hvorfra kommer Michel? - | C Årsag: Pourquoi = hvorfor | T pourquoi est-ce que Michel achète un journal ?
L pourquoi Michel achète-t-il un journal ? | hvorfor køber Michel en avis? - | D Måde: Comment (de quelle manière) = hvordan (på hvilken måde) | T comment (de quelle manière) est-ce que Michel achète un journal ?
L comment Michel achète-t-il un journal ? | hvordan køber Michel en avis? - | E Mængde: Combien (de (d') + substantiv ) = hvor mange/meget, spørgsmål om mængde/antal, se afsnit 1.4.1 om reduceret delingsartikel. | T combien de journaux est-ce que Michel achète ?
L combien de journaux Michel achète-t-il ? | hvor mange aviser køber Michel? - |

7.7.4 Spørgsmål med quel/lequel * De danske spørgeord hvilken/hvilket/hvilke modsvarer de franske spørgende pronomener quel/lequel, både i direkte og indirekte spørgsmål. * Bemærk, at quel bruges i mange faste udtryk, hvor vi på dansk bruger 'hvad' o.l.
A Quel er adjektivisk * Det betyder. at quel lægger sig til og følges af et substantiv , som bestemmer dets form: Quel skal bøjes i køn og tal. | m (hankøn) | f (hunkøn) | sg (ental) | quel | quelle | pl (flertal) | quels | quelles | Bemærk de mange almindelige spørgsmål med quel. | quel fromage préfères-tu ? quel fromage est-ce que tu préfères ? quelle heure est-il ? quel temps fait-il ? quel est votre nom ? quelle est votre nationalité ? quelle est votre adresse ? quel est le point de vue du texte ? quel est son message ? | hvilken ost foretrækker du? - hvad er klokken? hvordan er vejret? hvad er Deres navn? hvad er Deres nationalitet? hvad er Deres adresse? hvad er tekstens synsvinkel? hvad er dens budskab? | Indirekte spørgsmål. | il ne sait pas quelle heure il est | han ved ikke, hvad klokken er |
B Lequel er substantivisk * Det betyder, at lequel viser tilbage til et (tidligere nævnt) substantiv, som bestemmer formen. Lequelbøjes som det relative pronomen, se afsnit 7.6.3 og smelter sammen med præpositionerne de (d') og à. | m (hankøn) | f (hunkøn) | sg (ental) | lequel | laquelle | pl (flertal) | lesquels | lesquelles | Det er en forudsætning for at bruge lequel, at der henvises til et netop nævnt substantiv , eller at der bruges en efterfølgende bestemmelse med de (d'). | il a perdu une clé, mais laquelle ? il y a deux solutions; laquelle est la meilleure ? il demande laquelle il doit choisir il aime le fromage, mais il ne sait pas lequel il préfère il ne sait pas lequel prendre | han har tabt en nøgle, men hvilken? der er to løsninger; hvilken er bedst?
(om løsning) han spørger, hvilken han skal vælge han kan lide ost, men han ved ikke, hvilken han foretrækker
(om oste) han ved ikke, hvilken han skal tage |
7.8 Ubestemte pronomener indef pron, ubestemte stedord, les pronoms indéfinis
Dette er restgruppen af pronomener. * 7.8.1 on = man, vi * 7.8.2 quelque(s), quelqu'un (q), quelque chose (qc) = nogen, noget, nogle, en eller anden, et eller andet * 7.8.3 chaque, chacun(e) = hver (eneste), enhver * 7.8.4 tout = al, alt, alle, hel, helt, hele * 7.8.5 autre = anden, andet, andre * 7.8.6 même = samme, selv, endog/endda * 7.8.7 tel = sådan, så, i den grad.
7.8.1 on = man, vi * Begrebet 'man' hedder on, som i moderne talesprog også bruges i betydningen 'vi' = nous, men som stadig er 3. person ental!

A On bruges kun som subjekt. | on sait ce qu'on a on parle français | man ved, hvad man har her tales fransk | B Vous bruges som objekt og dativobjekt = én.
Det dertil hørende possessiv (ejestedord) = éns er votre/vos. | il vous regarde comme si... il vous donne l'impression que... il regarde vos mains | han ser på én, som om... han giver én det indtryk, at... han kigger på éns hænder | C Som alment, ubestemt henvisende refleksivt pronomen bruges den bundne form se (s') og ubundet soi. | on se connaît on doit regarder autour de soi on paie, chacun pour soi | man kender sig selv man bør se sig for/omkring vi betaler hver for sig | Men ved specifik henvisning bruges det ubundne personlige pronomen. | il regarde autour de lui elle regarde autour d'elle | han ser sig omkring hun ser sig omkring | D On bruges også med passiv betydning. | on parle français | her tales fransk | E I litterært sprog kan man for at undgå vokalsammenstød forsyne ordet med bestemt artikel: l'on. |
7.8.2 quelque, quelqu'un, quelque chose
= nogen/noget/nogle/en eller anden/et eller andet A Adjektivisk, dvs læggende sig til og efterfulgt af substantiv , bruges i entalquelque, i flertal quelques. Quelque(s) betyder 'kun lidt/nogle få'.
Skal man udtrykke en almindelig ubestemt mængde/antal, bruges delingsartikel, se afsnit 1.4. | il a perdu quelque argent il prend quelques livres | han har mistet lidt (nogle) penge han tager nogle (få) bøger | B Substantivisk, dvs alene, uden et tilknyttet substantiv , bruges i entalquelqu'un, i flertal (hankøn) quelques-uns og i f (hunkøn) quelques-unes. | quelques-uns des livres sont vieux | nogle af bøgerne er gamle | C Quelqu'un refererer ubestemt til person. Ordet benyttes i ordbøger, forkortetq eller qn, til at angive, at et verbum kan knytte et objekt (aimer q) eller et dativobjekt (parler à q) til sig, som er en person. | il y a quelqu'un qui le sait ? tu vois quelqu'un ? non, personne | er der nogen/en eller anden, som ved det? kan du se nogen? nej, ingen | D Refererende neutralt og ubestemt til ting bruges quelque chose. Ordet benyttes i ordbøger, forkortet qc, til at angive, at et verbum kan knytte et objekt til sig, som er en ting, fx aimer qc/boire qc. | tu vois quelque chose ? non, rien | kan du se noget/et eller andet? Nej, intet |
7.8.3 chaque, chacun(e) = hver (eneste)/enhver A Adjektivisk, dvs fulgt af og læggende sig til substantiv , bruges chaque. Betydningen er 'hver eneste'.
Det almindelige og neutrale udtryk er: tous les + sb pl (navneord i flertal). Se 7.8.4. | il pleut chaque jour il pleut tous les jours | det regner hver eneste dag det regner hver dag | B Substantivisk, dvs alene og ikke fulgt af substantiv, bruges chacun/chacune. | chacun sait de quoi il s'agit les crêpes coûtent 8 francs chacune | enhver ved, hvad det handler om pandekagerne koster 8 francs hver/stykket | 7.8.4 tout = al/alt/alle, hel/helt/hele * Tout, som oftest er adjektivisk, dvs lægger sig til et substantiv, har en lille uregelmæssighed i m pl.

| m | f | sg | tout [tu] | toute [tut] | pl | tous [tu] | toutes [tut] |

A Tout placeres foran artiklen.
Bemærk betydningen 'hver...' i udtryk i flertal om hyppighed, tous les.., | tout le livre, toute la journée tous mes amis, toutes mes amies tout le monde l'aime il pleut tous les dimanches | hele bogen, hele dagen alle mine venner, veninder alle (mennesker) kan lide ham/hende det regner hver søndag | B Tout bruges neutralt, som ubestemt intetkøn = alt/alting/det hele. | il a tout vendu je ne peux pas tout faire | han har solgt alt/det hele jeg kan ikke gøre det hele | C Substantivisk, dvs ikke fulgt af substantiv , i betydningen 'allesammen', brugestous [tus], toutes [tut]. | ils s'appellent tous Patrick [tus] elles s'appellent toutes Marie-Jeanne [tut] | de hedder allesammen Patrick de hedder allesammen Marie-Jeanne | D Adverbielt, som forstærkende biord, i betydningen 'helt/ganske' er toutubøjeligt, undtagen i hunkøn ental foran adjektiv, der begynder med konsonant. | il se sent tout petit elle est toute stupéfaite elle est tout étonnée | han føler sig ganske lille hun er ganske/helt lamslået hun er ganske/helt forbløffet |
7.8.5 autre = anden, andet, andre

Adjektivet autre kan optræde både foranstillet og efterstillet. Almindeligvis sættesautre foran sit tilhørende substantiv; ved efterstilling forstærkes betydningen. | il est revenu une autre fois tu commandes un autre café c'est un café autre que le premier | han kom tilbage en anden gang du bestiller en til kaffe denne kaffe er anderledes end den første | A Adjektivet autre bruges ofte som substantiv, se afsnit 3.4.
'Andre' i ubestemt form flertal hedder d'autres, mens 'noget andet' hedder autre chose. | l'enfer, c'est les autres on attend les autres ? d'autres pensent autre chose | helvede er de andre skal vi vente på de andre? andre mener noget andet | B Som adverbium betyder autrement anderledes/på en anden måde/ellers. | il fait les choses autrement autrement il ne réussit pas | han gør tingene på en anden måde ellers lykkes det ham ikke |
7.8.6 même = samme, selv, endog

A Même er oftest et adjektiv = samme, som bruges både adjektivisk (som tillægsord) og substantivisk (som navneord). Der bruges bestemt artikel.
Udtrykket 'det samme', som ikke henviser til noget bestemt, hedder la même chose. | nous habitons la même ville la ville reste la même c'est toujours la même chose avec lui | vi bor i samme by byen er stadig den samme det er altid det samme med ham | B Même kan også være adverbium med betydningen endda/endog/selv/sågar.
I nægtende sætninger hedder 'ikke engang' même pas. | il a même compris ce que tu as dit même lui, il a compris elle n'a même pas écouté | han forstod endda, hvad du sagde selv han har forstået det hun hørte ikke engang efter | C 'Selv' bruges også i betydningen modsat en anden/andre. Her bruger fransk ubundet personligt pronomen + -même, se afsnit 7.1.3. | je le fais moi-même ils ont beaucoup de confiance en eux-mêmes elle a dû ouvrir la porte elle-même | jeg gør det selv de har meget selvtillid hun måtte selv åbne døren |

7.8.7 tel = sådan/så/i den grad * 'Sådan' hedder i talesprog, især det mere familiære talesprog, comme ça, mens det mere soignerede sprog vælger adjektiverne pareil eller semblable = lignende. * I litterært/soigneret sprog, tale eller skrift, foretrækkes tel.

| m | f | sg | tel | telle | pl | tels | telles | L telles sont les conditions
T les conditions sont comme ça
L elle voudrait un tel travail
T elle voudrait un travail pareil/comme ça | sådan er betingelserne - hun ville gerne have et sådant arbejde hun ville gerne have sådan et arbejde | B 'Sådan' kan også være adverbium = så (meget)/i den grad, og tellementbruges hyppigt forstærkende, især i talesprog. | elle a tellement froid elle a tellement envie de lui | hun fryser sådan/i den grad hun har så meget lyst til ham |
8. En og y adverbialpronomener, biordsagtige stedord * Fransk har et par småord, som på én gang opfører sig som pronomener og som adverbier. Derfor kaldes de oftest adverbialpronomener. En tilsvarende sproglig størrelse findes ikke på dansk, og man skal vænne sig til dem og til deres uhyre udbredte anvendelse. * En + y kan opfattes som adverbier ud fra deres betydning og indhold: en betyder 'derfra/deraf', mens ybetyder 'dér/derind(e)/deri'. Og begge kan de ud fra deres placering i sætningen opfattes som pronomener, idet de erstatter tidligere nævnte størrelser og skal anbringes foran sætningsverbet. * 8.1 en * 8.2 y * Ordstillingsregler 8.1 En * En erstatter præpositionen (forholdsordet) de (d') + styrelse. En har forskellige betydninger, som afhænger af, hvad der vises tilbage til. * En anbringes foran sætningsverbet. Det er - som de andre bundne pronomener - bundet til denne plads.

A En erstatter delingsartikel og substantiv.
Eftersom delingsartiklen består af præpositionen de (d') + bestemt artikel, skalen bruges, når det, man taler om, er blevet nævnt og ikke behøver gentagelse. | tu as de l'argent ? non, je n'en ai pas | har du (nogen) penge? nej, jeg har ikke (nogen) | B En har fra-steds betydning. Præpositionen de (d') betyder ‘fra’. | tu es allé chez le boulanger ? oui, j'en (re)viens | har du været hos bageren? ja, jeg kommer derfra | C En indgår i forskellige faste og almindelige udtryk.
Det gælder om at lægge godt mærke til den fuldstændige infinitiv, når du slår et ord eller et udtryk op, fx 'at tale om ngt' = parler de qc, som angiver, at her kanen komme på tale. | elle parle de sa voiture ? oui, elle en parle | taler hun om sin bil? ja, hun taler om den | Faste udtryk: Se afsnit 14.4 for flere udtryk og eksempler. | s'en aller je m'en vais maintenant s'occuper de q/qc il s'occupe de ses enfants y en avoir il y en a qui pensent que... en vouloir à q tu m'en veux ? | at gå sin vej jeg går (min vej) nu at passe (om børn mm)/tage sig af han passer sine børn at være nogle der er nogle, der mener, at... at være vred/gal på én er du vred på mig? | D I moderne fransk bruges ubundet personligt pronomen, når der vises tilbage til en person. | il s'en souvient il se souvient d'elle | han husker det han husker (kan huske) hende | 8.2 Y * Y erstatter præpositionerne à/dans/en + styrelse og har forskellige betydninger, som afhænger af, hvad der vises tilbage til. Y anbringes foran sætningsverbet. Det er som andre bundne pronomener bundet til denne plads. * Ordstillingsregler.

A Y med stedsbetydning 'dér/derhen/dertil/deri' mm. | il est au Danemark ? oui, il y est | er han i Danmark? ja, han er (dér)/det er han | B Y i forskellige udtryk.
Det gælder om at lægge godt mærke til den fuldstændige infinitiv, når man slår noget op, fx s'intéresser à qc, som angiver, at her kan y komme på tale. | tu t'intéresses au football ? oui, je m'y intéresse beaucoup | er du interesseret i fodbold? ja, jeg er meget interesseret (i det) | Faste udtryk:
Se afsnit 14.4 for flere eksempler. | s'y prendre comment est-ce que vous vous y prenez ? y avoir il y a une mouche dans la soupe y être tu y es, Pierre ? | at bære sig ad hvordan bærer De Dem ad? at være, findes der er en flue i suppen at være med er du med, Peter? | C I moderne fransk bruges ubundet personligt pronomen, når der vises tilbage til person, se afsnit 7.1.3. | il y pense il pense à elle | han tænker på det han tænker på hende |
9. Konjunktioner konj, bindeord, les conjonctions * Konjunktioner forbinder sproglige elementer, dvs. ord, led eller sætninger. Når de elementer, der forbindes, er af samme art, er der tale om sideordning. * Er de forbundne elementer af forskellig art, således at det ene bliver underordnet i forhold til det andet, er der tale om underordning. * Konjunktionerne er i det flg. ordnet alfabetisk efter det danske ord. * 9.1 Sideordning * 9.2 Underordning
9.1 Sideordning både... og: et... et... * såvel... som...: aussi bien... que (qu')... * på én gang: à la fois... et * i sætning uden verbum = begge dele: les deux | il aime et le café et le thé il aime aussi bien le café que le thé il aime à la fois le café et le thé tu préfères le café ou le thé ? - les deux ! | han kan lide både kaffe og the han kan lide såvel kaffe som the han kan lide både kaffe og the foretrækker du kaffe eller the? - både og! | eller/ellers: ou | tu dors ou tu fais semblant ? réveille-toi, ou je pars | sover du eller lader du som om? vågn op, ellers går jeg | enten... eller: ou ... ou * ou bien... ou bien... bien bruges forstærkende, især i talesprog * soit que (qu') ... soit que (qu')... | ou (bien) tu restes, ou (bien) tu pars maintenant elle oublie tout, soit qu'elle est jeune, soit qu'elle travaille trop | enten bliver du, eller også går du nu hun glemmer alt, enten fordi hun er ung, eller fordi hun arbejder for meget | hverken...eller: ne/n' + vb + ni (ne/n' + vb ...(ni...)) * I sætning uden verbum kun: ni... ni | nous n'avons ni argent ni carnet de chèques il ne fume ni ne boit ni l'un ni l'autre | vi har hverken penge eller chekhefte han hverken ryger eller drikker hverken det ene eller det andet | men/jamen: mais | il n'a pas pris le train, mais la voiture mais la voiture est là ! | han har ikke taget toget, men bilen jamen bilen står dér | og: et * NB: 't' i et er altid stumt og kan ikke trækkes over! | il y a une chaise et une table [.. e yn..] | der er en stol og et bord | såvel...som, se både...og 2. |

9.2 Underordning * Der findes kun 3 underordnende konjunktioner på fransk: que, si, comme. Men de indgår i en række sammensætninger, oftest kombinationer med que (qu’). * Det er vigtigt at gøre sig klart, at franske ledsætninger altid har en konjunktion som mærke, dvs. at denikke kan undværes og ikke må udelades. * Her følger en dansk alfabetisk liste over underordnende konjunktioner.

at: que (qu') * Det er almindeligt at udelade 'at' på dansk, men det må man ikke på fransk!!! | il dit qu'il le sait bien elle pense que c'est impossible | han siger, (at) han godt ved det hun mener, (at) det er umuligt | da: quand/lorsque (lorsqu’)/comme * om tid = dengang da: quand, lidt mere L: lorsque (lorsqu')
I datid knyttes quand/lorsque til forgrundsplanet, le passé composé/simple. * om årsag = fordi, og om tid = idet/netop da: comme | quand/lorsque je suis arrivé en ville, tout était fermé comme il était tard, je suis rentré comme je rentrais, j'ai vu le voisin | da jeg kom til byen, var alting lukket da (fordi) klokken var mange, tog jeg hjem da (idet) jeg kom hjem, så jeg naboen | derfor: voilà pourquoi/c'est pourquoi | c'est une petite fille, voilà pourquoi elle a peur | hun er en lille pige, derfor er hun bange | efter (at): après que (qu') | après qu'ils ont mangé, ils prennent un café
(= après avoir mangé, ils prennent...) | efter (at) de har spist, drikker/tager de en kop kaffe | eftersom (logisk sluttende): puisque (puisqu') | c'est vrai puisque je te le dis | det er sandt, eftersom (siden/når nu) jeg siger det til dig | for: se fordi/eftersom | for at: pour que (qu') * følges af subjonctif, se afsnit 13.7.2. | je le lui explique pour qu'il comprenne mieux | jeg forklarer ham det, for at han skal forstå det bedre | fordi: parce que (qu') * for/thi: car | je le fais parce que c'est une bonne idée elle comprenait bien car elle avait 12 ans | jeg gør det, fordi det er en god idé hun forstod det godt, for hun var 12 år | før/inden: avant que (qu') * Følges af subjonctif, se afsnit 13.7.2 og evt. ekspletivt ne, se afsnit 5.4. | il se lève avant que le réveil-matin (ne) sonne | han står op, før vækkeuret ringer | gid (= hvis bare): si seulement | si seulement j'étais millionaire | hvis bare jeg var millionær | hvilken/hvilket/hvilke: quel/quelle/quels/quelles, se afsnit 7.7.4. | hvis: si (s' + il/ils) * si udtrykker antagelse/hypotese, se også afsnit 13.3 og 13.5. * NB: det danske 'hvis' kan også være et relativt pronomen i genitiv, se afsnit 7.6.4. | s'il ne pleut pas, il va sortir si elle pouvait, elle sortirait | hvis det ikke regner, vil han gå ud hvis hun kunne, ville hun gå ud | hvor mange/meget: combien (de (d')), indirekte spørgsmål, se afsnit 7.7.3. hvordan: comment, se 7.7.3. hvorfor: pourquoi, se 7.7.3. hvornår: quand, se 7.7.3. hvorvidt: se om idet: se da 2. inden: se før | indtil: jusqu'à ce que (qu') * følges af subjonctif, se afsnit 13.7.2. | il a décidé de rester jusqu'à ce que tu lui répondes | han har besluttet at blive, indtil du svarer ham | medmindre: à moins que (qu’) * følges af subjonctif, se afsnit 13.7.2. | il va venir à moins qu'il (ne) rate son train | han kommer, medmindre han kommer for sent til toget | mens/medens/imens: pendant que (qu') * om baggrund: alors que (qu') * om modsætningsforhold: tandis que (qu') | elle se repose pendant que les autres travaillent le franc est attaqué alors que Kohl et Mitterrand se rencontrent à Paris les hommes politiques étaient pour le traité de Maastricht tandis qu'une petite majorité de la population était contre | hun hviler sig, mens de andre arbejder franc'en angribes, mens Kohl og Mitterrand mødes i Paris politikerne var for Maastricht-traktaten, mens et lille flertal af befolkningen var imod | når: quand/lorsque (lorsqu') * alm. = quand.
I datid forbindes quand/lorsque med imparfait i betydningen 'når' (= hver gang, udtryk for vane). * mere soigneret sprog: lorsque (lorsqu') | il se sent inspiré quand il est tard quand il sortait, il emmenait toujours son chien lorsqu'il était fatigué, il se couchait | han føler sig inspireret, når klokken er mange når han gik ud, tog han altid sin hund med når han var træt, gik han i seng | om/hvorvidt: si (s' + il/ils) * Dette er den almindelige konjunktion, som indleder indirekte spørgesætninger, som kan besvares med ja eller nej. Se afsnit 7.7.1. | je ne sais pas si c'est vrai elle se demande s'il a fait la vaisselle | jeg ved ikke, om det er rigtigt hun gad vide, om han har vasket op | selvom: même si (s' + il/ils) | les femmes parlent français même si elles sont danoises | kvinderne taler fransk, selvom de er danske(re) | siden: depuis que (qu') * Om forhold, der har været gyldige en vis tid og stadig er det, bruges nutid i hovedsætningen. * Om årsag: se eftersom | depuis que je ne fume plus, je me sens agité | siden jeg holdt op med at ryge, har jeg følt mig rastløs | skønt: bien que (qu') * skal følges af subjonctif, se afsnit 13.7.2. | il a une voiture bien qu'il n'ait pas d'argent | han har bil, skønt han ikke har penge | så (at): alors * de façon que (qu')/de sorte que (qu') udtrykker (logisk) følge = således at * Hvis der ligger hensigt/vilje i ledsætningen, skal den sættes i subjonctif, se 13.7.2. | son mari parle, alors elle se tait il a beaucoup travaillé aujourd'hui, de sorte qu'il ne devra pas travailler demain il parle de sorte qu'on comprenne | hendes mand taler, så hun tier han har arbejdet meget i dag, så han ikke skal arbejde i morgen han taler, så man kan forstå det | så længe: tant que (qu') | c'est impossible tant que nous avons/aurons un gouvernement un gouvernement de droite | det er umuligt, så længe vi har (en) borgerlig regering | såfremt: se hvis til: se indtil thi: se fordi | uden (at): sans que (qu') * skal følges af subjonctif, se 13.7.2, og evt. ekspletivt ne, se 5.4. | sans qu'il (ne) sache pourquoi l'enfant a commencé à pleurer | uden at han vidste hvorfor, begyndte barnet at græde |
11. Lydord og udråbsord inter, interjektioner, les interjections * Denne ordklasse er medtaget, fordi det kan være nyttigt at kende de små ord, man bruger som udbrud af den ene og den anden art, eller som mere eller mindre høflige formularer i omgangen mellem mennesker. * Bemærk, at franskmænd sætter pris på høflighed, la politesse: Man er ikke uden videre dus med fremmede voksne mennesker, og man bruger i almindelighed betegnelserne Monsieur/Messieurs, Madame/Mesdames, Mademoiselle/Mesdemoiselles som høflig tilføjelse, når man siger goddag, farvel, tak osv. * Listen er alfabetisk efter det danske ord. ah ah ah bon hélas [elas] aï [aj] pan boum chéri/mon amour que diable/merde bonsoir bonjour salut tiens/tenez mon Dieu au secours holà hourra hein voyons oh ça oui ah bon si eh bien ah non d'ac/d'accord/ok attention patatras diable pouah bah tant pis à votre santé/à la vôtre à la nôtre vous permettez ? pardon tiens/tenez/voilà euh [ø] oh | ah aha, nå ak av bang bum
(min) elskede fandens også, lort godaften goddag/godmorgen hej, dav her (uhøfligt), værsgo' herregud, du gode gud hjælp hov hurra hva', ik' hør nu her ih (ja) mon ikke jaså, javel jo (svar på benægtet spørgsmål) nuvel, nå men næh ok pas på pladask pokker(s) pyh, uha pyt pyt/skidt med det skål skål (uformelt) tillader De? undskyld, tillader De? værsgo øh åh, oh |
12. Verber, bøjning vb, udsagnsord, la conjugaison des verbes * Verbet er kernen i enhver sætning: uden verbum, ingen sætning! Et verbum udtrykker en handling eller en tilstand. Man kan sætte 'at' eller 'jeg, du, han, hun' osv foran et verbum. Grundformen, som findes i ordbøger, er infinitiv, fx parler = at tale. * Verber udfylder funktionen som sætningsverbum (udsagnsled) og skal da bøjes. På både dansk og fransk bøjes verber i tid (nutid, datid osv), men på fransk skal de også - modsat dansk - bøjes i person (1./2./3. person) og tal (ental/flertal), fx elle parle = hun taler.

Dette og de følgende 3 kapitler beskæftiger sig med verber: * Kapitel 12 behandler verbernes bøjning, både regelmæssige og uregelmæssige. * Kapitel 13 gennemgår verbets tider. * Kapitel 14 gennemgår og forklarer verbernes konstruktion, dvs. de forskellige strukturer, som bruges i sætninger med forskellige typer verber. * Kapitel 15 omtaler verbets infinitte former (navneform og tillægsformer).

I kapitel 12 finder du * 12.1 Regelmæssige verber, de 4 hovedformer og de tider og former, man kan danne ud fra de 4 hovedformer * 12.2 Hjælpeverberne avoir og être, deres bøjning og anvendelse * 12.3 de 4 Modalverber (mådesudsagnsord), dvs. devoir, pouvoir, savoir, vouloir, deres bøjning og betydninger * 12.4 de Uregelmæssige verber. 12.1 Regelmæssige verber
Regelmæssige udsagnsord, les verbes réguliers * Regelmæssige verber følger et bestemt mønster i deres bøjning. De 3 regelmæssige bøjninger på fransk kan stilles op i et skema med 4 tider/former, ud fra hvilke man danner alle de øvrige.

* 12.1.1 Infinitiv (navneform) * 12.1.2 Perfektum participium (datids tillægsform) * 12.1.3 Nutid (præsens, le présent) * 12.1.4 Passé simple (afsluttet datid i skriftsprog) * 12.1.5 Oversigt over endelser.
Her er de 3 regelmæssige bøjningsmønstre (paradigmer). 1. Inf (navneform) | 2. PP (datids tillægsform) | 3. Présent (prés, nutid) | 4. Passé simple | 1. bøjning | at tale | talt | jeg/vi taler | jeg talte | parler [-e] | parlé [-e] | je parle [-] nous parlons [-õ] | je parlai [-e] | 2. bøjning | at slutte | sluttet | jeg/vi slutter | jeg sluttede | finir [-ir] | fini [-i] | je finis [-i] nous finissons | je finis [-i] | 3. bøjning | at sælge | solgt | jeg/vi sælger | jeg solgte | vendre [-dr] | vendu [-y] | je vends [-] nous vendons | je vendis [-i] | 1. 1. bøjning er langt den mest almindelige: Alle verber, som i infinitiv ender på -er, bøjes som parler, undtagen aller, envoyer !
Der findes over 4000 verber efter denne bøjning, og den danner nye: privatiser, programmer. 2. 2. bøjning kendes på den gennemgående vokal -i- og infinitiv endelsen -ir.
Ca. 300 verber bøjes efter 2. bøjning. 3. 3. bøjning kendes på infinitiv endelsen -re.
Langt de fleste af de ca. 100 verber efter 3. bøjning har nasal + 'd' eller 't' foran -re. 4. Le passé simple bruges kun i (litterært) skriftsprog. 12.1.1 Infinitiv inf, navneform, l'infinitif * Infinitiv bruges som stamme til dannelse af fremtid (fut, le futur) og conditionnel (cond, betingelsestid eller fortids fremtid). * Alle franske verber, både de 3 regelmæssige bøjninger og de uregelmæssige verber, har -r- foran endelserne i futur og conditionnel, og dette 'r' skal udtales tydeligt! Infinitiv
(navneform) | Futur
(fremtid) | conditionnel
(fortids fremtid / betingelsestid) | | jeg vil (skal) ... | jeg ville (skulle) ... | 1. parler-
2. finir-
3. vendr- | je parlerai [-e]
(finirai / vendrai) tu parleras [-a] il/elle parlera [-a] nous parlerons [-õ] vous parlerez [-e] ils/elles parleront [-õ] | je parlerais [-ε]
(finirais / vendrais) tu parlerais [-ε] il/elle parlerait [-ε] nous parlerions [-iõ] vous parleriez [-ie] ils/elles parleraient [-ε] | * Endelserne i le futur kendes fra bøjningen af avoir i nutid, mens endelserne i le conditionnel kendes fra bøjningen af avoir i imparfait. * Disse endelser anvendes på samtlige franske verber, både de 3 regelmæssige bøjninger og de uregelmæssige! * 3. bøjnings verber mister infinitivens tryksvage -e [-ø].

* Om brugen af fremtid, se afsnit 13.3.1. * Typiske eksempler i fremtid. | demain elle parlera français bientôt les vacances finiront la semaine prochaine il vendra la voiture | i morgen skal/vil hun tale fransk snart er ferien forbi (vil være..) i næste uge sælger han bilen | * Om brugen af conditionnel, betingelsestid eller fortids fremtid, se afsnit 13.5. * Typiske eksempler i conditionnel. | si c'était possible, ils parleraient français si je pouvais, je finirais le travail s'il pouvait, il vendrait la maison | hvis det var muligt, ville de tale fransk hvis jeg kunne, ville jeg afslutte arbejdet hvis han kunne, ville han sælge huset | 12.1.2 Le participe passépp, perfektum participium, datids/kort tillægsform * De sammensatte tider dannes ved hjælp af et hjælpeverbum, som bøjes i person og tal i overensstemmelse med subjekt og et hovedverbum i participe passé. le passé composé hj.vb i prés + pp førnutid/datid i talesprog | le plus-que-parfait hj.vb i imp + pp førdatid | le futur antérieur hj.vb i fut + pp førfremtid | le conditionnel passé hj.vb i cond + pp fortids betingelsestid | 1. bøjning | jeg har talt/talte | jeg havde talt | jeg vil have talt/har talt | jeg ville have talt | j'ai parlé tu as parlé il/elle a parlé nous avons parlé vous avez parlé ils ont parlé | j'avais parlé tu avais parlé il/elle avait parlé nous avions parlé vous aviez parlé ils avaient parlé | j'aurai parlé tu auras parlé il/elle aura parlé nous aurons parlé vous aurez parlé ils auront parlé | j'aurais parlé tu aurais parlé il/elle aurait parlé nous aurions parlé vous auriez parlé ils auraient parlé | 2. bøjning | jeg har sluttet/sluttede | jeg havde sluttet | jeg vil have sluttet/har sluttet | jeg ville have sluttet | j'ai fini tu as... | j'avais fini tu avais... | j'aurai fini tu auras... | j'aurais fini tu aurais... | 3. bøjning | jeg har solgt/solgte | jeg havde solgt | jeg vil have solgt/har solgt | jeg ville have solgt | j'ai vendu tu as... | j'avais vendu tu avais... | j'aurai vendu tu auras... | j'aurais vendu tu aurais... | A Som det ses, gælder det om at huske hjælpeverbet og om at bøje det.
Hjælpeverbet er oftest avoir = at have, men nogle verber bruger être = at være som hjælpeverbum. Se afsnit 12.2.B Typiske eksempler i passé composé.
Om brugen af passé composé, se afsnit 13.4.1. | hier il a parlé du gouvernement hier nous avons fini à 4 heures ils ont tout vendu | i går talte han om regeringen i går sluttede vi kl. 4 de har solgt det hele | C Typiske eksempler i førdatid.
Om brugen af førdatid, se afsnit 13.6. | il a dit qu'il en avait parlé il est rentré quand il avait fini le travail ils ont dit qu'ils avaient tout vendu | han sagde, (at) han havde talt om det han gik hjem, da han var færdig med (havde afsluttet) arbejdet de sagde, at de havde solgt det hele | D For eksempler på førfremtid, futur antérieur, og dens brug, se afsnit 13.3.3.
For eksempler på fortids conditionnel, conditionnel passé, og dens brug, se13.5 C. | 12.1.3 Nutidprés, præsens, le présent * Nutid er den vigtigste af tiderne. Ud fra verbets stamme, dvs. 1. person flertal minus endelse: parl-, finiss-, vend- dannes andre tider og former, se herunder punkterne B og C. | 1. bøjning
PARLER | 2. bøjning
FINIR | 3. bøjning
VENDRE | le présent (prés, præsens, nutid) | jeg... du... han/hun... vi... I/De... de... | je parle [-] tu parles [-] il/elle parle [-] nous parlons [-õ] vous parlez [-e] ils/elles parlent [-] | je finis [-i] tu finis [-i] il/elle finit [-i] nous finissons [-isõ] vous finissez [-ise] ils/elles finissent [-is] | je vends [vã] tu vends [vã] il/elle vend [vã] nous vendons [vãdõ] vous vendez [vãde] ils/elles vendent [vãd] | l'impératif (imperativ, bydemåde)
- er næsten identiske med nutid, men har ikke subjekt. | du-tiltale tal (du) opfordring lad os tale
De-tiltale
tal (De/I) | parle ! parlons ! parlez ! | finis ! finissons ! finissez ! | vends ! vendons ! vendez ! |
A Alle franske verber, regelmæssige og uregelmæssige, ender i de 3 former i flertal på -ons, -ez, -ent. Der er dog i 2. person flertal 3 vigtige undtagelser, nemlig verberneêtre, faire, dire. | vous êtes vous faites vous dites (dire) | I/De er
I/De gør
I/De siger | * Om brugen af nutid, se afsnit 13.2. * Om brugen af bydemåde, se afsnit 13.7.3.B Ud fra verbets stamme dannes præsens participium: Verbets stamme findes ved at fjerne endelsen -ons fra 1. person flertal nutid.
Præsens participium (PPR, nutids/lang tillægsform,
Le participe présent) = stamme + -ant | stamme | parl- | finiss- | vend- | ppr talende, sluttende, sælgende | parlant | finissant | vendant | Om brugen af participe présent, se afsnit 15.2. |
C Ud fra verbets stamme dannes imparfait. stamme | imparfait (imp, imperfektum, uafsluttet/beskrivende datid) | DANSK | 1. parl-
2. finiss-
3. vend- | je (j') -ais [-ε] tu -ais [-ε] il/elle -ait [-ε]nous -ions [-iõ] vous -iez [-ie] ils/elles -aient [-ε] | 1. jeg talte
2. jeg sluttede
3. jeg solgte | Om brugen af imparfait, se afsnit 13.4.2. | Typiske eksempler i imparfait. | autrefois il parlait danois je finissais toujours à 4 heures ils vendaient toujours leurs livres | før i tiden talte han dansk jeg sluttede altid kl. 4 de solgte altid deres bøger |
D Ud fra verbets stamme dannes subjonctif. stamme | subjonctif (sbj, konjunktiv, ønskemåde) | DANSK | 1. parl-
2. finiss-
3. vend- | que je (j') -e [-] que tu -es [-] qu'il/elle -e [-] que nous -ions [-iõ] que vous -iez [-ie] qu'ils/elles -ent [-] | 1. at jeg taler/skal tale
2. at jeg slutter/skal slutte
3. at jeg sælger/skal sælge | Om brugen af subjonctif, se afsnit 13.7.2. | Typiske eksempler i subjonctif. | il veut que nous parlions français il faut qu'il finisse maintenant je ne crois pas qu'ils vendent la maison | han vil have, at vi taler/skal tale fransk det er nødvendigt, at han slutter nu jeg tror ikke, at de sælger huset | I 3. bøjning bevirker de stumme endelser i subjonctif, at stammens 'd' høres: que je vende [vãd], qu'ils vendent [vãd]. |
E Små uregelmæssigheder i 1. bøjning Der findes nogle verber efter 1. bøjning, som udviser små uregelmæssigheder, som er begrundet i problemer med udtale eller forholdet mellem lyd og skrift.Accent grave
Verber med ubetonet 'e' [ə] eller med 'é' [e] i stammens sidste stavelse ændrer vokal og får akcent grave 'è' [ε] i former med stum endelse, fx | acheter -> j'achète considérer -> je considère | at købe -> jeg køber at betragte -> jeg betragter | Konsonantfordobling
De fleste verber på -eler/-eter fordobler konsonanten i former med stum endelse, hvilket også her giver udtalen [ε], fx | appeler -> j'appelle jeter -> je jette | at kalde -> jeg kalder at kaste -> jeg kaster | Verber som ender med -cer har 'ç' foran endelser, der begynder med o/a, for at bevare udtalen [s], fx | commencer -> nous commençons | at begynde -> vi begynder | Verber som ender med -ger indskyder et 'e' foran vokalerne o/a for at bevare udtalen [ʒ], fx | manger -> nous mangeons | at spise -> vi spiser | Verber med -y- i slutningen af stammen ændrer som regel 'y' til 'i' i former med stum endelse, fx | payer -> je paie | at betale -> jeg betaler | | |
12.1.4 Le passé simple ps, afsluttet datid i skriftsprog * Denne datid bruges udelukkende i skriftsprog/litterært sprog. Dette betyder, at man slet ikke skal bruge den i almindelig tale og heller ikke, når man skriver breve, mails eller skriftlige opgaver. * Når man i undervisningen taler om en tekst, gør man det almindeligvis i nutid, dvs. at man skal ændres tekstens verber fra passé simple til nutid. | 1. bøjning | 2. bøjning | 3. bøjning | stamme | parl- | fin- | vend- | DANSK | jeg talte | jeg sluttede | jeg solgte | sg 1. je
2. tu
3. il/elle | -ai [-e]
-as [-a]
-a [-a] | -is [-i]
-is [-i]
-it [-i] | pl 1. nous
2. vous
3. ils/elles | -âmes [-am]
-âtes [-at]
-èrent [-ε⋅r] | -îmes [-im]
-îtes [-it]
-irent [-i⋅r] | * Le passé simple danner udgangspunkt for imparfait du subjonctif (imperfektum konjunktiv, datids ønskemåde), som er medtaget for fuldstændighedens skyld. Den er sjælden og findes kun i litterært skriftsprog. Den erstattes i almindeligt sprog af le présent du subjonctif, se afsnit 13.7.2. | 1. bøjning | 2. bøjning | 3. bøjning | stamme | parl- | fin- | vend- | DANSK | jeg talte/skulle tale | jeg sluttede/skulle slutte | jeg solgte/skulle sælge | sg 1. je
2. tu
3. il/elle | -asse [-as]
-asses [-as]
-ât [-a] | -isse [-is]
-isses [-is]
-ît [-i] | pl 1. nous
2. vous
3. ils/elles | -assions [-asjõ]
-assiez [-asje]
-assent [-as] | -issions [-isjõ]
-issiez [-isje]
-issent [-is] | * For begge disse tider gælder, at det overvejende er 3. persons formerne, man finder i tekster. Eftersom de ikke bruges i tale, behøver man ikke beherske dem aktivt! Det er tilstrækkeligt, at man kan genkende og forstå dem. * Om datidernes anvendelse, se afsnit 13.4.
12.1.5 Oversigt over endelser * De franske verbers endelser kan stilles op som følger.

Le présent, nutid | | 1. bøjning: parler | 2. bøjning: finir | 3. bøjning: vendre | sg 1. je/j' 2. tu
3. il/elle | parl -e
-es
-e | fin -is
-is
-it | vend -s
-s
- | pl 1. nous
2. vous
3. ils/elles | -ons
-ez
-ent | -iss -ons
-iss -ez
-iss -ent | -ons
-ez
-ent | stamme | PARL- | FINISS- | VEND- | * Nutids endelser er forskellige i ental, mens ens i flertal, hvor man skal huske den ekstra stavelse -iss- i 2. bøjning. * De uregelmæssige verber har de samme 3 endelser i flertal, undt. vous êtes (être), vous faites(faire), vous dîtes (dire), se afsnit 12.1.3 A. * I de øvrige tider er endelserne de samme for alle verber. | Le futur, fremtid | L’imparfait, beskrivende datid + le conditionnel | Le subjonctif, ønskemåde | | alle verber | alle verber | alle undt. être + avoir | sg 1. je/j' 2. tu
3. il/elle | infinitiv + -ai
-as
-a | + -ais
-ais
-ait | stamme + -e
-es
-e | pl 1. nous
2. vous
3. ils/elles | -ons
-ez
-ont | -ions
-iez
-aient | -ions
-iez
-ent | NB: Midterste kolonne: stamme + endelser = imparfait, beskrivende/uafsluttet datid infinitiv + endelser = conditionnel, betingelsestid/fortids fremtid. |
12.2 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord, les verbes auxiliaires * Hjælpeverberne avoir/être bruges både som selvstændige verber og som hjælpeverber til at danne sammensatte tider. * Avoir er det almindelige hjælpeverbum. * 12.2.1 Bøjning af avoir * 12.2.2 Verber, som bøjes med avoir som hjælpeverbum * 12.2.3 Bøjning af être * 12.2.4 Verber, som bøjes med être som hjælpeverbum.

12.2.1 Avoir = at have/få * Avoir er det almindelige hjælpeverbum, som bruges af langt de fleste verber. Men avoir bruges også som selvstændigt verbum; bemærk de to betydninger.

1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at have/få | haft/fået | jeg har/får | jeg fik (havde) | avoir [avwar] | eu [y] | j'ai [-e] tu as il/elle a nous avons vous avez ils/elles ont [il z õ] | j'eus [-y] tu eus il/elle eut nous eûmes vous eûtes ils eurent [il z yr] | futur | | impératif bydemåde | imp du sbj datids ønskemåde | j'aurai | | aie, ayons, ayez hav (du), lad os have, hav (De) | que j'eusse [-ys] que tu eusses qu'il/elle eût [y] que nous eussions que vous eussiez qu'ils eussent | conditionnel | | PPR: ayant imparfait | PPR: ayant subjonctif | j'aurais | | j'avais nous avions | que j'aie [ʒɛ] que nous ayons qu'ils aient |

Avoir indgår i mange faste, dagligdags udtryk, først og fremmest det basale udtryk for 'at være = at findes': y avoir, bedst kendt i nutid: il y a... | il y a une mouche dans la soupe | der er en flue i suppen |

* Se afsnit 12.4.14 for andre faste udtryk med avoir. * Se afsnit 13.4.3 om forskellen mellem imparfait = havde og passé simple = fik.
12.2.2 Avoir som hjælpeverbum * Avoir er det almindelige hjælpeverbum, som bruges af langt de fleste verber i sammensat tid. Der er i de fleste tilfælde sammenfald mellem brugen af hjælpeverberne på dansk og fransk.

il a compris vous avez visité le Louvre ? | han har forstået (det) har I/De været på Louvre? |

* Der er dog visse afvigelser, hvor dansk bruger 'at være' og fransk avoir, nemlig * verber, der har at gøre med at begynde, fortsætte, slutte/holde op * visse verber, der på dansk opfattes som bevægelsesverber * en del 2. bøjnings verber, dannet af adjektiver, med betydningen at blive... + adjektiv. * Her er nogle af de vigtigste, alfabetiseret efter det franske ord.

amener/apporter avancer commencer conduire/rouler continuer courir déménager disparaître divorcer être finir fuir grandir grossir guérir maigrir manquer paraître passer reculer réussir traverser (la rue) | komme med (= bringe) gå frem(ad) begynde køre blive ved/fortsætte løbe flytte forsvinde skilles/blive skilt blive (i passivsætninger) afslutte/ende/holde op med/slutte flygte blive stor/større, vokse blive tyk, tage på blive rask blive tynd, tabe sig gå glip af = mangle, savne forekomme/virke/synes gå forbi gå baglæns/vige tilbage lykkes gå over (gaden), krydse | 12.2.3 Être = at være * Être er sprogets mest almindelige verbum. Det er meget uregelmæssigt og må læres udenad i de almindelige tider og former. 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at være | været | jeg er | jeg blev (var) | être [εtr(ə)] | été [ete] | je suis tu es il/elle est nous sommes vous êtes ils/elles sont | je fus [fy] tu fus il/elle fut nous fûmes vous fûtes ils/elles furent [fy:r] | futur | | impératif bydemåde | imp du sbj datids ønskemåde | je serai | | sois, soyons, soyez vær (du), lad os være, vær (De) | que je fusse [fys] que tu -s qu'il/elle fût [fy] que nous fussions que vous -ez qu'ils/elles -ent [fys] | conditionnel | | PPR: étant imparfait | PPR: étant subjonctif | je serais | | j'étais [ʒetε] nous étions | que je sois [swa] que nous soyons qu'ils/elles soient |

1. Verbet être indgår i en række almindelige, dagligdags udtryk. 2. Som hjælpeverbum bruges être i forbindelse med refleksive verber og visse bevægelsesverber, som ikke kan tage objekt, se herunder. 3. I passiv bruges être som hjælpeverbum = dansk 'at blive', se afsnit 13.8.2. 4. Se afsnit 13.4.3 om betydningsforskellen mellem imparfait = var og passé simple = blev.12.2.4 Être som hjælpeverbum * Fransk bruger être som hjælpeverbum for flg. to grupper verber. A Refleksive verberSe afsnit 7.5. | il s'est rasé ils se sont trompés je m'y suis habitué(e) tu t'étais servi du dictionnaire | han har barberet sig de tog fejl jeg har vænnet mig til det du havde brugt ordbogen | B Visse bevægelsesverber.De fleste af disse verber bøjes også på dansk med 'at være' som hjælpeverbum.
Bemærk, at de mange udtryk med aller (som aldrig bruges alene!), retningsverberne entrer, sortir, monter, descendre (se afsnit 4.4) og "rejse"verberne partir, arriver ikke kan tage objekt. | aller aller à bicyclette/à vélo aller à cheval aller voir q aller chez q aller en bateau aller chercher aller en voiture aller à pied arriver descendre descendre de (d') qc devenir entrer monter monter (dans) mourir partir rentrer rester revenir s'en aller sortir tomber venir | gå/tage/rejse (ikke alene!) cykle ride besøge én tage hen hos/til én sejle hente/afhente køre (i bil) gå/spadsere (an)komme, ske, lykkes gå/komme ned stå af ngt blive (forandring) gå/komme ind gå/komme op stå på/sætte sig ind dø gå/afgå/tage af sted/rejse gå/komme/tage/køre hjem
(for)blive, være/have tilbage komme tilbage gå sin vej gå/komme ud falde komme | |
12.3 Modalverber
Mådesudsagnsord
* Det særlige ved modalverberne er deres mulighed for kombination med andre, almindelige verber, som altid står i infinitiv, på både dansk og fransk. * 12.3.1 Bøjning af devoir pouvoir savoir vouloir * 12.3.2 Oversigt over modalverbernes betydning(er).
12.3.1 Bøjning devoir, at burde
Betydning: at burde (moralsk pligt), at måtte (logisk), skulle (være forpligtet til), skylde. 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at burde osv | burdet | jeg bør | jeg burde | devoir | dû sg f due pl m dus pl f dues | je dois tu - il/elle -t nous devons vous -ez ils doivent | il/elle dut ils/elles durent | futur | | impératif bydemåde | imp du sbj datids ønskemåde | je devrai | | - | que je dusse | conditionnel | | PPR: imparfait | PPR: subjonctif | je devrais | | je devais | que je doive que nous devions qu'ils doivent |

Eksempler | il doit savoir il a dû savoir il devait savoir il devrait savoir tu lui dois 5 euros | han må vide det han må have vidst det han måtte vide det han burde vide det du skylder ham/hende 5 euro |

pouvoir, at kunne
Betydning: at kunne (være i stand til) fysisk, at kunne (have/få lov til, om tilladelse) 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at kunne | kunnet | jeg kan | jeg kunne | pouvoir | pu | je peux tu - il/elle -t nous pouvons vous -ez ils peuvent | il/elle put ils/elles purent | futur | | impératif bydemåde | imp du sbj datids ønskemåde | je pourrai | | | | conditionnel | | PPR: pouvant imparfait | PPR: pouvant subjonctif | je pourrais | | je pouvais | que je puisse |

Eksempler | vous pouvez venir à 3 heures ? je peux prendre la voiture ce soir ? ils ne peuvent pas sortir | kan De/I komme kl. 3? må/kan jeg tage bilen i aften? de kan ikke komme ud | Ved omvendt ordstilling i spørgsmål i skriftsprog forekommer en gammel form i 1. person ental. | puis-je sortir ?
= (est-ce que) je peux sortir ? | må jeg gå ud?
- | savoir, at vide, kunne (om noget tillært)

1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at vide | vidst | jeg ved | jeg fik at vide (vidste) | savoir [savwar] | su | je sais [se] tu - il/elle -t nous savons vous -ez ils savent | il/elle sut ils/elles surent | futur | | impératif bydemåde | imp du sbj datids ønskemåde | je saurai | | sache vid/du skal vide sachons lad os vide sachez vid/De skal vide | qu'il/elle sût | conditionnel | | PPR: sachant imparfait stamme: sav- | PPR: sachant subjonctif | je saurais | | je savais | que je sache |

Eksempler | il ne sait pas ce qu'il fait il ne sait pas où aller il ne sait pas que faire | han ved ikke, hvad han gør/laver han ved ikke, hvor han skal gå hen han ved ikke, hvad han skal gøre | I datid kan der være betydningsforskel mellem passé composé og imparfait, 'fik at vide' overfor 'vidste'. Se afsnit 13.4.3. | il a su hier où elle était il ne savait pas où elle était | han fik at vide i går, hvor hun var han vidste ikke, hvor hun var | vouloir, at ville (have)
Betydning: at ville (have) = udtrykker vilje, ikke fremtid! 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at ville (have) | villet | jeg vil (have) | jeg ville (have) | vouloir
[vulwar] | voulu | je veux tu - il/elle -t nous voulons vous -ez ils veulent | il/elle voulut ils/elles voulurent | futur | | impératif bydemåde | imp du sbj datids ønskemåde | je voudrai | | veuille vil du veuillez vil De (høfligt) | qu'il/elle voulût qu'ils/elles voulussent | conditionnel | | PPR: voulant imparfait | PPR: voulant subjonctif | je voudrais | | je voulais | que je veuille que nous voulions qu'ils veuillent |

A Med vouloir i conditionnel udtrykker man høflighed.
Nutidsformen er ikke høflig. | je voudrais un kilo de tomates maman, je veux une glace ! | jeg ville gerne have et kg tomater mor, jeg vil ha' en is! | B Fortids conditionnel, le conditionnel passé udtrykker 'ville have' + perfektum participium (datids tillægsform). | il aurait voulu être un artiste | han ville gerne have været kunstner | Om brugen af conditionnel, se afsnit 13.5. | 12.3.2 Modalverbernes betydningsområder DANSK | BETYDNING | FRANSK | FRANSK EKSEMPEL | DANSK EKSEMPEL | ville | fremtid | futur futur proche | il partira demain il va partir demain | han vil/skal rejse i morgen | | vilje | vouloir | je veux une glace | jeg vil have en is | skulle | pligt, aftale, plan, skæbne | devoir | il doit partir demain | han skal rejse i morgen
= må, bør (pligt) | måtte | logisk slutning | | il doit être fou | han må være tosset | | tilladelse | pouvoir | je peux entrer ? | må jeg komme ind? | kunne | evne, mulighed | | je ne peux pas venir | jeg kan ikke komme | | ved sanseverber | - | on ne voit rien | man kan ikke se noget | | om noget tillært | savoir | il ne sait pas conduire | han kan ikke køre bil | vide | alm | | je ne sais pas | det ved jeg ikke |

* Læs skemaet fra venstre mod højre, således at det klargøres, at de danske modalverber har flere oversættelsesmuligheder. |
12.4 Uregelmæssige verber
Uregelmæssige udsagnsord, les verbes irréguliers * Som hovedregel er angivet de 4 hovedtider/-former, se afsnit 12.1. Kun i de tilfælde, hvor der forekommer uregelmæssigheder, er andre tider/former medtaget. Altså: de tider/former, som ikke er medtaget her, er regelmæssige. * Der er en del uregelmæssige verber, der bøjes på samme måde (som et andet uregelmæssigt verbum), som der henvises til som mønster. * Listen er alfabetisk efter det franske verbum, og den er suppleret med oplysning om hjælpeverbet, hvor det er être, samt i mange tilfælde det tilsvarende substantiv og nogle faste udtryk. * Særlige verber: * Hjælpeverberne avoir og être * Modalverberne devoir, pouvoir, savoir, vouloir. Brug disse links for at finde det verbum, du søger: | Verber a-c | Verber d-h | Verber i-p | Verber r-z | Find fx. | | | | aller s'asseoir boire conclure conduire connaître courir croire | dire écrire envoyer faire falloir (il faut) fuir haïr | lire mettre mourir naître ouvrir plaindre plaire pleuvoir prendre | recevoir rire sortir suffire suivre se taire valoir venir vivre voir |
12.4 Uregelmæssige verber a-c

Gå til Oversigt, uregelmæssige verber.

* 1. abattre, se battre slå ned, fælde, slagte * 2. s'abstenir (de faire qc) se venir afholde sig (fra), undlade (at gøre ngt) * abstention f afholdenhed, stemmer-ikke-stemmer * 3. accourir, bøjes med être, se courir komme løbende (til) * 4. accueillir, se cueillir modtage, tage imod (om mennesker) * accueil m modtagelse * être accueillant, være åben overfor, tage godt imod fremmede 5. acquérir at anskaffe, erhverve | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at anskaffe | anskaffet | jeg anskaffer | jeg anskaffede | acquérir | acquis | j'acquiers nous acquérons ils acquièrent | il/elle acquit | futur | | Stamme: acquér- PPR: acquérant
Imparfait Subjonctif | j'acquerrai | | j'acquérais | que j'acquière |

Således bøjes også
24. conquérir erobre | acquisition f | erhvervelse, anskaffelse | * 6. admettre, se mettre tilstå, indrømme, optage (på skole o.l. = give adgang) * admission f tilståelse, optagelse 7. aller at gå, tage hen, have det, klæde, passe | u obj, bøjes med être | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at gå mm | gået | jeg går | jeg gik | aller | allé | je vais tu vas il/elle va nous allons vous allez ils vont | il/elle alla

ils/elles allèrent | futur | | Stamme: all- PPR: allant
Imparfait Subjonctif | j'irai | | j'allais | que j'aille que nous allions qu'ils aillent |

aller + infinitiv = futur proche, se afsnit 13.3.2.
Bemærk, at aller aldrig bruges alene som bevægelsesverbum. | s'en aller aller à bicyclette/vélo aller à cheval aller à pied aller chercher aller chez q aller en bateau aller en voiture aller voir q | gå sin vej cykle ride gå, spadsere, vandre hente, afhente tage hen hos/til én sejle køre (i bil) besøge én | * 8. apercevoir, se recevoir se, få øje på * s'apercevoir de qc blive klar over, opdage ngt * 9. apparaître - bøjes med être, se connaître komme til syne, dukke frem/op * 10. appartenir à q - se venir tilhøre én * 11. apprendre, se prendre lære, erfare 12. s'asseoir sætte sig | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at sætte sig | sat | jeg sætter mig | han/hun satte sig | s'asseoir | assis | je m'assieds nous nous asseyons ils s'asseyent | il/elle s'assit | futur | | Stamme: assey- PPR: asseyant
Imparfait Subjonctif | je m'assiérai | | je m'asseyais | que je m'asseye |

Således bøjes også:
107. se rasseoir sætte sig igen | être assis place assise f siège m | sidde siddeplads sæde, plads | * 13. atteindre, se plaindre nå * 14. avoir, hjælpeverbum, se bøjning 12.2.1 have, få. Bemærk de mange almindelige udtryk med avoir
Det mest almindelige er y avoir, i nutid il y a, som betyder være = være til, eksistere = der er - og det er upersonligt! | avoir besoin de q/qc avoir chaud/froid avoir confiance en q avoir de la chance avoir de quoi se payer qc avoir du mal avoir envie de (faire) qc avoir faim avoir honte de qc avoir l'air + adj avoir l'air de qc/d'être.. avoir l'intention de faire qc avoir lieu avoir mal avoir peur de qc avoir raison/tort avoir soif avoir sommeil | trænge til, have brug for, behøve have det varmt/svede, have det koldt/fryse have tillid til, stole på én være heldig have råd til ngt have det svært, have ondt gide, have lyst til ngt være sulten skamme sig over ngt se ... adj ... ud se ud som ngt/til at være... agte/have til hensigt at gøre ngt foregå, finde sted have ondt = smerter være bange for ngt, frygte ngt have ret/uret være tørstig være søvnig |

15. battre slå | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at slå | slået | jeg slår | han/hun slog | battre | battu | je bats il/elle bat nous battons | il/elle battit |

Således bøjes også: se battre slås
1. abattre slå ned, fælde, slagte
18. combattre (be)kæmpe
40. débattre debattere, diskutere, drøfte | bataille f | (militært) slag |

16. boire drikke | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at drikke | drukket | jeg drikker | han/hun drak | boire | bu | je bois nous buvons ils boivent | il/elle but | futur | | Stamme: buv- PPR: buvant
Imparfait Subjonctif | je boirai | | je buvais | que je boive que nous buvions qu’ils boivent |

boisson f qu'est-ce que vous prenez comme boisson ? | drik, drikkevare, drink (med/uden alkohol) hvad vil De have at drikke? |

17. bouillir koge | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at koge | kogt | vandet koger | vandet kogte | bouillir | bouilli | l’eau bouillit | l’eau bouillit |

Dette verbum kan ikke tage objekt, derfor må man bruge faire bouillir qc, når man koger noget. | elle fait bouillir de l’eau bouillon m | hun koger vand bouillon, suppe | * 18. combattre, se battre bekæmpe * 19. commettre, se mettre begå * 20. comprendre, se prendre forstå 21. conclure konkludere, slutte | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at konkludere | konkluderet | jeg konkluderer | han/hun konkluderede | conclure | conclu | je conclus nous concluons | il/elle conclut |

conclusion f | konklusion, slutning |

22. conduire føre, køre bil, lede | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at køre | kørt | jeg kører | han/hun kørte | conduire | conduit | je conduis nous conduisons | il/elle conduisit |

Således bøjes også: se conduire opføre sig
26. construire bygge, konstruere
39. cuire bage, koge, stege, tilberede
45. détruire ødelægge
70. instruire uddanne, belære, undervise, vejlede
72. introduire indføre, introducere
75. luire skinne
84. nuire à q skade én/nogen
105. produire fremstille, producere, yde
110. réduire reducere
116. reproduire gengive, reproducere
129. séduire forføre
143. traduire oversætte | conduite f | opførsel, ledelse, kørsel |

23. connaître kende, lære at kende | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at kende | kendt | jeg kender | han/hun lærte at kende | connaître | connu | je connais il/elle connaît nous connaissons | il/elle connut |

Således bøjes også: se connaître kende hinanden/sig selv
9. apparaître komme til syne, dukke frem/op
49. disparaître forsvinde
89. paraître forekomme, synes, lade til, virke, udkomme
109. reconnaître genkende, anerkende | connaissance f connaissances f pl | bekendtskab, kendskab kundskaber, viden | * 24. conquérir, se acquérir erobre * conquête f erobring * 25. consentir à qc, se sortir samtykke/indvilge i ngt * consentement m samtykke * 26. construire, se conduire bygge, konstruere, opføre * construction f konstruktion, opførelse, bygning * 27. contenir, se venir indeholde, rumme * contenu m indhold * 28. contraindre, se plaindre tvinge * contrainte f tvang * 29. contredire, se dire og NB! modsige * contradiction f modsigelse, modsætning * 30. convaincre q de qc, se vaincre overbevise én om ngt * conviction f overbevisning * 31. convenir de qc, se venir blive enig om, aftale ngt * convention f aftale, konvention 32. coudre sy | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at sy | syet | jeg syr | han/hun syede | coudre | cousu | je couds nous cousons | il/elle cousit |

| couture f | syning |

33. courir (bøjes med avoir) løbe, rende | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at løbe | løbet | jeg løber | han/hun løb | courir | couru | je cours nous courons | il/elle courut | futur | | Stamme: cour- PPR: courant
Imparfait Subjonctif | je courrai | | je courais | que je coure |

Således bøjes også:
3. accourir komme løbende (til)
90. parcourir gennemløbe | course f faire les courses | (vædde)løb købe ind, gå på indkøb | * 34. couvrir, se ouvrir dække * couverture f tæppe, omslag mm * 35. craindre, se plaindre frygte * crainte f frygt 36. croire (qc/à qc/en qc) tro (ngt/på ngt) | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at tro | troet | jeg tror | han/hun troede | croire | cru | je crois nous croyons ils croient | il/elle crut |

foie f croyance f | tro (religiøst, trosretning) tro (det at tro) |

37. croître vokse | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at vokse | vokset | jeg vokser | han/hun voksede | croître | crû - crue crus - crues | je croîs nous croissons | il/elle crût | futur | | Stamme: PPR:
Imparfait Subjonctif | | | | |

Croître er sjældent og gammeldags! I stedet bruges grandir vokse (om mennesker) pousser vokse (om planter) | croissance f | vækst (også økonomisk) |

38. cueillir plukke | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at plukke | plukket | jeg plukker | han/hun plukkede | cueillir | cueilli | je cueille nous cueillons | il/elle cueillit | futur | | Stamme: cueill- PPR: cueillant
Imparfait Subjonctif | je cueillerai | | | |

Således bøjes også:
4. accueillir modtage, tage imod (om mennesker) accueil m modtagelse | * 39. cuire, se conduire bage, koge, stege, tilberede * cuisson f kogning, stegning
12.4 Uregelmæssige verber d-h
Gå til Oversigt, uregelmæssige verber. * 40. débattre, se battre debattere, diskutere, drøfte * débat m debat, diskussion * 41. décevoir, se recevoir skuffe * déception f skuffelse * être déçu blive (være) skuffet * 42. découvrir, se ouvrir opdage * découverte f opdagelse * 43. décrire, se écrire beskrive, skildre * description f beskrivelse * donner la description de qc give en beskrivelse af noget * 44. défaire, se faire pakke ud, opløse, ophæve * défaite f nederlag * 45. détruire, se conduire) ødelægge * destruction f ødelæggelse * 46. devenir, se venir, bøjes med être blive (om forandring) * 47. devoir, se bøjning i 12.3.1 måtte, burde, skulle, skylde * devoir m pligt * devoirs m pl (skr) lektier 48. dire qc à q sige ngt til én, sige/fortælle én ngt | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at sige | sagt | jeg siger | han/hun sagde | dire | dit | je dis nous disons vous dites [dit] ils disent | il/elle dit | futur | | Stamme: dis- PPR: disant
Imparfait Subjonctif | je dirai | | je disais | que je dise |

Bemærk det faste udtryk i conditionnel: on dirait que... man skulle tro, at...
Således bøjes også - dog med regelmæssig présent 2. pers. pl: vous contredisez etc.
29. contredire modsige
71. interdire forbyde
100. prédire forudsige | * 49. disparaître, bøjes med avoir, se connaître forsvinde * disparition f forsvinden 50. dissoudre opløse | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at opløse | opløst | jeg opløser | han/hun opløste | dissoudre | dissous f: dissoute | je dissous nous dissolvons | | futur | | Stamme: dissolv- PPR: dissolvant
Imparfait Subjonctif | | | | | * 51. dormir, se sortir sove * s'endormir falde i søvn * sommeil m søvn * avoir sommeil være søvnig * dortoir m sovesal 52. écrire skrive | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at skrive | skrevet | jeg skriver | han/hun skrev | écrire | écrit | j'écris nous écrivons | il/elle écrivit | futur | | Stamme: écriv- PPR: écrivant
Imparfait Subjonctif | j'écrirai | | j'écrivais | que j'écrive |

Således bøjes også: s'écrire skrives, staves, skrive til hinanden
43. décrire beskrive
69. inscrire indskrive
102. prescrire foreskrive | écriture f | skrift | * 53. élire, se lire (ud)vælge, vælge (politisk) * élection(s) f (pl) valg (politisk), udvælgelse * 54. émettre, se mettre udsende, fremsætte, udstøde * émission f udsendelse (medier) * 55. émouvoir, se mouvoir bevæge, røre (fig betydning) * émouvant rørende, bevægende * ému rørt, bevæget * émotion f (sinds)bevægelse * 56. s'enfuir, se fuir flygte (væk/bort) * fuite f flugt * 57. entreprendre, se prendre foretage * entreprise f foretagende, virksomhed * 58.entretenir, se venir underholde, vedligeholde * entretien m vedligeholdelse 59. envoyer sende | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at sende | sendt | jeg sender | han/hun sendte | envoyer | envoyé | j'envoie nous envoyons ils envoient | il/elle envoya | futur | | Stamme: envoi-/envoy- PPR: envoyant
Imparfait Subjonctif | j'enverrai | | j'envoyais | que j'envoie |

Således bøjes også:
112. renvoyer sende tilbage/hjem, afskedige | envoi m | det at sende, afsendelse | * 60. éteindre, se plaindre slukke * 61. être , se bøjning i 12.2.3 være, ligge, stå, blive (i passiv) être m être humain m | væsen menneske | Bemærk de mange faste udtryk med être | être à la maison/chez soi être à son aise être absent être assis être bien être capable de (faire) qc être couché être debout être dû à qc être égal à q être en colère être en feu être en retard être en train de (faire) qc être étendu être habitué à qc être heureux de qc être juste/vrai être libre être présent être pressé être trop paresseux pour (faire) qc être utile être valable | være hjemme trives, være tilpas være fraværende sidde have det rart/godt, hygge sig være i stand til (at gøre) ngt, evne ligge stå skyldes ngt være ligeglad, være én ligegyldigt være vred/gal brænde være forsinket, komme for sent være i færd med (at gøre) ngt ligge (udstrakt) være vant til ngt være glad for ngt, glæde sig til ngt passe, være rigtigt/sandt have/være fri være tilstede have travlt ikke gide (gøre) ngt nytte gælde, være gyldig(t) | * 62. exclure, se conclure udelukke * exclusion f udelukkelse 63. faire gøre, lave, foretage, få til at, udgøre, udrette | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at gøre | gjort | jeg gør | han/hun gjorde | faire | fait | je fais, -s, -t nous faisons [føzõ] vous faites [fεt] ils font | il/elle fît | futur | | Stamme: fais- PPR: faisant
Imparfait Subjonctif | je ferai | | je faisais | que je fasse que nous fassions |

fait m | faktum, det at... | Faire indgår i mange faste, almindelige udtryk. | faire attention (à qc) faire beau faire chaud/froid faire connaître (qc à q) faire la connaissance de q/qc faire de l'autostop faire de la peine à q faire de la publicité faire de la voile faire des économies faire des études faire du bien (à q) faire du bruit faire du cheval faire du mal (à q) faire du sport faire du vélo faire du vent faire frire faire jour/nuit faire l'amour faire la cuisine faire la grève faire la vaisselle faire le marché/les courses faire le ménage faire mal se faire (du) mal faire marche arrière faire oui/non de la tête faire peur (à q) faire plaisir à q faire un effort faire une promenade | være opmærksom (på ngt), passe på være godt vejr være varmt/koldt bekendtgøre (ngt for én) stifte bekendtskab med én/ngt tomle, rejse/køre på tommelfingeren bekymre én, volde én smerte reklamere sejle, dyrke sejlsport spare (op) studere gøre (én) godt larme ride, dyrke ridning gøre (én) ondt dyrke sport/idræt cykle, dyrke cykling blæse stege være lyst/mørkt elske (fysisk) lave mad strejke vaske op købe ind gøre rent gøre ondt (fysisk) slå sig bakke, køre baglæns nikke/ryste på hovedet gøre (én) bange glæde én gøre sig umage, anstrenge sig, tage sig sammen gå en tur |

64. falloir være nødvendigt, skulle, måtte | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at være nødv. | været nødv. | det er nødvendigt | det var/blev nødv. | falloir | fallu | il faut | il fallut | futur | | Stamme: fall- PPR: -
Imparfait Subjonctif | il faudra | | il fallait | qu'il faille |

Falloir er upersonligt, dvs. at det kun kan have il (= neutralt 'det') som subjekt!
Falloir følges af et verbum i infinitiv, eller af en que-sætning i subjonctif, se afsnit 13.7.2. | il faut parler français il faut qu'il parle français
= il lui faut parler français | det er nødvendigt at = man/vi/jeg osv (efter sammenhængen) må/skal tale fransk han må/skal tale fransk
- | * 65. feindre, se plaindre foregive, lade som om * feinte f finte 66. frire (u obj) stege | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at stege | stegt | den/det steger | - | frire | frit | il frit | - |

Frire kan ikke tage objekt og mangler nogle former.
Altså må man bruge faire frire, når man steget noget (=objekt). | faire frire qc il fait frire son bifteck pomme frite f friture f | stege ngt han steger sin bøf
(olie)stegt kartoffel stegning, stegeolie (-fedt) | | | |

67. fuir (bøjes med avoir flygte (fra én/ngt) | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at flygte | flygtet | jeg flygter | han/hun flygtede | fuire | fui | je fuis nous fuyons ils fuient | il/elle fuit |

s'enfuir fuite f | flygte (væk/bort) flugt |

68. haïr ['air] hade | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at hade | hadet | jeg hader | han/hun hadede | haïr ['air] | haï ['ai] | je hais ['ε] nous haïssons ['aisõ] | il/elle haït ['ai] |

Haïr har konsonantisk h, dvs. ingen sammentrækning/overtrækning. | haine f ['εn] | had |
12.4 Uregelmæssige verber i-p
Gå til Oversigt, uregelmæssige verber. * 69. inscrire, se écrire indskrive * inscription f indskrivning, indskrift * 70. instruire, se conduire uddanne, belære, undervise, vejlede * instruction f uddannelse mm * 71. interdire, se dire forbyde * interdit m forbud * interdiction f forbud, det at forbyde * 72. introduire, se conduire indføre * introduction f introduktion * 73. joindre, se plaindre forene, samle 74. lire læse | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at læse | læst | jeg læser | han/hun læste | lire | lu | je lis nous lisons | il/elle lut |

Således bøjes også:
53. élire vælge (ved afstemning), udvælge | lecture f lecteur m - lectrice f | læsning læser | * 75. luire, se conduire, dog PP lui skinne * lueur f skin, skær * 76. maintenir, se venir holde på, hævde, opretholde, vedligeholde * maintien m opretholdelse mm * 77. maudire, se dire forbande * malédiction f forbandelse * 78. mentir, se sortir lyve * mensonge m løgn 79. mettre lægge, anbringe, sætte, putte, stille, tage på (om tøj) | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at lægge | lagt | jeg lægger | han/hun lagde | mettre | mis | je mets nous mettons | il/elle mit |

Således bøjes også:
6. admettre indrømme
19. commettre begå
94. permettre tillade
106. promettre love
111. remettre aflevere, udsætte | mise f | anbringelse mm | Faste udtryk | se mettre à (faire) qc se mettre en colère mettre au monde mettre en ordre | give sig til (at gøre) ngt blive gal/vred føde ordne, bringe i orden |

80. moudre male (om korn, kaffe mm) | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at male | malet | jeg maler | han/hun malede | moudre | moulu | je mouds nous moulons | il/elle moulut |

moulin m | mølle |

81. mourir, u obj, bøjes med être dø | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at dø | død | jeg dør | han/hun døde | mourir | mort | je meurs nous mourons ils meurent | il/elle mourut | futur | | Stamme: mour- PPR: mourant
Imparfait Subjonctif | je mourrai | | je mourais | que je meure que nous mourions qu'ils meurent |

mort f mort adj | død død |

82. mouvoir (sjældent!) bevæge | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at bevæge | bevæget | jeg bevæger | han/hun bevægede | mouvoir | mû - mue mus - mues | je meus nous mouvons ils meuvent | il/elle mut | futur | | Stamme: mouv- PPR: mouvant
Imparfait Subjonctif | je mouvrai | | je mouvais | que je meuve |

I moderne fransk bruges normalt om fysiske bevægelser bouger/remuer !
Således bøjes også:
55. émouvoir bevæge, røre (fig betydning) | mouvement m | bevægelse (også fig) |

83. naître (u obj, bøjes med être) fødes, opstå, komme til verden | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at fødes | født | jeg fødes | han/hun blev født | naître | né | je nais nous naissons | il/elle naquit |

| naissance f renaissance f | fødsel genfødsel | * 84. nuire (à q/qc), se conduire, dog PP: nui skade (én/ngt) * 85. obtenir, se venir opnå * 86. offrir, se ouvrir tilbyde, byde, give * offre f (til)bud * 87. omettre, se mettre udelade, undlade * omission f udeladelse * 88. ouvrir åbne, indlede 88. ouvrir åbne, indlede | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at åbne | åbnet | jeg åbner | han/hun åbnede | ouvrir | ouvert | j'ouvre nous ouvrons | il/elle ouvrit |

Således bøjes også: s'ouvrir åbnes, blive åbnet
34. couvrir dække
42. découvrir opdage, afdække
86. offrir (til)byde, give
133. souffrir lide | ouverture f | åbning | * 89. paraître, se connaître forekomme, synes, lade til, virke, udkomme (om bøger o.l.) * 90. parcourir, se courir gennemløbe * parcours m gennemløb * 91. partir (bøjes med être) se sortir tage af sted, afgå, gå, rejse, starte * NB: je pars pour Paris jeg rejser til Paris * départ m afrejse, afgang * 92. parvenir (à faire qc) (bøjes med être), se venir lykkes * 93. peindre, se plaindre male * peinture f maleri, maling * peintre m maler * 94. permettre (qc à q), se mettre tillade (én ngt) * se permettre (qc) tillade sig (ngt) * permission f tilladelse 95. plaindre beklage, have ondt af | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at beklage | beklaget | jeg beklager | han/hun beklagede | plaindre | plaint | je plains nous plaignons | il/elle plaignit |

Således bøjes også: se plaindre (de qc) beklage sig/klage (over ngt)
13. atteindre nå, opnå
28. contraindre tvinge
35. craindre frygte
60. éteindre slukke
65. feindre foregive, lade som om
73. joindre forene, samle
93. peindre male
120. restreindre indskrænke | plainte f | klage | | | |

96. plaire (à q) behage, bryde sig om, kunne lide | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at behage | behaget | det behager de behager | det behagede | plaire | plu | cela plaît ils/elles plaisent | il/elle plut |

Bemærk dativ: plaire à q.
Den som behager én = en person som man kan lide | elle me plaît je lui plais ?
R.s.v.p. (Répondez s'il vous plaît) se plaire | jeg kan godt lide hende kan han/hun lide mig?
S.U. (svar udbedes) hygge sig, have det rart |

97. pleuvoir regne (om vejret) | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at regne | regnet | det regner | det regnede | pleuvoir | plu | il pleut | il plut | futur | | Stamme: pleuv- PPR: pleuvant
Imparfait Subjonctif | il pleuvra | | il pleuvait | qu'il pleuve |

Upersonligt verbum om vejret. | pluie f parapluie m | regn paraply | * 98. poursuivre, se suivre forfølge * poursuite f forfølgelse * 99. pouvoir, se 12.3 at kunne * pouvoir m magt (alm) * puissance f magt (militært) * 100. prédire, se dire forudsige * prédiction f forudsigelse 101. prendre tage, gribe, indtage (om mad og drikke) | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at tage | taget | jeg tager | han/hun tog | prendre | pris | je prends nous prenons ils prennent | il/elle prit | futur | | Stamme: pren- PPR: prenant
Imparfait Subjonctif | je prendrai | | je prenais | que je prenne que nous prenions qu'ils prennent |

Således bøjes også:
11. apprendre lære
20. comprendre forstå
57. entreprendre foretage
115. reprendre tage igen, vedblive
139. surprendre overraske | prise f | det at tage, indtagelse | Udtryk: | prendre qc à q prendre le petit déjeuner prendre part (à qc) se prendre pour qc | tage ngt fra én spise morgenmad deltage (i ngt) bilde sig ngt ind | * 102. prescrire, se écrire foreskrive * prescription f forskrift, recept * 103. pressentir, se sortir ane, have på fornemmelsen * pressentiment m forudanelse, fornemmelse * 104. prévenir q de qc, se venir advare, imødekomme, underrette * 105. produire, se conduire fremstille, producere, yde * produit m produkt, vare * production f produktion * 106. promettre qc à q, se mettre love * promesse f løfte
12.4 Uregelmæssige verber r-z
Gå til Oversigt, uregelmæssige verber. * 107. se rasseoir, se s'asseoir sætte sig igen 108. recevoir tage imod, modtage | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at modtage | modtaget | jeg modtager | han/hun modtog | recevoir | reçu | je reçois nous recevons ils reçoivent | il/elle reçut | futur | | Stamme: recev- PPR: recevant
Imparfait Subjonctif | je recevrai | | je recevais | que je reçoive que nous recevions qu'ils reçoivent |

Således (som devoir, -cevoir = devoir) bøjes også:
8. apercevoir se, få øje på s'apercevoir de qc blive klar over, opdage ngt
41. décevoir skuffe | réception f reçu m | modtagelse kvittering | * 109. reconnaître, se connaître genkende, anerkende, erkende * reconnaissance f genkendelse, anerkendelse (= taknemlighed) * 110. réduire, se conduire reducere * réduction f reduktion * 111. remettre, se mettre udsætte, aflevere, tage på igen (om tøj) * remise f aflevering mm * 112. renvoyer, se envoyer sende tilbage, afskedige * renvoi m tilbagesendelse mm * 113. repartir (bøjes med être, se sortir) tage af sted igen, gå igen, rejse igen * 114. se repentir, se sortir fortryde, angre * repentir m anger * 115. reprendre, se prendre tage tilbage/igen/op igen, vedblive * reprise f genoptagelse * 116. reproduire, se conduire gengive, reproducere * reproduction f gengivelse mm 117. résoudre løse, opløse, beslutte | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at løse | løst | jeg løser | han/hun løste | résoudre | résolu | je résous nous résolvons | il/elle résolut |

résous, résoute solution f résolution f | (PP) opløst (om kemiske stoffer) løsning opløsning, beslutsomhed | * 118. ressentir, se sortir føle * 119. ressortir (bøjes med être), se sortir gå ud igen, fremgå * 120. restreindre, se plaindre indskrænke * restriction f indskrænkning, restriktion * 121. retenir, se venir holde på/igen/tilbage, huske * 122. revenir (bøjes med être), se venir komme igen/tilbage * revenu m indkomst * 123. revivre, se vivre leve op, genoplive, genopleve * 124. revoir, se voir gense * revue f gensyn, blad/tidsskrift * au revoir farvel = på gensyn 125. rire le, grine | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at le | leet | jeg ler | han/hun lo | rire | ri | je ris nous rions | il/elle rit |

Således bøjes også:
134. sourire smile | rire m | latter, grin | * 126. satisfaire, se faire tilfredsstille * satisfaction f tilfredsstillelse * 127. savoir, se 12.3.1 Modalverber vide, få at vide, kunne * savoir m viden * savant m videnskabsmand * 128. secourir, se courir hjælpe, komme til undsætning * secours m hjælp * au secours ! hjælp! (udråb) * 129. séduire, se conduire forføre * séduction f forførelse * 130. sentir, se sortir føle, fornemme, mærke, lugte * se sentir føle sig * sentiment m følelse * 131. servir, se sortir servere, nytte, betjene, serve, tjene * servir à qc tjene til ngt, nytte ngt * se servir de qc bruge, benytte (sig af ngt) * service m tjeneste, betjening mm 132. sortir (bøjes med être gå ud, komme ud | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at gå ud | gået ud | jeg går ud | han/hun gik ud | sortir | sorti | je sors nous sortons ils sortent | il/elle sortit |

sortie f | udgang, tur i byen | Således bøjes også:
25. consentir à qc samtykke/indvilge i ngt
51. dormir sove
78. mentir lyve
91. partir tage af sted, gå, rejse
103. pressentir ane, have på fornemmelsen i forvejen
113. repartir tage af sted igen, rejse igen
114. se repentir fortryde, angre
118. ressentir føle
119. ressortir gå ud igen
130. sentir føle, lugte
131. servir servere, nytte, betjene, serve, tjene | * 133. souffrir, se ouvrir lide, tåle * souffrance f lidelse * 134. sourire, se rire smile * sourire m smil * 135. soutenir, se venir påstå, hævde, (under)støtte, bakke op * soutien m støtte mm * 136. se souvenir de q/qc, se venir huske én/ngt * souvenir m minde, erindring 137. suffire (oftest upersonligt) være nok/tilstrækkeligt | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at være nok | været nok | det er nok | det blev/var nok | suffire | suffi | cela suffit | cela suffit |

suffisant suffisance f | tilstrækkelig tilstrækkelighed |

138. suivre følge (efter) | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at følge | fulgt | jeg følger | han/hun fulgte | suivre | suivi | je suis nous suivons | il/elle suivit |

suite f à suivre... | følge, fortsættelse fortsættes i næste nummer... | * 139. surprendre, se prendre overraske * surprise f overraskelse * 140. survivre, se vivre overleve * survie f overlevelse 141. taire (qc), se taire fortie ngt, tie (stille) | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at tie | tiet | jeg tier | han/hun tav | (se) taire | tu | je (me) tais | il/elle (se) tut |

Bruges oftest refleksivt se taire = fortie sig selv | se taire | tie (stille), være tavs | * 142. tenir, se venir holde * 143. traduire, se conduire oversætte * traduction f oversættelse 144. vaincre sejre, besejre, vinde over | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at sejre | sejret | jeg sejrer | han/hun sejrede | vaincre | vaincu | je vaincs il/elle vainc nous vainquons | il/elle vainquit |

Således bøjes også:
30. convaincre (q de qc) overbevise (én om ngt) | victoire f vainqueur m | sejr sejrherre |

145. valoir være værd, koste, gælde (for) | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at være værd | været værd | jeg er værd | han/hun var værd | valoir | valu | je vaux nous valons | il/elle valut | futur | | Stamme: val- PPR: -
Imparfait Subjonctif | je vaudrai | | je valais | que je vaille que nous valions |

Fast udtryk: valoir mieux være bedre/bedst, NB: upersonligt vb | il vaut mieux rester ici combien vaut cette voiture ? | det er bedre at bliver her hvor meget koster denne bil?
= hvor meget er den værd? | valeur f | værdi |

146. venir (bøjes med être) komme | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at komme | kommet | jeg kommer | han/hun kom | venir | venu | je viens il/elle vient nous venons ils viennent | il/elle vint | futur | | Stamme: ven- PPR: venant
Imparfait Subjonctif | je viendrai | | je venais | que je vienne que nous venions qu'ils viennent |

Venir + de (d') + infinitiv = passé récent (nær fortid) = lige have gjort ngt, seafsnit 13.4.4. | elle vient de le dire il venait de manger | hun har lige sagt det han havde lige spist | Således bøjes også:
2. s'abstenir (de faire qc) afholde sig (fra), undlade (at gøre ngt)
10. appartenir à q tilhøre én
27. contenir indeholde, rumme
31. convenir de qc blive enig om, aftale ngt
46. devenirblive (udtrykker forandring)
58. entretenir underholde, vedligeholde
76. maintenir holde på, hævde, opretholde, vedligeholde
85. obtenir opnå
92. parvenir (à faire qc) komme frem, lykkes, have held til at gøre ngt
104. prévenir q de qc advare, imødekomme, underrette
121. retenir holde på/igen/tilbage, huske
122. revenir komme igen/tilbage
135. soutenir påstå, hævde, (under)støtte, bakke op
136. se souvenir de q/qc huske én/ngt
142. tenir holde |

147. vêtir klæde på, beklæde | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at klæde på | klædt på | jeg klæder på | han/hun klædte på | vêtir | vêtu | je vêts | il/elle vêtit |

Vêtir erstattes i moderne sprog oftest af habiller, undt. i PP i udtrykket: | être vêtu de qc vêtements m pl | være klædt i ngt, have ngt på tøj, klæder | | | |

148. vivre leve, gennemleve, opleve, bo | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at leve | levet | jeg lever | han/hun levede | vivre | vécu | je vis nous vivons | il/elle vécut |

Således bøjes også:
123. revivre leve op, genoplives
140. survivre overleve | vie f c'est la vie ! | liv sådan er livet | |

149. voir se, indse | 1. Inf | 2. PP | 3. Présent | 4. Passé simple | at se | set | jeg ser | han/hun så | voir | vu | je vois nous voyons ils voient | il/elle vit | futur | | Stamme: voi-/voy- PPR: voyant
Imparfait Subjonctif | je verrai | | je voyais | que je voie que nous voyions |

Således bøjes også:
124. revoir gense | se voir vue f | ses, se hinanden syn, udsigt | * 150. vouloir, se 12.3.1 Modalverber ville (have), ønske * vouloir dire ville sige, mene, betyde * en vouloir à q være gal/vred på én * volonté f vilje 13. Verbets tiderudsagnsordets tider, les temps du verbe * Når man taler om verbets tider, mener man nutid, datid, førnutid osv, som bruges i sætninger til at udfylde verbalfunktionen, den grammatiske funktion udsagnsled. * Et verbum, der er udsagnsled og fungerer som sætningsverbum, skal bøjes i tid, i person og i tal. Man ikke tale i navneform! Det lyde meget mærkeligt!!! * Sætningsverbet har en endelse, som det kan kendes på. Det er altid bøjet, ikke bare i tid (som på dansk), men også i person og tal i overensstemmelse med sætningens subjekt. Der skal være kongruens mellem to led. il est grand ils sont grands il parle français ils parlent français | han er stor de er store han taler fransk de taler fransk | * Verbernes bøjning behandles i kapitel 12. * Verbernes konstruktion behandles i kapitel 14. * De infinitte former af verbet, infinitiv (navneform) og participierne (tillægsformerne), behandles i kapitel 15.Her følger en gennemgang af verbets tider og deres anvendelse. * 13.1 Oversigt over tiderne * 13.2 Nutid, présent * 13.3 Fremtid, futur og nær fremtid, futur proche * 13.4 Datiderne, passé composé og imparfait * 13.5 Conditionnel, betingelsestid/fortids fremtid * 13.6 Førdatid, plus-que-parfait * 13.7 Modus, subjonctif og dens anvendelse * 13.8 Aktiv og passiv. |

13.1 Oversigt over tiderne * Ved at adskille nutidsplan og datidsplan kan man se, hvilke tider man normalt bruger, når man som udgangspunkt bruger henholdsvis nutid og datid. * Hermed får man overblik over den logiske sammenhæng mellem nutidsplanets og datidsplanets tider. * Når man sidder og taler eller skriver (referat eller skriftlig opgave) om en tekst, der ligger på bordet foran én, bruger man nutid (nutidsplanets tider) om det, der står i teksten, og om det, som dens personer gør.13.1.1 Nutidsplan Her er udgangspunktet nutid (je dis), men i ledsætningen (que...) | 1. je dis que le soleil brille aujourd’hui | jeg siger, at solen skinner i dag
-> I sætning 1 bevæger man sig ikke i tid, da den siger noget om nutiden. | | 2. je dis qu'il viendra demain | jeg siger, (at) han kommer i morgen
-> I sætning 2 bevæger man sig fremad i tid, altså ud i fremtiden. | | 3. je dis qu'il est arrivé hier | jeg siger, (at) han er kommet/kom i går
-> I sætning 3 bevæger man sig bagud i tid i forhold til nu'et, altså må man bruge førnutid/datid/fortid. | Og så er der lige det med datiderne og aspektet på fransk, hvilket - i sætning 3 - giver flere muligheder, se afsnit 13.4 | T je dis qu'il est arrivé à 8 heures | (passé composé, afsluttet aspekt) jeg siger, (at) han kom kl. 8 | | L je dis qu'il arriva à 8 heures | (passé simple, L, afsluttet aspekt) jeg siger, (at) han kom kl. 8 | | je dis qu'il lisait | (imparfait, uafsluttet aspekt) jeg siger, (at) han sad og læste |
13.1.2 Fortids-/datidsplan Her er udgangspunktet datid/fortid (j’ai dit), men i ledsætningen (que...) | 1. j'ai dit que le soleil brillait (ce jour-là) | jeg sagde, at solen skinnede (den dag)
-> i sætning 1 bevæger man sig ikke i tid, da den siger noget om datiden | | 2. j'ai dit qu'il viendrait le lendemain | jeg sagde, (at) han kom/ville komme dagen efter (den følgende dag)
-> i sætning 2 bevæger man sig fremad i tid, altså ud i fremtiden i forhold til datiden (= fortids fremtid) | | 3. j'ai dit qu'il était arrivé la veille | jeg sagde, (at) han var kommet dagen før
-> i sætning 3 bevæger man sig bagud i tid i forhold til nu'et, altså må man bruge førdatid. | Bemærk de anderledes tidsudtryk i datidssammenhæng. | * Datidsplanet er det fremherskende i al litteratur. Men når man refererer, fortolker eller diskuterer en tekst, der ligger foran én, skal man holde sig til nutidsplanet, hvilket er både enklere og mere naturligt. |
13.2 Présent, nutid prés, præsens, le présent * Nutid er den mest almindelige af tiderne. Den bruges om det, der gælder nu, og om det der altid gælder. Nutid er også 'altid'. * Nutid bruges også, når man taler eller skriver om en tekst, der ligger på bordet foran én, uanset om teksten er skrevet i datid, hvilke de fleste litterære tekster er. * Om nutids endelser, se afsnit 12.1.3. le ciel est bleu c'est la vie ! vous parlez français | himlen er blå sådan er livet!
I/De taler fransk | A Nutid bruges også om noget, som har varet en tid og stadig er gældende (= inklusiv præsens), på dansk førnutid + i + tidsudtryk, i forbindelse med udtryk somdepuis (que) / ça fait...que / il y a...que / voici...que / voilà...que. | il est marié depuis dix ans voilà 20 minutes que je t'attends | han har været gift i ti år (og er det stadig!) nu har jeg ventet på dig i 20 minutter | 13.3 Fremtid * Fremtid rummer kun den vanskelighed, at vi på dansk som regel bruger nutid = fremtid, hvilket gør det nødvendigt at skærpe sin sproglige bevidsthed og huske at bruge fremtid/nær fremtid på fransk, når der logisk er tale om noget fremtidigt. * Med andre ord skal fremtid (le futur) eller nær fremtid (le futur proche) bruges, når der logisk og indholdsmæssigt er tale om noget fremtidigt. * I talesprog bruges oftest futur proche. Om le futur, endelser og form, se afsnit 12.1.1. | tu viendras demain tu vas venir demain ils seront contents de se voir ils vont être contents de se voir | du kommer i morgen
-
de bliver (vil være) glade for at se hinanden
- | * Her er afsnit om fremtid * Om nær fremtid, futur proche * Om futur antérieur (førfremtid)
13.3.1 Le futur fut, futurum, fremtid * Fremtid dannes af infinitiv + nutidsendelserne fra avoir. * De fleste uregelmæssige verber er regelmæssige i fremtid og conditionnel, men nogle bruger en uregelmæssig stamme, hvortil man naturligvis altid føjer de ganske regelmæssige endelser. INF | DANSK | URM. STAMME | FUTUR | être avoir faire aller voir savoir pouvoir falloir vouloir venir devoir | være have/få gøre gå/tage se vide/få at vide kunne være nødvendigt ville (have) komme burde/skulle/måtte | ser- aur- fer- ir- verr- saur- pourr- faudr- voudr- viendr- devr- | je serai j'aurai je ferai j'irai je verrai je saurai je pourrai il faudra je voudrai je viendrai je devrai | Fremtid bruges også i ledsætninger om tid, men ikke i ledsætninger indledt med si(hvis). | il viendra dès que le soleil brillera il viendra si le soleil brille | han kommer, så snart solen skinner han kommer, hvis solen skinner |
13.3.2 Le futur proche
Nær fremtid * Le futur proche er i moderne fransk den mest udbredte fremtid, især i talesprog. Den består af verbetaller + verbum i infinitiv. * Le futur proche udtrykker i princippet noget nært forestående, svarende til danske udtryk som 'skal lige/vil straks/om lidt' osv, og svarende til det engelske udtryk 'to be going to'. Den supplerer den almindelige fremtid, også om noget, der ligger længere ud i fremtiden. Le futur proche findes kun i nutid og i imparfait. | il va partir demain il allait partir le lendemain il dit qu'il va aller à Lyon il a dit qu'il allait à Lyon je vais le faire qu'est-ce qu'on va faire ? on va voir | han rejser/skal rejse i morgen han skulle rejse dagen efter han siger, han vil rejse/rejser til Lyon han sagde, han skulle (rejse) til Lyon jeg skal nok gøre det hvad skal vi gøre? vi får se |
13.3.3 Førfremtid, le futur antérieur * Førfremtid udtrykker noget, der skal/vil/må ske/finde sted i fremtiden, men som går forud for den handling, der står i fremtid. Det siger sig selv, at le futur antérieur er sjældnere end almindelig fremtid. Le futur antérieur består af hjælpeverbum i fremtid + hovedverbum i PP (datids tillægsform). Se afsnit 12.1.2. | il dit qu'il viendra quand il aura fait la vaisselle | han siger, at han kommer, når han har vasket op |
13.4 Datiderne * Fransk har 3 datider. Her er en oversigt. | talesprog | skriftsprog | afsluttet datid, forgrundsplan | le passé composé
(pc, perfektum) | le passé simple (ps)
- kun i litterært skriftsprog! | uafsluttet/beskrivende datid, baggrundsplan | l'imparfait, (imp, imperfektum) | * Le passé composé = førnutid = dansk datid eller førnutid. Om former og endelser, se afsnit 12.1.2. * Le passé simple = litterær datid i skriftsprog = dansk datid. Om former og endelser, se afsnit 12.1.4. * L’imparfait = dansk datid. Om former og endelser, se afsnit 12.1.3.
Her er afsnit om * Passé composé, forgrundsplanets datid (afsluttet aspekt) * Imparfait, baggrundsplanets datid (uafsluttet aspekt) * Verber med forskellig betydning i imparfait og passé composé * Den særlige datidsomskrivning passé récent, nær fortid.
Men først nogle generelle forskelle, som man skal være bevidst om. A. Sproglig stil: Skriftsprog overfor talesprogMan må, både når man skriver og taler fransk, skelne mellem og vælge stillag: der er betydelige forskelle mellem tale- og skriftsprog.
Le passé simple bruges kun, når man bevidst skriver i og følger en litterær tradition, som også omfatter andre stilelementer (ordvalg mm). Man skal med andre ord kun bruge le passé simple, når man skriver konsekvent i litterær stil. | | | B Aspekt: forgrundsplan og baggrundsplanMed ordet 'aspekt' betegnes noget, som ikke i almindelighed findes i dansk datid/førnutid, nemlig to forskellige måder at anskue det fortidige på, to forskellige synsvinkler, som her betegnes forgrundsplan (passé composé) og baggrundsplan (imparfait).
I andre grammatiker bruges afsluttet aspekt = forgrundsplan og uafsluttet aspekt = baggrundsplan. | | | C Datid overfor førnutidVi skelner i dansk mellem datid og førnutid, således at førnutid bruges om noget fortidigt, der på den ene eller den anden måde er forbundet med nutiden eller den nutidige situation. Førnutid angiver, at der er en forbindelseslinie til nutiden, hvilket ikke er tilfældet for datids vedkommende. Fransk skelner ikke på denne måde; her bruges forgrundsplanets tid = passé composé = afsluttet aspekt. | il a plu il a plu hier | det har regnet (fliserne er våde) det regnede i går (det ses ikke, men huskes) |
13.4.1 Forgrundsplan: afsluttet aspekt
Forgrundsplanets tid er le passé composé (i almindeligt sprog) eller le passé simple (i litterært skriftsprog). A I forgrunden befinder sig i fortiden alt, hvad der bringer handlingen videre: begivenheder, hændelser, konkrete handlinger, som fandt sted eller skete. | il est entré, il a pris une chaise et il s'est assis | han kom ind, tog et stol og satte sig | Betragter man teksten som en scene, finder disse handlinger sted i forgrunden. De er ikke beskrivende, og de er ikke vanemæssige gentagelser.
Hvis en handling gentages et begrænset antal gange, må den stadig anses for at finde sted i forgrunden og bringe handlingen videre. | avant d'entrer, il a sonné trois fois, puis il a ouvert la porte | før han gik ind, ringede han på tre gange, og så åbnede han døren | B Handlingens tidspunkt, begyndelse eller slutning kan være angivet, men dette er ingen betingelse. | il est arrivé (peu avant 8 heures)
(à partir de ce moment) il a travaillé il a continué (jusqu'à l'arrivée de la police) | han ankom (kort før kl. 8)
(fra det øjeblik) arbejdede han han fortsatte, (indtil politiet kom) | C Forgrundsplanets handlinger hører næsten udelukkende hjemme i hovedsætninger.
Kun i ganske få typer ledsætninger er der tale om handlinger, der finder sted i forgrunden, mens hovedsætningen er baggrunds- og tilstandsbeskrivende.
Det gælder først og fremmest ledsætninger om tid med quand/lorsque = da. | il dormait quand la police l'a trouvé | han (lå og) sov, da politiet fandt ham | Om alle ovenstående eksempler kan det siges, at de beskriver handlinger, som er afsluttede, dvs kun fandt sted én gang (eller et afgrænset antal gange), og dermed ikke var i gang, ikke var ved at ske eller i færd med at ske. |
13.4.2 Baggrundsplan: uafsluttet aspekt
Baggrundsplanets/det uafsluttede aspekts tid er l’imparfait. Se former og endelser i afsnit 12.1.3. A I baggrunden befinder sig alt, hvad der er beskrivende uden at bringe handlingen videre, uden tidspunkt, begyndelse eller slutning.
Baggrundsplanet kan findes i hovedsætninger, som er den type sætninger, hvor man først og fremmest må skelne mellem forgrund og baggrund.
Ledsætninger er næsten alle (se ovenfor) pr. definition beskrivende og hører altså hjemme på baggrundsplanet. | le soleil brillait, il faisait chaud il avait les cheveux blonds et les yeux bleus il pensait que le temps passait vite il fallait qu'il se dépêche | solen skinnede, det var varmt han havde lyst hår og blå øjne han syntes, (at) tiden gik hurtigt han måtte skynde sig | B I baggrunden befinder sig indledninger af beskrivende karakter, fx om vejret, landskaber, personer, kriser, psykologiske tilstande mm. Desuden beskrivelser af vanebestemte handlinger, det som altid skete, det som personen vanemæssigt gjorde. | il dînait (toujours) à 7 heures après il fumait une cigarette | han spiste (altid) kl. 7 bagefter røg han en cigaret | C Visse adverbier og adverbielle udtryk, som beskriver regelmæssig eller vanemæssig gentagelse, forbindes normalt med imparfait. | parfois/de temps en temps déjà toujours tous les jours/soirs etc quelquefois maintenant souvent le soir/matin etc | af og til, fra tid til anden allerede altid/stadig hver dag/aften osv nogle gange nu ofte/tit om aftenen/formiddagen osv | D Konjunktionen quand/lorsque = når (hver gang) forbindes også med imparfait. | quand il était dans le salon, il cherchait le bureau dans le tiroir il trouvait souvent de l'argent et des livrets de banque | når han stod i stuen, ledte han efter skrivebordet i skuffen fandt han ofte penge og bankbøger | E Det uafsluttede/beskrivende aspekt findes på dansk i visse faste udtryk/talemåder, som betegner legemsstilling + aktivitet. Da legemsstillingen normalt er den naturlige, kan den blot gengives på fransk ved at sætte verbet i imparfait. | elle lisait un roman il faisait la vaisselle ils dormaient il taquinait | hun sad og læste en roman han stod og vaskede op de lå og sov han gik og drillede |
Et godt råd:
Spørg dig selv, om de sætninger, som du vil sætte i imparfait og gøre baggrundsbeskrivende, kan tåle/bære spørgsmålet: er dette noget der foregik/fandt sted/skete hele tiden/altid/hver gang? Kan du svare ja, er det rigtigt at bruge imparfait; hvis svaret er nej, skal du bruge passé composé.
13.4.3 Betydningsforskelle * Visse verber har forskellig betydning efter valg af aspekt, dvs at der er betydningsforskel melleml'imparfait (baggrunds-, eller det beskrivende aspekt) og le passé composé/passé simple(forgrunds- eller handlingens aspekt). Her er de vigtigste. Verbum | Baggrund, uafsluttet aspekt l'imparfait | Forgrund, afsluttet aspekt le passé composé | avoir | elle en avait envie | elle en a eu envie | DANSK | hun havde lyst til det | hun fik lyst til det | être | il était surpris | il a été surpris | DANSK | han var overrasket | han blev overrasket | savoir | il ne savait pas ce que c'était | il a su ce que c'était | DANSK | han vidste ikke, hvad det var | han fik at vide, hvad det var | connaître | il ne le connaissait pas | il l'a connu | DANSK | han kendte ham ikke | han lærte ham at kende | apprendre | il apprenait beaucoup de choses | il a tout appris | DANSK | han lærte meget | han fik alt at vide/erfarede det hele | 13.4.4 Le passé récent
Nær fortid * Le passé récent består af venir + de (d') + verbum i infinitiv. * Den findes kun i présent og i imparfait. * Le passé récent udtrykker noget, der lige er/var sket, dvs en umiddelbart bagud liggende fortid, som supplerer førnutid/førdatid. Den er ikke ligeså almindelig som futur proche, men bruges både i tale og skrift. elle vient de me le dire mais tu viens de prendre un verre elle venait de me le dire il venait de rentrer quand... | hun har lige fortalt mig det jamen, du har netop drukket et glas hun havde lige fortalt mig det han var lige kommet hjem, da... |
13.5 Le conditionnel cond, konditionalis, betingelsestid og fortids fremtid * Le conditionnel dannes af infinitiv + imparfait-endelse, se afsnit 12.1.1 og oversigten over endelser 12.1.5. * De fleste uregelmæssige verber er regelmæssige i fremtid og conditionnel, men nogle af de mest almindelige har uregelmæssig stamme, se afsnit 13.3. A. I datidssammenhæng fungerer le conditionnel som fortids fremtid ('ville/skulle...'). Se afsnit 13.1.2. | elle a dit qu'elle le ferait | hun sagde, at hun ville gøre det | B. Le conditionnel er betingelsestid ('ville...') og bruges i hypotetiske sætninger, som udtrykker antagelse eller betingelse, fx med 'hvis...' = si (s'il(s)). Men antagelsen kan også være underforstået. Si-sætningen står i imparfait, mens hovedsætningen skal sættes i conditionnel. | si j'avais le temps, je le ferais qu'est-ce que tu ferais à ma place ? | hvis jeg havde tid, ville jeg gøre det hvad ville du gøre i mit sted? (= hvis du var i mit sted) | C. Le conditionnel passé er conditionnel i fortid.
Former: hjælpeverbum i conditionnel + hovedverbum i PP, se afsnit 12.1.2.
Anvendelse: Som ovenfor, men der er i conditionnel passé tale om fortidsplanet, og det, der udtrykkes, er noget, der er for sent eller mere usandsynligt. | si j'avais eu le temps, je l'aurais fait qu'est-ce que tu aurais fait à ma place ? elle a dit qu'elle l'aurait fait si cela avait été possible | hvis jeg havde haft tid, ville jeg have gjort det hvad ville du have gjort i mit sted? hun sagde, (at) hun ville have gjort det, hvis det havde været muligt |
Betingelsessætninger
1. En betingelse udtrykt i nutid har ofte fremtidigt indhold, dvs. brug fremtid i hovedsætningen på fransk. 2. En betingelse i datid hører på fransk sammen med en conditionnel i hovedsætningen = på dansk 'ville ...' 3. En betingelse i førdatid (havde ...) giver i den franske hovedsætning et verbum i le conditionnel passé. Indholdet strider mod virkeligheden. A. Dansk nutid i begge sætninger, indholdet i hovedsætningen kan være nutid eller fremtid.
På fransk er der stor sandsynlighed for, at man skal bruge fremtid i hovedsætningen. | s'il ne le sait pas, il est ignorant s'il pleut, je ne sortirai pas (demain) | hvis han ikke ved det, er han uvidende (nu) hvis det regner, går jeg ikke ud (i morgen) | B. Dansk datid i betingelsessætningen + 'ville ...' i hovedsætningen = fransk imparfait i betingelsessætningen + conditionnel i hovedsætningen. | si elle ne savait pas, elle serait ignorante s'il pleuvait, il ne sortirait pas | hvis hun ikke vidste det, ville hun være uvidende hvis det regnede, ville han ikke gå ud | C. Dansk førdatid = fransk førdatid i betingelsessætningen + conditionnel passé i hovedsætningen. | si elle avait su, elle aurait été contente s'il avait plu, il ne serait pas sorti | hvis hun havde vidst det, ville hun have været glad hvis det havde regnet, ville han ikke være gået ud |

13.6 Førdatid pqp, pluskvamperfektum, le plus-que-parfait * Førdatid består af hjælpeverbum i imparfait + hovedverbum i PP, se afsnit 12.1.2. Førdatid bruges om noget datidigt eller noget fortidigt i forhold til et udgangspunkt i datid, se afsnit 13.1.2. | il avait grossi elle a dit qu'elle l'avait fait il pensait qu'elle n'avait pas eu raison trois semaines étaient passées le train était arrivé | han havde taget på hun sagde, (at) hun havde gjort det han syntes ikke, hun havde haft ret tre uger var gået toget var ankommet |
13.7 Modus måde, le mode * Man må skelne mellem de forskellige måder, modus. De udgør ikke noget stort problem, da man i langt de fleste sætninger blot bruger de "normale" tider, hvilket vil sige fremsættende måde, indikativ, l'indicatif.
Når man siger, at et verbum står i nutid, mener man nutids fremsættende måde, le présent de l'indicatif.
Herunder finder du flg. afsnit * Subjonctif (konjuntiv, ønskemåde) former * Subjonctif anvendelse * Imperativ, bydemåde, l'impératif. Indikativ (fremsættende måde, l'indicatif) er den almindelige måde. Den bruges, medmindre der er anledning til at bruge en af de to andre. | la reine vit et fume | dronningen lever og ryger |
13.7.1 Subjonctif, former sbj, konjunktiv, ønskemåde * Le subjonctif dannes af verbets stamme + sbj-endelser, se afsnit 12.1.3. * De fleste uregelmæssige verber er regelmæssige i subjonctif, men nogle bruger en uregelmæssig stamme, hvortil man føjer de regelmæssige endelser. INF | DANSK | URM. STAMME | SUBJONCTIF | être | at være | soi-/soy- | je sois, nous soyons | avoir | have/få | ai-/ay- | j'aie, nous ayons | faire | gøre | fass- | je fasse | aller | gå/tage | aill-/all- | j'aille, nous allions | savoir | vide/få at vide | sach- | je sache | pouvoir | kunne | puiss- | je puisse | falloir | være nødvendigt | faill- | il faille | vouloir | ville (have) | veuill-/voul- | je veuille, nous voulions | venir | komme | vienn-/ven- | je vienne, nous venions | devoir | burde/skulle/måtte | doiv-/dev- | je doive, nous devions |
13.7.2 Subjonctif, anvendelse * Subjonctif bruges først og fremmest i ledsætninger, og dens tid er dermed i princippet afhængig af tiden i den overordnede sætning, hovedsætningen. Således var det på latin, men der er sket en voldsom forenkling i moderne fransk, hvor subjonctif næsten udelukkende forekommer og bruges i nutid, le présent du subjonctif. * Subjonctif anvendes efter ganske bestemte regler. Den bruges både i tale og skrift, men næsten kun i nutid og førnutid. * I litteraturen findes også imperfektum konjunktiv (l'imparfait du subjonctif, datids ønskemåde), men den er i moderne talesprog fuldstændig erstattet af nutid.
Herunder følger * A. Hovedsætninger i subjonctif * B. Ledsætninger i subjonctif, hovedpunkter * C - K Ledsætninger i subjonctif, uddybende punkter. A Subjonctif forekommer kun sjældent i hovedsætninger, hvor den som på dansk udtrykker ønske eller indrømmelse. | vive la Reine ! vive la République !
Dieu soit loué ! | Dronningen (længe) leve!
Leve Republikken!
Gud være lovet! | B HovedpunkterI ledsætninger skal subjonctif bruges, når der i hovedsætningen udtrykkes:
- vilje/ønske, fx efter verberne vouloir, désirer
- nødvendighed, efter det upersonlige verbum falloir
- følelser/sindsstemninger, fx efter avoir peur
- tvivl, herunder benægtede ytringsverber, fx efter douter, ne pas penser | il veut que nous parlions français il faut que nous parlions français
= il faut parler français elle a peur que ce (ne) soit trop tard je ne pense pas que ce soit trop tard | han vil have, at vi taler/skal tale fransk vi skal/må (nødvendigvis) tale fransk det er nødvendigt at tale fransk hun er bange for, at det er for sent jeg synes ikke, at det er for sent |
De flg. punkter C - K giver en uddybende gennemgang. C Ledsætninger har subjonctif efter udtryk for vilje i hovedsætningen. Verber, der udtrykker vilje, er fx aimer mieux hellere ville have attendre forvente/vente défendre forbyde demander bede om/forlange désirer ønske/begære empêcher forhindre/hindre éviter undgå exiger kræve falloir (nb: upersonligt vb) være nødvendigt/skulle/måtte permettre tillade préférer foretrække proposer foreslå souhaiter ønske (ngt for nogen) vouloir ville (have) | elle veut que je sorte avec elle elle attend que nous apportions une bouteille de vin il demande que nous soyons silencieux il désire que tu le saches il empêche que je fasse une bêtise il faut que tu viennes il préfère que je ne vienne plus le voir | hun vil have, at jeg går ud/skal gå ud med hende hun forventer, at vi tager en flaske vin med han beder om, at vi er stille han ønsker, at du skal vide det han forhindrer, at jeg begår en dumhed du må/skal komme han foretrækker, at jeg ikke mere kommer og besøger ham | D Ledsætninger har subjonctif efter udtryk for sindsstemning i hovedsætningen.
Verber, der udtrykker sindsstemning, er fx avoir peur de q/qc være bange for én/ngt craindre frygte être content/heureux være glad/lykkelig être désolé/regretter være ked af être fâché være vred/gal être surpris blive overrasket s'étonner/être étonné forbavses/blive forbavset | je suis surpris qu'il soit déjà venu il a peur qu'ils (ne) soient allés au cinéma ils sont contents qu'il fasse beau | jeg er overrasket over, at han allerede er kommet
(evt. med ekspletivt ne, se 5.4.) han er bange for, at de er gået i biografen de er glade for, at vejret er godt | E Ledsætninger har subjonctif efter udtryk for tvivl og efter benægtede kommunikationsverber (= det som man ikke tror/mener).
Verber, der udtrykker tvivl, benægtelse eller uvished, er fx douter de qc tvivle på ngt nier nægte
Kommunikationsverber, som kan benægtes, er fx affirmer hævde, bekræfte considérer anse constater fastslå, konstatere déclarer erklære dire sige écrire skrive exprimer udtrykke penser synes, mene, tænke répéter gentage soutenir hævde vouloir dire mene | il doute que ce soit possible je ne crois pas qu'il l'ait fait il ne comprend pas que nous puissions nous aimer | han tvivler på, at det er muligt jeg tror ikke, at han har gjort det han forstår ikke, at vi kan elske hinanden | F Relativsætninger har subjonctif efter * udtryk for vilje eller stræben * benægtet hovedsætning * adjektiv i superlativ (højeste grad). | elle veut un mari qui lui soit fidèle c'est la plus jolie petite fille que j'aie jamais vue | hun vil have en mand, som er (skal være) hende tro det er den kønneste lille pige, jeg nogensinde har set | G Ledsætninger, som handler om tid, skal sættes i subjonctif efter konjunktionerne * avant que (qu') før(end) * jusqu'à ce que (qu') indtil | il faut le faire avant que ce (ne) soit trop tard | (evt. med ekspletivt ne, se 5.4.) det må gøres/vi må gøre det, før det er for sent | H Ledsætninger, som udtrykker betingelse, skal sættes i subjonctif efter konjunktionerne * à condition que (qu') på betingelse af at * à moins que (qu') medmindre * pourvu que (qu') forudsat/hvis bareDer er altid indikativ (fremsættende måde) efter si (s'), hvis. | je le ferai à condition que vous m'aidiez | jeg vil gøre det på betingelse af, at I hjælper mig | I Ledsætninger, som er indrømmende, skal sættes i subjonctif efter konjunktionerne * bien que (qu')/quoique (qu’) skønt * malgré que (qu') på trods af at * de sammensatte konjunktioner (svarende til dansk 'uanset hvem/hvad/hvor/hvilken...'): * qui/quoi que (qu') hvem/hvad ... end * où/quel que (qu') hvor/hvilken ... endDer er dog indikativ efter même si (s') = selvom. | chantons bien qu'il soit tard je me sens danois où que je sois dans le monde | lad os synge, skønt (selvom) klokken er mange jeg føler mig dansk, uanset hvor i verden jeg er | J Ledsætninger, som udtrykker hensigt, skal sættes i subjonctif efter konjunktionerne * pour que (qu') for at * afin que (qu') (L) for at | je vous parle en français pour que vous me compreniez | jeg taler til Jer på fransk, for at I skal forstå mig | K Ledsætninger skal sættes i subjonctif efter konjunktionen sans que (qu') uden at | le garçon s'est caché sans que les adultes le sachent | drengen har gemt sig, uden at de voksne ved det |
13.7.3 Imperativ
Bydemåde, l'impératif * Det karakteristiske ved imperativ er, at den kun anvendes i hovedsætninger, og at subjekt ikke udtrykkes. * Imperativ har bydende, beordrende eller opfordrende betydning. * Formerne er som présent, nutid, men uden subjekt. Se afsnit 12.1.3. Imperativ findes i både ental og flertal. Man må skelne mellem du-formen (ental) og den høflige De-tiltaleform (flertal).
Desuden findes imperativ i 1. person flertal som gensidig opfordring = lad os... | parle-moi de tes vacances donne-lui le livre réfléchis un peu venez ici passez-moi le sel (s'il vous plaît) parlez plus fort parlons français prenons une décision soyons contents | (du-tiltale) fortæl mig om din ferie giv ham/hende bogen tænk dig lidt om
(De/I tiltale) kom herhen ræk mig (venligst) saltet tal højere
(gensidig opfordring) lad os tale fransk lad os tage en beslutning lad os være glade |
13.8 Aktiv og passiv
Handleform og lideform, le mode actif et le mode passif * Man skelner mellem aktive og passive sætninger, eller mere præcist: mellem sætningsverbets aktive og passive tider (og former). Tiderne i aktiv er de almindelige. * 13.8.1 Om aktiv, den aktive form af verberne * 13.8.2 Om passiv * 13.8.3 Om andre måder at udtrykke sig på, som har passiv betydning på fransk.
13.8.1 Aktiv
Handleform, le mode actif * De aktive tider er de almindelige. Verber i aktive tider udtrykker en handling eller en tilstand, som udføres eller forårsages af sætningens subjekt * Om de aktive tider, bøjning og endelser, se kapitel 12. * Her er en oversigt. nutid, le présent | il vole une voiture | han stjæler en bil | fremtid, le futur | demain il volera une voiture | i morgen stjæler han en bil | datid, le passé composé
(litt.) datid, le passé simple | hier il a volé une voiture hier il vola une voiture | i går stjal han en bil | datid, l'imparfait | il volait toujours une voiture | han stjal altid en bil | betingelsestid le conditionnel | si c'était possible, il volerait une voiture | hvis det var muligt, ville han stjæle en bil |
13.8.2 Passiv
Lideform, le passif * Sætninger med verbet i passiv er mindre almindelige. Man kan sige, at passivformen flytter opmærksomheden væk fra den/det, som er subjekt i den tilsvarende aktive sætning. Den/det kan være udtrykt eller underforstået. a. le ministre a décidé que...
b. il a été décidé que...
c. on a décidé que... | a. ministeren har besluttet, at...
b. det er blevet besluttet, at...
c. man har besluttet, at... | Sætning a er aktiv, og det udtrykkes klart og tydeligt, hvem der har besluttet (og hvem der dermed har ansvaret for beslutningen). | Sætning b er passiv, og det skjules, hvem (hvilke magter/hvilke mennesker) der er ansvarlig for beslutningen. Denne udtryksmåde er klassisk i myndigheders kommunikation med borgerne. | Sætning c bruger omskrivning med on, hvilket også tilslører individet/aktøren. | * Passiv udtrykkes på dansk med hjælpeverbet 'at blive' + PP (datids tillægsform) (bilen bliver stjålet...) * På fransk dannes passiv med hjælpeverbet être + PP (datids tillægsform). Tiden i en passivsætning aflæses af hjælpeverbets tid. Og tillægsformen skal bøjes, fordi hjælpeverbet er être, se afsnit 15.2.4. nutid, le présent | la voiture est volée par lui | bilen bliver stjålet af ham | fremtid, le futur | demain la voiture sera volée par lui | i morgen bliver bilen... | datid, le passé composé | hier la voiture a été volée par lui | i går blev bilen... | datid, l'imparfait | la voiture était toujours volée par lui | bilen blev altid... | litt. datid, le passé simple | la voiture fut volée par lui | bilen blev stjålet af ham | le conditionnel | si c'était possible, la voiture serait volée par lui | hvis det var muligt, ville bilen blive stjålet af ham | A Sammenligning mellem aktiv og passiv sætning: | AKTIV SÆTNING | PASSIV SÆTNING | il vole la voiture | la voiture est volée par lui | subjekt = il verbum = vole
= nutid aktiv objekt = la voiture

| subjekt = la voiture verbum = est volée
= nutid passiv intet objekt! adverbielt led/præpositionsled = par lui
= agens = den/det, som udfører handlingen i den tilsvarende aktive sætning | B Præpositionen ved agens er normalt par.
Men i forbindelse med verber, der udtrykker følge/ledsagelse eller følelse, bruges de (d'). | la France a été occupée par l'Allemagne le Premier Ministre était accompagné de son épouse
Piaf était aimée de presque tous les Français | Frankrig blev besat af Tyskland statsministeren var/blev ledsaget af sin frue Piaf blev elsket af næsten alle franskmænd | * På dansk har man også verbernes former med endelsen -s (vi ses, de slås), som udtrykker noget gensidigt (reciprokt) og noget mere eller mindre passivt. * Denne måde at udtrykke sig på findes også på fransk. | on va se revoir demain ils se battent toujours ! | vi ses igen i morgen de slås altid |

13.8.3 Andre udtryk med passiv betydning * Fransk bruger passiv i mindre udstrækning end dansk, fordi man har to andre muligheder for at udtrykke passiv betydning. A Refleksive verber kan have passiv betydning, se afsnit 7.5.3. | la porte s'ouvre ça se comprend les poissons se mangent | døren åbnes/bliver åbnet det forstås/forstår sig fisk spises = bliver spist | B On = man (vi), kan have passiv betydning, se afsnit 7.8.1. | on parle français on a construit la maison en deux mois | her tales fransk huset blev bygget på to måneder |
14. Verbernes konstruktion
Udsagnsordenes konstruktion, les structures verbales * Når man slår et verbum op i ordbogen, kan man aflæse de mulige konstruktioner af verbets fuldstændigeinfinitiv, og man kan læse meget ud af eksemplerne. I dette kapitel er de forskellige konstruktioner samlet systematisk. * Der er verber uden objekt (genstandsled) * verber med objekt (genstandsled) * verber med dativobjekt (hensynsled) * og verber, som tager indirekte objekt med à eller de (d').
14.1 Verber uden objekt
Vb u obj, udsagnsord uden genstandsled * Disse verber kan ikke tage objekt. De kaldes også intransitive verber.
A Visse verber knytter prædikat (omsagnsled) til sig. En sætning med et sådant verbum består typisk af: subjekt + verbum + prædikat (subjektsprædikat) (grundled + udsagnsled + omsagnsled til grundled).
Man kan sige, at der er en slags lighedstegn mellem subjekt og prædikat. elle est heureuse | hun er lykkelig | Prædikatet kan erstattes af et pronomen (stedord). | elle l'est (= heureuse) | det er hun (= lykkelig) | Sådanne verber er fx | devenir être tomber (malade/amoureux) sembler paraître | blive (= udtryk for forandring) være/blive + alle udtryk med être falde, blive (syg/forelsket) synes, forekomme synes, forekomme, virke |
B Verber med/uden adverbielt led. subjekt + verbum (+ adverbielt led, typisk præpositionsforbindelse) grundled + udsagnsled (+ forholdsordsled) Verber svarende til de danske “sidde, ligge, stå” (om legemsposition) hører hjemme her. | elle est assise (sur la chaise) il est couché (sur l'herbe) nous sommes debout (à 7 heures) | hun sidder (på stolen) han ligger (i græsset) vi er oppe kl. 7 | Til denne gruppe hører også de franske bevægelsesverber. Se afsnit 12.2.4. | il monte dans la voiture on descend (ici) ? | han sætter sig ind i bilen skal vi stå af (her)? | Verbet aller optræder aldrig alene, men knytter altid et adverbielt led til sig. | elle va à Grenoble mais elle n'y va pas à pied | hun rejser/tager til Grenoble men hun tager ikke derned til fods |
C Verbet être bruges som på dansk i kløvede sætninger, hvilket vil sige, at en enkel sætning spaltes/kløves (->) og bliver til to, hvorved subjektet (som udfører handlingen) fremhæves. | il parle
-> c'est lui qui parle je ne pense pas à elle
-> ce n'est pas à elle que je pense | han taler
-> det er ham, der taler jeg tænker ikke på hende
-> det er ikke hende, (som) jeg tænker på | Dette fænomen er særdeles udbredt i talesprog, men må i almindelighed frarådes i skriftsprog. Den enkle ikke-spaltede sætning er klarere og enklere, mens den spaltede sætning komplicerer og tilslører den grammatiske sammenhæng. |
D Verber uden objekt findes også i sætninger med foreløbigt subjekt: formelt/foreløbigt subjekt + verbum + reelt subjekt grundled "det" + udsagnsled + egentligt grundled. Det foreløbige subjekt er upersonligt, altså il = det/der.
Det reelle subjekt kan være et substantiv: | il arrive un accident il se passe quelque chose | der sker en ulykke der foregår noget | Eller det reelle subjekt kan være en ledsætning med que (qu'): | il arrive que je fume | det hænder, at jeg ryger | Der kan tilføjes et dativobjekt, som naturligvis kan erstattes af et pronomen. | ça/cela est égal à l'homme ça/cela lui est égal | det er manden ligegyldigt det er ham/hende ligegyldigt | Sådanne upersonlige verber er fx: | arriver exister paraître sembler | ske, hænde eksistere, leve synes, forekomme, lade til synes, forekomme, se ud til |
14.2 Verber med objekt
Transitive verber, udsagnsord med genstandsled * De fleste verber tager objekt * Dette angives i ordbogen med fx regarder q/qc, at se på én/noget. Altså er regarder et verbum "m obj", et transitivt verbum, som tager/kan tage objekt A Objekt behøver ikke at være til stede. | il parle (français) elle attend (le bus) | han taler (fransk) hun venter (på bussen) | B Objekt kan være et substantiv i bestemt form, som kan erstattes af et personligt pronomen. | il prend le livre
-> il le prend | han tager bogen
-> han tager den | Hvis substantivet har ubestemt form/delingsartikel, skal det erstattes af en, sekapitel 8. | il prend un livre/des livres
-> il en prend/il en prend un elle prend du sucre
-> elle en prend | han tager en bog/(nogle) bøger
-> han tager nogle/en (af dem) hun tager/bruger sukker
-> hun tager noget (af det) | C Visse franske verber tager objekt, hvor de tilsvarende danske konstrueres med præposition eller adverbium. Her er nogle af dem. | accepter qc il accepte l'invitation aider q elle l'aide aimer q/qc apercevoir q/qc attendre q/qc battre q/qc changer q/qc chercher q/qc concerner q congeler qc contacter q découvrir q/qc écouter q/qc emmener q/qc enlever qc espérer qc plaindre q/qc refuser q/qc regarder q/qc remarquer q/qc sécher l'école/les cours toucher q/qc traverser qc (la rue) vaincre q/qc | tage imod ngt han tager imod indbydelsen hjælpe én hun hjælper ham/hende elske, holde af, kunne lide én/ngt få øje på én/ngt vente på én/ngt slå (på) én/ngt forandre, ændre, lave om på én/ngt lede efter, søge (efter) én/ngt angå én, komme én ved dybfryse ngt, fryse ngt ned kontakte, tage kontakt med én opdage, finde ud af ngt høre (efter), lytte til én/ngt medbringe, tage én/ngt med fjerne, tage ngt væk håbe (på) ngt have ondt af én, beklage ngt afvise, sige nej til én/ngt kigge/se (på) én/ngt, vedkomme lægge mærke til én/ngt pjække fra skole/timerne berøre, røre ved én/ngt krydse, gå over (gaden) besejre, vinde over én/ngt |

D Objekt kan være en infinitiv, som i de fleste tilfælde har de (d') som mærke, seafsnit 15.1. | elle décide de partir il promet de venir | hun beslutter at rejse han lover at komme | Infinitiven kan erstattes af det neutrale personlige pronomen le (l'). | elle le décide il le promet | hun beslutter det han lover det | Objekt kan være en ledsætning med que (qu') eller en indirekte spørgesætning, som indledes med si (s' + il/ils). | elle décide qu'elle va partir il promet qu'il va le faire elle demande s'il vient | hun beslutter, at hun vil rejse han lover, at han vil gøre det hun spørger, om han kommer | Ledsætningens verbum skal under visse omstændigheder sættes i subjonctif, seafsnit 13.7.2.
Også her kan ledsætningen erstattes af det neutrale personlige pronomen le (l'). | elle veut que tu viennes elle le veut | hun vil have, at du kommer/skal komme hun vil have det |

E Efter nogle få, bestemte verber findes både objekt og et dertil knyttet prædikat (omsagnsled til genstandsled). | on nomme cet homme président il s'appelle Jean | man udnævner denne mand til præsident han hedder Jean | Sådanne verber er fx: | appeler q qc s'appeler qc nommer q qc rendre q qc il la rend furieuse trouver q/qc qc je la trouve belle | kalde én ngt hedde, kaldes ngt udnævne én til ngt gøre én ngt (adj) han gør hende rasende finde én/ngt ngt (adj) jeg finder hende/den smuk
= jeg synes, hun/den er smuk |
14.3 Verber med dativobjekt
Udsagnsord med hensynsled * I ordbogen angiver den komplette infinitiv, fx parler à q, at tale med/til én, at verbet skal følges af dativobjekt (hensynsled, til eller for hvem?). * De fleste verber, som konstrueres med dativobjekt, tager også almindeligt objekt. Denne konstruktion angives i ordbogen med fx donner qc à q, at give én noget/give noget til én. * Kommunikationsverberne hører hjemme i denne gruppe, fx dire qc à q. | il parle à l'homme | han taler med/til manden | Dativobjekt kan erstattes af et personligt pronomen. | -> il lui parle | han taler med/til ham/hende | * A Både objekt og dativobjekt kan være substantiver i bestemt eller ubestemt form. | il donne le livre à l'homme elle donne de l'argent à l'homme | han giver manden bogen hun giver manden penge | Begge størrelser kan erstattes af personlige pronomener, idet en ubestemt form (delingsartikel) erstattes af en. | -> il le lui donne
-> elle lui en donne | han giver ham den hun giver ham nogle | * B I forbindelse med kommunikationsverber kan objekt være en infinitiv eller en ledsætning (en at-sætning med que (qu')), mens dativobjekt stadig er et substantiv . | il dit à la femme de venir il dit à la femme qu'elle doit venir | han siger til kvinden, at hun skal komme han siger til kvinden, at hun skal komme | Begge størrelser kan erstattes af personlige pronomener. | -> il le lui dit | han siger det til ham/hende | * Ledsætningens verbum skal under visse omstændigheder sættes i subjonctif, se afsnit 13.7.2. | elle demande au garçon qu'il vienne | hun beder tjeneren om at komme/forlanger, at han skal komme | Ledsætningen kan være en indirekte spørgesætning, som indledes med si (s' + il/ils).
I begge tilfælde kan begge led erstattes af personlige pronomener. | elle demande au garçon s'il vient
-> elle le lui demande | hun spørger tjeneren, om han kommer hun beder ham om det | * C Her er en liste over nogle af de mest almindelige verber, som tager både objekt og dativobjekt. Bemærk kommunikationsverberne. adresser qc à q amener qc à q annoncer qc à q apporter qc à q apprendre qc à q avouer qc à q cacher qc à q communiquer qc à q conseiller qc à q coûter qc à q crier qc à q défendre qc à q demander qc à q dévoiler qc à q devoir qc à q dire qc à q elle le lui a dit donner qc à q écrire qc à q emprunter qc à q enseigner qc à q envoyer qc à q expliquer qc à q faire de la peine à q faire du bien/mal à q faire peur/plaisir à q interdire qc à q laisser qc à q livrer qc à q louer qc à q montrer qc à q offrir qc à q ordonner qc à q pardonner qc à q passer qc à q payer qc à q permettre qc à q poser une question à q présenter qc à q prêter qc à q promettre qc à q proposer qc à q prouver qc à q raconter qc à q rappeler qc à q recommander qc à q refuser qc à q remettre qc à q rendre qc à q répéter qc à q répondre qc à q reprocher qc à q servir qc à q souhaiter qc à q tendre qc à q vendre qc à q verser qc à q voler qc à q | henvende/adressere ngt til én bringe/tage ngt med til én melde, meddele én ngt medbringe, tage med, bringe én ngt lære én ngt indrømme ngt overfor én gemme/skjule ngt for én kommunikere ngt til én råde én til ngt, tilråde én ngt koste én ngt skrige, råbe ngt til én forbyde én ngt bede én om ngt, forlange ngt af én afsløre ngt for én skylde én ngt sige ngt til én, fortælle én ngt hun har sagt det til ham/hende give, skænke én ngt skrive moget til én
(hjem)låne ngt af én undervise én i ngt sende én ngt forklare én ngt volde én sorg/bekymring gøre ngt godt for én, gøre én ondt gøre én bange, gøre én glad/glæde én forbyde én ngt efterlade, overlade ngt til én
(af)levere, udlevere ngt til én leje ud, udleje ngt til én
(frem)vise én ngt give, byde på, tilbyde én ngt befale én ngt tilgive én ngt række én ngt betale én ngt tillade én ngt stille én et spørgsmål præsentere, fremvise ngt for én låne ngt ud til én, låne én ngt love én ngt foreslå én ngt påvise, bevise ngt for én fortælle én ngt minde én om ngt anbefale én ngt nægte én ngt aflevere ngt til én give én ngt tilbage gentage ngt for én svare én ngt bebrejde én ngt servere ngt for én ønske én ngt række én ngt sælge én ngt skænke ngt op for én, udbetale ngt (penge) stjæle ngt fra én | * D Nogle verber tager dativobjekt, men ikke objekt. Nogle af dem forbindes ikke med dativ på dansk. appartenir à q en vouloir à q il m’en veut être utile à q/qc manquer à q mentir à q nuire à q/qc obéïr à q/qc paraître à q plaire à q elle me plaît ressembler à q/qc sembler à q sourire à q téléphoner à q | tilhøre én være vred på én han er vred på mig nytte, være nyttigt for én svigte, savne én lyve for én skade én adlyde én lade til, synes, virke, forekomme behage, kunne lide én jeg kan lide hende ligne én lade til, synes, virke smile til én telefonere, ringe til én |
14.4 Verber med de/à
Udsagnsord med indirekte genstandsled med de/à * Disse verber konstrueres med indirekte objekt, dvs. at de forbindes med præpositionen de (d') eller à. Disse to præpositioner har i fransk erstattet det latinske kasussystem (genitiv og dativ). * Konstruktionen angives i ordbogen med fx parler de qc, at tale om noget, eller penser à qc, at tænke på noget. Disse størrelser kan så erstattes af henholdsvis en og y. Se kapitel 8 for flere oplysninger.
14.4.1 Verber med de (d')
Udsagnsord med forholdsordet de (d’)
A Disse verber knytter indirekte objekt til sig vha. præpositionen de (d'), som med sin styrelse kan erstattes afen. il parle de la France
-> il en parle | han taler om Frankrig han taler om det/derom | Dog bruges en ikke, når der er tale om mennesker. | elle parle de son fils elle parle de lui | hun taler om sin søn hun taler om ham |
B Der findes også verber, som indgår i udtryk, som rummer både objekt og indirekte objekt med de (d'), fx accuser q de qc elle accuse l'homme de l'action elle accuse l'homme de mentir | anklage én for ngt hun anklager manden for handlingen hun anklager manden for at lyve | Med pronomen(er): | -> elle en accuse l'homme
-> elle l'en accuse | hun anklager manden for det hun anklager ham for det |
C Der er en udvekslingsmekanisme mellem præpositionen de (d') og konjunktionen que (qu'), således at det indirekte objekt kan være enten et substantiv eller en ledsætning indledt med que (qu') = at | elle se rend compte de son absence elle se rend compte qu'il est absent | hun bliver klar over hans/hendes fravær hun bliver klar over, at han er fraværende | Med pronomen: | -> elle s'en rend compte | hun bliver klar over det |
D Her er en liste med verber, som knytter indirekte objekt til sig med de (d'). En del af dem tager også objekt. abuser de qc accuser q de (faire) qc s'apercevoir de qc approuver de qc assurer q de qc avertir q de qc avoir besoin de qc avoir peur de qc avoir l'intention de (faire) qc avoir l'air d'être qc/de qc avoir envie de (faire) qc avoir honte de qc causer de qc changer de qc se contenter de qc convaincre q de qc débattre qc/de qc décider qc/de qc dépendre de qc descendre de qc discuter qc/de qc donner une description de qc douter de qc se douter de qc empêcher q de faire qc s'étonner de qc s'excuser de qc féliciter q de qc
T se ficher de qc
S se foutre de qc hériter qc/de qc informer q de qc s'inquiéter de qc instruire q de qc jouer de qc libérer q de qc se libérer de qc se moquer de qc s'occuper de q/qc parler de q/qc se passer de qc penser qc de q/qc persuader q de qc se plaindre de qc prévenir q de/contre qc prier q de faire qc profiter de qc remercier q de qc rendre compte de qc se rendre compte de qc rêver de (faire) qc rire de qc sauver q/qc de qc
T se sauver de qc se servir de qc sortir de qc souffrir de qc se souvenir de qc témoigner de qc traiter q de qc | misbruge ngt anklage én for (at gøre) ngt blive klar over, opdage ngt godkende/bifalde ngt forsikre én om ngt advare én mod, underrette én om ngt behøve, have brug for ngt være bange for, frygte ngt agte (at gøre) ngt se ud til at være, se ud som ngt gide, have lyst til (at gøre) ngt skamme sig over ngt sludre, snakke om ngt
(ud)skifte ngt nøjes med ngt overbevise én om ngt drøfte, debattere ngt afgøre, bestemme, beslutte ngt afhænge af, komme an på ngt stå af, gå ned fra, stamme fra ngt forhandle om, diskutere ngt give en beskrivelse af ngt tvivle på ngt ane ngt
(for)hindre én i at gøre ngt forbavses over ngt undskylde sig, undskylde ngt ønske én tillykke med ngt være ligeglad med ngt være skideligeglad med ngt arve ngt orientere, oplyse én om ngt være ængstelig/bekymret over ngt vejlede, instruere én om ngt spille ngt (om instrument) befri, frigøre én fra ngt gøre sig fri, frigøre sig fra ngt give pokker i, gøre nar ad, være ligeglad med ngt beskæftige sig med, tage sig af, passe (fx hus og børn) tale om én/ngt undvære ngt mene ngt om én/ngt overtale én til, overbevise én om ngt beklage sig, klage over ngt advare, underrette én om ngt bede én om (at gøre) ngt benytte sig af, udnytte ngt takke én for ngt redegøre for ngt være/blive klar over ngt drømme om (at gøre) ngt grine, le ad ngt frelse, redde én/ngt fra ngt stikke af fra ngt benytte, benytte sig af, bruge ngt gå/komme ud af/fra ngt lide (på grund) af ngt
(kunne) huske ngt vidne om ngt, udvise ngt skælde én ud for ngt (negativt) |
E Et par særlige verber indgår i udtryk med dativobjekt. Se ovenfor afsnit 14.3 punkt D.
14.4.2 Verber med à
Udsagnsord med forholdsordet à
A Disse verber tager indirekte objekt vha. præpositionen à, som med sin styrelse kan erstattes af y, se afsnit 8.2. | elle pense à la vie
-> elle y pense | hun tænker på livet hun tænker på det/derpå | Dog bruges y ikke, når der er tale om mennesker. | elle pense à sa fille elle pense à elle | hun tænker på sin datter hun tænker på hende |
B Der findes også verber, som indgår i udtryk, som rummer både objekt og indirekte objekt med à, fx inviter q à (faire) qc il invite la femme à l'action il invite la femme à partir | indbyde én til (at gøre) ngt han indbyder kvinden til handlingen han indbyder/opfordrer kvinden til at rejse | Med pronomen(er): | -> il l'y invite | han indbyder/inviterer hende til det |
C Her er en liste over verber, som knytter indirekte objekt til sig med à. Nogle af dem tager også objekt. arriver à (faire) qc (personligt vb) attacher q/qc à qc s'attendre à qc avoir mal à qc coopérer à qc croire à qc se décider à (faire) qc encourager q à faire qc entrer dans/à qc être habitué à qc être reçu à un examen faire penser à qc forcer q à (faire) qc s'habituer à qc inspirer q à (faire) qc s'installer à/dans qc s'intéresser à qc inviter q à qc jouer à qc se mêler à qc se mettre à (faire) qc obliger q à qc s'opposer à qc participer à (faire) qc penser à qc prendre part à qc se préparer à (faire) qc réfléchir à qc répondre à qc réussir à (faire) qc (personligt vb) servir à qc | lykkes (upersonligt vb) binde/knytte én/ngt til ngt forvente ngt have ondt i ngt medvirke til, samarbejde om ngt tro på ngt beslutte sig til at (gøre) ngt opfordre/tilskynde én til (at gøre) ngt gå, komme, træde ind i ngt være vant til ngt bestå en eksamen minde om ngt tvinge én til (at gøre) ngt vænne sig til ngt inspirere én til (at gøre) ngt slå sig ned, indrette sig i ngt interessere sig for, være interesseret i ngt invitere/indbyde én til ngt spille ngt (om sport/spil) blande sig i ngt give sig til at (gøre) ngt forpligte én til ngt modsætte sig ngt deltage i (at gøre) ngt tænke på ngt tage del i ngt forberede sig til (at gøre) ngt tænke/spekulere over ngt svare på ngt, besvare ngt ngt lykkes for én (upersonligt vb) tjene til, nytte ngt |
15. Infinitte verbalformer
Betegnelsen 'former' skal forstås som det modsatte af 'tider'. Infinitte former kan ikke bøjes i person og tid og kan derfor heller ikke fungere som sætningsverbum.
Her finder du afsnit om * Infinitiv * PPR, nutids tillægsform og gérondif * PP, datids tillægsform.

15.1 Infinitiv inf, navneform, l'infinitif
Infinitiv er verbets substantiviske (navneordsagtige) form, da den kan fungere som subjekt (grundled), objekt (genstandsled), prædikat (omsagnsled) og styrelse for præposition (forholdsord). voyager, c'est vivre il aime voyager elles décident de partir | at rejse er at leve han elsker at rejse de beslutter at tage af sted |
På dansk bruges 'at' som infinitivens mærke. På fransk er der tre muligheder, som alle svarer til dansk 'at', nemlig * de (d') + infinitiv * ingenting (ren infinitiv) * à + infinitiv.
15.1.1 de (d') + infinitiv
A Der skal de (d’) foran reelt/egentligt subjekt efter être. L il est difficile de parler danois
T c'est difficile de parler danois
(= parler danois est difficile) | det er svært at tale dansk |
B De (d') bruges i forbindelse med almindelige verber, som tager objekt. elle essaie d'oublier ils décident de rester il lui dit de se taire il leur demande de répondre | hun prøver at glemme de beslutter at blive han siger til hende, at hun skal tie stille han beder dem om at svare |
15.1.2 Ren infinitiv
Fransk har 'ren' infinitiv, dvs ikke noget infinitiv-mærke, ikke noget 'at':
A Efter modalverberne (mådesudsagnsordene) devoir, pouvoir, savoir, vouloir (se afsnit 12.3) og oser, at turde/vove, samt efter det upersonlige verbum falloir, at være nødvendigt.
Dette er fuldstændig som på dansk! elle ne peut pas sortir ce soir il n'ose pas l'embrasser il faut l'aider les filles ne veulent pas danser elle sait conduire | hun kan ikke gå ud i aften han tør ikke at kysse hende vi må/skal (= nødvendighed) hjælpe hende pigerne vil ikke danse hun kan køre (bil) |
B Efter aller brugt som hjælpeverbum i futur proche (nær fremtid) og som selvstændigt bevægelsesverbum om hensigt/formål med bevægelsen. elle va venir tout à l'heure il va ouvrir la porte | hun kommer lige straks han går hen og åbner (for at åbne) døren |
C Efter faire, laisser, sembler, paraître og sanseverber incl. voir, sentir. je le laisse entrer elle le voit frapper à la porte il semble être pressé | jeg lader (= tillader) ham komme ind hun ser ham banke på døren han synes (lader til) at have travlt |
D Efter verber, som udtrykker vilje/ønske samt efter kommunikationsverber. il aime voyager ils désirent lui parler il préfère être seul elle déclare être déçue | han elsker at rejse de ønsker at tale med ham han foretrækker at være alene hun erklærer, at hun er skuffet |
15.1.3 à + infinitiv
A Infinitiv med à som mærke findes efter nogle bestemte verber: Verbum | Eksempel | Dansk | apprendre chercher commencer continuer | il apprend à lire il cherche à résoudre les problèmes il commence à pleuvoir il continue à parler | han lærer at læse han søger at løse problemerne det begynder at regne han bliver ved med at tale |
B Visse adjektiver knytter à + infinitiv til sig i udtryk med subjektsprædikat (omsagnsled til grundled), fx Adjektiv | Eksempel | Dansk | facile/difficile
(im)possible
(dés)agréable
(in)utile | ce travail est facile à faire la voiture est impossible à réparer sa voix est agréable à écouter ce mot est utile à savoir | dette arbejde er nemt at lave bilen er umulig at reparere hans/hendes stemme er behagelig at lytte til dette ord er nyttigt at kunne |
15.2 Participierne
Tillægsformerne, les participes
Her er afsnit om * PPR, præsens participium, nutids tillægsform * gérondif, en + præsens participium * PP, perfektum participium, datids tillægsform * bøjning af perfektum participium.
PPR, le participe présent er en aktiv form, mens PP, le participe passé er passiv. Se afsnit 13.8 om aktiv og passiv generelt. un film passionant une situation passionée | en spændende film en spændt situation |
Den første er aktiv: filmen spænder, dvs. skaber spænding. Den anden er passiv: situationen er blevet spændt (af et eller andet).
15.2.1 Le participe présent
PPR, præsens participium, nutids (lang) tillægsform
A Le participe présent har altid endelsen -ant, som føjes til stammen, se afsnit 12.1.3
Nogle af de vigtigste, uregelmæssige verber har uregelmæssig stamme: INF | stamme | Dansk | être | étant | være | avoir | ayant | have/få | faire | faisant | gøre/lave | aller | allant | gå/rejse | voir | voyant | se | savoir | sachant | vide | pouvoir | pouvant | kunne | vouloir | voulant | ville (have) | venir | venant | komme | devoir | devant | burde/skulle/måtte/skylde |
B Participe présent bruges med verbal (udsagnsords-) eller adjektivisk (tillægsords-) funktion. Med verbal funktion er den ubøjelig og erstatter i forhold til dansk ofte (i litterært sprog) en ledsætning. | voyant que c'était impossible, elle est rentrée | da hun indså, at det var umuligt, tog hun hjem | C Som adjektiv skal participe présent bøjes i overensstemmelse med detsubstantiv, som den lægger sig til og beskriver. | de l'eau courante | rindende vand | une question passionante | et spændende spørgsmål | D Ofte må et dansk adjektiv, som er en nutids tillægsform, omskrives. | un enfant qui dort | et sovende barn | un homme qui cherche | et søgende menneske | la vache qui rit | den leende ko |
15.2.2 Le gérondif * Le gérondif består af præpositionen en + le participe présent (nutids tillægsform). * Den lægger sig altid til sætningens subjekt og svarer som regel til en dansk ledsætning. * Den er ganske almindelig og bruges meget, også i talesprog. A Le gérondif udtrykker samtidighed og svarer til dansk ledsætning indledt med 'idet', 'mens', 'altimens', 'samtidig med' o.l. eller i visse tilfælde til dansk nutids tillægsform. | il travaille en fumant | han arbejder, mens han ryger | elle me parle en regardant la télévision | hun taler med mig, samtidig med at hun ser TV | il nous a salué en souriant | han hilste smilende på os | il me jette au milieu de la pièce en criant à qui veut l'entendre... | han kaster mig ind midt i værelset, idet han råber til enhver, som vil høre det.. /altimens han råber... /samtidig med at han råber... /og råber (samtidig)... | Samtidigheden kan understreges ved at tilføje tout. | il me jette au milieu de la pièce tout en criant à qui veut l'entendre... | | B Le gérondif kan udtrykke middel og svarer så til dansk 'ved at' + infinitiv. | on apprend en s'exerçant | man lærer ved at øve sig | nous ne gagnerons qu'en luttant | vi vinder kun ved at kæmpe | il a survécu en luttant contre la maladie | han overlevede ved at kæmpe imod sygdommen |
15.2.3 Le participe passé
PP, perfektum participium, datids/kort tillægsform
Le participe passé er en passiv form.
A Former, se afsnit 12.1.2.
Nogle af de vigtigste, uregelmæssige verber har uregelmæssig PP: INF | PP | Dansk | être | été | været | avoir | eu | haft/fået | faire | fait | gjort/lavet | aller | allé | gået/rejst | voir | vu | set | savoir | su | vidst/fået at vide | pouvoir | pu | kunnet | vouloir | voulu | villet (have) | venir | venu | kommet | devoir | dû | burdet/skullet/måttet/skyldt |
B Le participe passé bruges til at danne verbets sammensatte tider, se afsnit 12.1.2. Husk altid, at der kræves et hjælpeverbum! il a gagné le Tour de France | han vandt/har vundet Tour de France | elle s'était mariée très jeune | hun havde giftet sig som meget ung |
C PP bruges i alle verbets tider i passiv, med être som hjælpeverbum, se afsnit 13.8.2. il est surpris par un orage | han bliver overrasket af et uvejr | elle a été déçue par le mariage | hun blev skuffet over ægteskabet |
15.2.4 Bøjning af participe passé
Bøjning af pp, datids tillægsform
A PP bøjes, når den bruges som adjektiv eller prædikat i overensstemmelse med det substantiv, den lægger sig til og beskriver. un film choquant | en chokerende film | un livre intéressant | en interessant bog | une jupe plissée | en plisseret nederdel | un client intéressé | en interesseret kunde | elles sont très motivées | de er meget motiveret | la boulangerie est fermée | bagerforretningen har lukket | | | Anvendt adjektivisk (som tillægsord) kan man i litterært sprog finde substantiv + participe passé i absolutte konstruktioner, der svarer til dobbelt ablativ på latin og til ledsætning på dansk. | le soleil couché, ils rentrèrent | da solen var gået ned, gik de hjem |
B Når hjælpeverbet er avoir, bøjes PP ikke. | il a ouvert la porte | han åbnede/har åbnet døren | elle a entendu ce qu'il lui a dit | hun har hørt, hvad han sagde til hende | Kun hvis verbets objekt står foran participiet, bøjes det i overensstemmelse med sit objekt, hvilket man kun sjældent kan høre. Denne regel kaldes OAP reglen (Objekt-Avoir-Participium). | voilà les livres qu’il m’a donnés | dér er de bøger, (som) han gav mig | la porte qu'il a ouverte est verte | den dør, han har åbnet, er grøn | la lettre qu'elle m'a écrite était longue | det brev, hun skrev til mig, var langt |
C Når hjælpeverbet er être, bøjes PP i overensstemmelse med sætningens subjekt.
Dette er SEP reglen (Subjekt-Être-Participium). la voiture est volée | bilen bliver stjålet | ils sont allés au cinéma | de gik/er gået i biografen |
D Ved refleksive verber bøjes PP, når det refleksive pronomen er objekt. | elles se sont lavées | de vaskede/har vasket sig | Men ikke, når det refleksive pronomen er dativobjekt. | elles se sont lavé les cheveux | de vaskede/har vasket hår | elle s’est lavé les cheveux | hun vaskede/har vasket hår |
16. Ordstilling
L’ordre des mots
Her er væsentlige forskelle mellem dansk og fransk at pege på. I dette kapitel gives nogle forklaringer, og der henvises til de afsnit i grammatiken, hvor det enkelte tilfælde gennemgås grundigt.
16.1 Den almindelige sætning
La phrase ordinaire
Normal rækkefølge (sætningsstruktur) i en almindelig fransk sætning er: subjekt | verbum | (objekt) | le petit enfant | lit | (un conte) | x | o | (▲) | det lille barn | læser | (et eventyr) | Fransk kender intet til de danske regler om omvendt ordstilling (dvs.sætningsverbum før subjekt), som vi bruger, når vi sætter et adverbielt led forrest i sætningen. Der er ganske ligegyldigt, om det adverbielle led er et lille adverbium, et præpositionsled eller en ledsætning. | maintenant elle ne lit plus | nu læser hun ikke mere | aujourd’hui il ne pleut pas | i dag regner det ikke | après le café, il a payé | efter kaffen betalte han | quand elle avait fait son travail, elle est rentrée | da hun havde udført sit arbejde, gik hun hjem |
Undtagelse:
I spørgende sætninger med inversion (omvendt ordstilling) skal sætningsverbet sættes foran subjekt. Se afsnit7.7.1 Spørgeteknik.
16.2 Særlige tilfælde
Her er nogle meget korte bemærkninger om de franske regler, som volder problemer for danskere.
De fleste er behandlet andetsteds.
A. Pronomenernes placering
Fransk har to slags personlige pronomener, bundne og ubundne. De bundne er karakteriseret ved at være bundet til pladsen FORAN sætningsverbet.
Se skema og regler i afsnit 7.1.2 Pronomenernes ordstilling. Dette er voldsomt vigtigt for danskere at huske, fx | je le vois | jeg ser ham (den/det) | elle me parle | hun taler med mig | il y pense | han tænker på det | ils ne m’ont pas vu | de har ikke set mig |
B. Nægtelsernes ordstilling
Franske nægtelser består af to led, to ord, nemlig ne (n') + 2. led (pas, rien, personne, jamais etc).
Se reglerne, kapitel 5. Nægtelser.
Formlen er: subjekt | ne | pronomen | vb | pas (2. led) | il | ne | la | voit | pas |

elle ne dit rien x o | hun siger ikke noget | il ne la voit pas x ▲ o | han ser hende ikke/kan ikke se hende | il ne m’a jamais parlé x ☐ o | han har aldrig talt med mig |
C. Placering af adverbier/adverbielle led
Her er ikke de store forskelle i forhold til dansk. Franske adverbier/adverbielle led kan anbringes forholdsvis frit.
Dog skal to ting bemærkes: 1. Hoved- og ledsætninger har samme ordstilling (fransk kender intet til de særlige danske regler for ordstilling i ledsætninger) | il ne parle pas chinois | han taler ikke kinesisk | il dit qu’il ne parle pas chinois il dit qu’il viendra bientôt il dit qu’il va bientôt venir | han siger, at han ikke taler kinesisk han siger, at han snart kommer | Med andre ord: Sæt aldrig et adverbium mellem subjekt og sætningsverbum! | 2. Adverbier om mængde og grad, dvs. fx peu, beaucoup, même, tout, rienm.fl. placeres foran hovedverbet ved sammensat tid. | son père a beaucoup changé | hans/hendes far har forandret sig meget | il n’a rien dit | han sagde intet |
Franske tegn/bogstaver på computeren
Da flere og flere skriver på computer, er her en lille vejledning til de franske diakritiske tegn, som naturligvis godt kan skrives, selvom de ikke findes allesammen på et dansk tastatur layout. Tegn | Tast | Eks. | accent aigu | først accenten (som sidder tv. for Backspace), dernæst vokalen | café élégant | accent grave | først accenten (som sidder tv. for backspace, men foroven, dvs. hold Shift nede og tast), dernæst vokalen | très chèvre | accent circonflexe | først accenten (som sidder foroven på tasten øverst tv. for Enter, dvs. hold Shift nede og tast), dernæst vokalen | château hôpital | tréma | først accenten (som sidder på den øverste tast tv. for Enter), dernæst vokalen | naïf
Citroën | ç - c cédille | hold Alt-tasten nede, mens du taster 0231 på det numeriske tastatur (= ANSI tegn 231) og slip tasterne (Alt + 0231) | ça garçon | Ç - stort c cédille | hold Alt-tasten nede, mens du taster 0199 på det numeriske tastatur (= ANSI tegn 199) og slip tasterne (Alt + 0199) | Ça va ! |
På bærbare computere findes også et numerisk tastatur = de taster tv. for Enter hvor der er pile/tal med grøn skrift.
For at bruge disse taster: * Hold tasten Fn (function) nede samtidig med Alt tasten, mens du taster ANSI-tallet som ovenfor, fx 0231 for at få ç .
(Tasten Fn sidder til venstre for Ctrl i nederste række i venstre side.) * Hvis resultatet er, at din markør på skærmen begynder at hoppe vildt rundt, skyldes det, at det funktionen Num lock ikke er aktiveret, og så fungerer det numeriske tastatur som piletaster, Home, End osv.
I så fald skal du først aktivere Num lock ved at trykke én gang på tasten Num lock i øverste række i højre side, inden du igen taster Fn+Alt+0231.
Bonne chance !

I Word kan du også bruge menuen Indsæt, punktet Symbol: 1. vælg først den skrifttype du bruger (formentlig Times New Roman) 2. find og markér det tegn du skal bruge 3. vælg Indsæt

Du kan også - selvom det er mere besværligt - bruge Start menuen, Programmer, Tilbehør, Systemværktøjer, Tegnoversigt og finde og kopiere særlige tegn derfra - men vælg først den skrifttype du bruger!
I Windows tegnoversigt (ANSI tegntabellen) mangler en del lydskrifttegn. Skriftlig fransk - gode rådAngiv navn, fag, dato, sidetal på hver eneste side samt opgavens titel.Skriv i nutid om den tekst, der ligger foran dig. Kun hvor det er logisk nødvendigt, skal du bruge fx passé composé eller futur (proche).Gentag ikke opgavens trykte, stillede spørgsmål (det tæller ikke med), men angiv tydeligt, hvilket spørgsmål du svarer på, fx B 2. |

Fork. | Type | Forklaring
Eksempel | A | Accenter | I de fleste tilfælde kan du checke ved at udtale rigtigt. Ret og skriv ordet korrekt! | S | Stavefejl | Slå op og ret! Skriv ordet korrekt! | SM | Træk sammen, élision (bortfald af vokal) | qu’il - qu’elle - qu’on (que l’on) - s’il (NB: si elle) | ts | Tegnsætning | Sæt kun pausekommaer, brug andre tegn som på dansk | T | Tid (tempus) | Ikke skifte tid, bland ikke tiderne sammen.
Hovedreglen er, at du skal skrive i nutid
- også selvom teksten er skrevet i datid. | D | Delingsartikel = ubestemt mængde eller antal af noget: du, de la, de l', des | han tjener penge = il gagne de l'argent hun har bøger = elle a des livres | RD | Reduceret delingsartikel = de (d') = efter nægtelse/angivelse af mængde, også mængdesadverbium | han har ikke nogen bil = il n'a pas de voiture en flaske vin = une bouteille de vin mange turister = beaucoup de touristes | IT | Lav direkte tale om til indirekte tale, det er en sproglig bearbejdning, som tæller - og det gør ren afskrift ikke! |
(direkte) Hun spørger Michel: “Kan du huske mig?”
(indirekte) Hun spørger Michel, om han kan huske hende
Elle demande à Michel s’il se souvient d’elle | E | Endelse, forkert/glemt endelse. Det kan dreje sig om
- verbet (kongruens)
- et adjektiv eller en PP (køn og tal)
- et sb (substantiv/navneord) i flertal | il demande / ils désirent elles sont brunes les enfants / les autres | VB 1/2/3 | Regelmæssigt vb, 1., 2. eller 3. bøjning | 1. je parle, nous parlons
2. je rougis, nous rougissons
3. je réponds, nous répondons | U | Ordet bøjes uregelmæssigt, og du må slå det op i grammatikken, fx | adj: bon - bonne adj: nouveau - nouvel - nouvelle pron: tout - toute, pl: tous - toutes sb: un travail - des travaux | UV | Uregelmæssigt vb. | Du må slå det op og lære bøjningen i nutid og de andre hovedformer, som bruges til at danne de øvrige tider. | BI | Bisætningsindleder må ikke springes over på fransk!! | il pense que c'est bon elle trouve qu'il a raison peut-être que ce n'est pas difficile c'est le père qu'on comprend | OS | Ordstilling - ordet eller udtrykket skal flyttes. Det kan dreje sig om
- en nægtelse
- et bundet personligt pronomen
- et adverbielt led | elles ne savent rien elle lui parle elle dit qu'elle est toujours fatiguée | INF | Infinitiv (navnemåde), du skal bruge inf. her
Endelse vb1: -er
Endelse vb2: -ir
Endelse vb3: -re | elle voudrait lui parler elle ne peut pas maigrir ils ne savent que répondre | | Indeks, stikordsregister | à * à + bestemt artikel * + geografiske navne * + infinitiv * + lequel * Dativ, hensynsled * i - præp om sted * på - præp om sted * tid, hastighed og afstand * til - præp * Verber med à * Verber med dativobjektAdjektiver/Tillægsord * bøjning i køn og tal * elementære adjektiver * gradbøjning * adj med forskellig betydning efter ordstilling * ordstilling/placering * som navneord * Uregelmæssig gradbøjning * Urm. bøjning i køn og talAdverbier * Adjektiver brugt som adverbier * Andre oversættelsesmuligheder * Dannelse af adverbier * Fødte adverbier * Gradbøjning * Gradsadverbier * Mængdesadverbier * adverbier om tid * Urm. adverbiumsdannelse * Urm. gradbøjningaf - præp af - i passiv ved agens al, alt, alle aller anden, andet, andre
Artikler * à + bestemt artikel * Artiklernes brug * Artsartikel * Bestemt artikel * de + bestemt artikel * Delingsartikel * Faste udtryk uden artikel * Reduceret delingsartikel de (d’) * Ubest. artikel i særlige tilfældeat - konjunktion/bindeord at + infitiniv
Avoir * bøjning * avoir l'air * avoir peur * faste udtryk * havde/fik * hjælpeverbum * faste udtryk uden artikel * y avoir/il y a = at være/findesbeau beaucoup - gradbøjning
Bestemt artikel bien - adverbium bien - gradbøjning
Bindeord, se Konjunktioner (konj)
Biord(sled), se Adverbier blandt/mellem - præp boire bon - gradbøjning både ... og ce (c’) = det ce qui/ce que/ce ... quoi = hvad ce, cet, cette= demonstrativt pronomen est-ce que cela/ça = det connaître da - konjunktion de (d') * + bestemt artikel * + infinitiv * + lequel * af - præp * af - i passiv ved agens * delingsartikel * dont * en * fra - præp * genitiv/ejefald * med - præp * moins de (d') * om - præp * plus de (d') * præp de (d') og konj que (qu') * Reduceret delingsartikel de (d’) * Reduceret delingsartikel + mængdesadv * Reduceret delingsartikel + nægtelse * Venir + de (d') - passé récent * Verber med de (d')Demonstrative pronomener * Adjektiviske former * Substantiviske formerderfor devoir - vb dire écrire efter - konj efter - præp
Egennavne, proprier * Forkortelser/sigles * Geografiske navne * Menneskeskabte tingEjestedord, se Possessive pronomener
En * + geografiske navne * af - præp * adv-pron betydning og indhold * faste udtryk * gérondif * i - præp * om - præp * på - præp * ordstilling * ordstilling ved modalverbum og aller/venir * stedsadverbium * til - præp * ved årstalen eller anden, et eller andet enten ... eller
Être * + prædikat (omsagnsled) * + reelt/egentligt subjekt * bøjning af PP * bøjning * i faste udtryk * som hjælpeverbum * kløvede sætninger * passiv * var/blev - hvilken datid?faire falloir (il faut) - bøjning
Flertal, se under ordklassen for/for ... siden - præp for at - konj fordi Forholdsord, se Præpositioner fra - præp før - konj før - præp grand - gradbøjning
Grammatiske forkortelser og forklaringer hel, helt, hele
Henførende stedord, se Relative pronomener hinanden Hjælpeverber * Avoir som hjælpeverbum * Être som hjælpeverbumhvad, se Pronomener, spørgende eller relative hvem, se Pronomener, spørgende eller relative hver/hvert, enhver/ethvert hverken ... eller hvis - konj hvor mange/meget - spørgende hvor(hen), hvorfra - spørgende hvordan, hvorfor, hvornår i - præp il * faste udtryk * il faut - bøjning * il y a * klokken, lys/mørke og vejret * Personligt pronomen * Upersonligt = det, der, denind, ud, op, ned - bevægelse/retning indtil - konj
Infinitte verbalformer * gérondif * Infinitiv/navneform * participe passé/PP/datids tillægsform * participe présent/PPR/nutids tillægsform * Participierne/tillægsformerneInterjektioner, se Lydord og udråbsord
Interrogative pronomener, se Spørgsmål og spørgepronomener
Kendeord, se Artikler
Konjunktioner/bindeord * Sideordnende * UnderordnendeKonjunktiv, se Subjonctif lireLister * Adjektiver brugt som adverbier * Adverbier/verber om retning * Avoir som hjælpeverbum * Danske refleksive verber * Elementære adjektiver * Être som hjælpeverbum * Forkortelsesord/sigles * Franske refleksive verber * Geografiske navne * Gradsadverbier * Grammatiske forkortelser og forklaringer * høflighed * kommunikationsverber * mængdesadv + delingsartikel * mængdesadv - liste * præpositioner * Substantiver hankøn * Substantiver hunkøn * sideordnende konjunktioner * Substantiver med konsonantisk h * Substantiver som er m/f * Substantiver m+f | * tidsadverbier * udtryk om sted og retning * underordnende konjunktioner * Upersonligt il * urm verber i fremtid/futur * Uregelmæssige verber * urm verber i PP * urm verber i PPR * urm verber i subjonctif * verber med à * verber med dativobjekt * verber med dativobjekt uden objekt * verber med de * verber med objekt * verber med objekt og dativobjekt * verber med prædikat/uden objekt * verbernes endelserLydord og udråbsord mal - adv mal - gradbøjning man mauvais - gradbøjning med - præp meget - adv mens mettre mod - præp
Modalverber/mådesudsagnsord * betydningsområder * devoir * pouvoir * savoir * vouloirMådesudsagnsord, se Modalverber
Navneord, se Substantiver nogen, noget, nogle
Nægtelser * Enkle nægtelser * Enligt ne (n') * Kombinerede nægtelser * Udeladelse af ne (n')når
OAP reglen om - konj om - præp
Ordstilling * Adjektivernes ordstilling * Den almindelige sætning * inversion (omvendt ordstilling) i spørgsmål * Nægtelsernes ordstilling * objekt foran hensynsled * Placering af adverbier/adverbielle led * Pronomenernes ordstilling * Pronomenernes ordstilling ved modalverbum/aller/venir * qui = ‘som’ - som styrelseouvrir
Personlige pronomener * Bundne personlige pronomener * Pronomenernes ordstilling * Pronomenernes ordstilling ved modalverbum/aller/venir * Ubundne personlige pronomenerpetit - gradbøjning peu - gradbøjning
Possessive pronomener/Ejestedord * Adjektiviske former * Substantiviske formerpouvoir prendre Pronomener * autre = anden/andet/andre * chaque, chacun(e) = hver (eneste)/enhver * Demonstrative pronomener * en * même = samme/selv/endog * Neutrale pronomener: ce/il/cela * on = man * ordstilling * ordstilling ved modalverbum/aller/venir * Personlige pronomener * Possessive pronomener * quelque, quelqu'un, quelque chose * Refleksive pronomener * Relative pronomener * Spørgsmål og spørgepronomener * tel = sådan/så/i den grad * tout = al/alt/alle, hel/helt/hele * Ubestemte pronomener * yProprier, se Egennavne
Præpositioner
på - præp
Påpegende stedord, se Demonstrative pronomener
Refleksive pronomener * Forskelle fransk/dansk * hinanden * Passiv betydningRegelmæssige verber * futur og conditionnel * imparfait * infinitiv/navneform * nutid/présent * oversigt over endelser * participe passé/PP/datids tillægsform * participe présent/PPR/nutids tillægsform * passé simple * Små uregelm. i 1. bøjning * subjonctif/konjunktivRelative pronomener/henførende stedord * Ce qui/ce que/ce ... quoi = hvad * dont = hvis/hvorom/hvoraf osv * lequel = som/hvilken/hvem * qui/que (qu') = som/der/-samme, selv, endog savoir selvom - konj
SEP reglen siden - konj sig (selv) skønt - konj social som, se Relative pronomener sortir Spørgsmål og spørgepronomener * Andre spørgeord * indirekte spørgsmål * quel/lequel * qui/que/quoi = hvem/hvad * SpørgeteknikStedord, se Pronomener
Subjonctif, konjunktiv/ønskemåde * former og endelser * anvendelse * avoir peur, il faut, vouloirSubstantiver, navneord * Egennavne * Flertal * Genitiv og dativ * med konsonantisk h * Substantiver som er ental * Substantiver som er flertal * Substantivers køn * Uregelmæssig hunkønsform * Uregelmæssigheder i flertalså - konj så længe - konj sådan, så, i den grad
Talord * anvendelse * Mængdetal * Ordenstaltil - præp tilbagevisende..., se Refleksive pron
Tillægsformer, se Infinitte verbalformer
Tillægsord, se Adjektiver
Ubestemt artikel
Udsagnsord, se Verber uden - konj uden - præp under - præp
Uregelmæssige verber
Vejledning
venirVerber, bøjning * Aktiv/handleform * Hjælpeverber * Infinitiv/navneform * Infinitte verbalformer * Modalverber * Modus * Passiv/lideform * Refleksive verber og pronomener * Regelmæssige verber * Tider, verbets tider * udtryk med passiv betydning * Uregelmæssige verber * Verbernes konstruktion * Verber med à * Verber med dativobjekt * Verber med de (d') * Verber med objekt * Verber uden objekt
Verbets tider * Aspekt: betydningsforskelle * Baggrundsplan, uafsluttet aspekt * Conditionnel * Datiderne * Forgrundsplan, afsluttet aspekt * Fortids- og datidsplan * Fremtid, futur * Førdatid * Imperativ/bydemåde * Indikativ * Nutidsplan * Oversigt over tiderne * nær fortid, passé récent * nær fremtid, futur proche * Présent, nutid * Subjonctif, konjunktivvoir vouloir Y * faste udtryk med y + il y a * ordstilling * ordstilling ved modalverbum/aller/venir * stedsadverbiumØnskemåde, se Subjonctif |
Grammatisk ordliste fransk * Disse forkortelser bruges almindeligt i grammatikker og ordbøger.
Det er derfor en særdeles god idé at gøre sig bekendt med de mest almindelige én gang for alle. * Listen er alfabetisk ordnet efter forkortelsen. * Ord som er markeret med * forekommer i listen. Forkortelse | Latin | Dansk | Fransk | adj | adjektiv | tillægsord en god dreng | adjectif un bon garçon | Adjektiver lægger sig til *substantiver/substantiviske led. | adv | adverbium / adverbielt led | biord / biordsled han taler godt | adverbe il parle bien | Adverbier kan lægge sig til a. verbum b. adjektiv c. adverbium d. hel sætning | akk | akkusativ | akkusativ / genstandsfald jeg ser ham | accusatif / objet direct je le vois | Hvem/hvad ser jeg? *Objekt står i akkusativ, hvilket på fransk kun spiller en rolle i forbindelse med brugen af personlige *pronomener. | art | artikel | kendeord | article | Substantiver skal som regel bestemmes. Dette sker bl.a. ved hjælp af artikler/kendeord. Der findes flere slags artikler, bl.a. bestemt og ubestemt artikel. | best art | bestemt artikel | bestemt kendeord drengen huset timen | article défini le garçon la maison l'heure | cond | konditionalis | betingelsestid / fortids fremtid hvis jeg kunne, ville jegkomme | conditionnel si je pouvais, je viendrais | dat | dativ | dativ / hensynsled (-fald) jeg giver ham / hendebogen | datif / objet indirect je lui donne le livre | Dativobjekt/hensynsled (til hvem/for hvem?) står i dativ, hvilket på fransk kun spiller en rolle i forbindelse med brugen af personlige pronominer, idet man ellers bruger præpositionen à. Dativobjekt angives ofte med en firkant. | dem | demonstrativt pronomen | påpegende stedord den(ne) mand | article démonstratif cet homme | Demonstrative pronomener kan bestemme substantiver, eller et demonstrativt pronomen kan erstatte et substantiv. | élision | | bortfald af *vokal, som erstattes af apostrof | élision | f | femininum | hunkøn en kvinde / kvinden | féminin une / la femme | Franske substantiver er enten maskulinum eller femininum, i modsætning til danske, der er enten fælleskøn eller intetkøn. | fut | futurum | fremtid jeg kommer i morgen | futur (proche) je viendrai demain je vais venir demain | Dansk bruger oftest nutid, fransk futur (proche) om logisk fremtid. | gen | genitiv | ejefald drengens bog | le livre du garçon | Genitiv udtrykker ejendoms- eller tilhørsforhold, dansk bruger endelsen -s, fransk bruger *præpositionen de. | gér | gerundium | svarer til dansk præsens participium / ledsætning, udtrykker samtidighed / middel = ved at... / syngende / idet... | gérondifen chantant | imp | imperfektum | uafsluttet / beskrivende datid i tale og skrift jeg (stod / sad og) talte | imparfait je parlais | impér | imperativ | bydemåde syng! (du-tiltale) lad os synge! syng! (høfligt) | impératif chante ! chantons ! chantez ! | Imperativ er en måde (ikke en tid), som afviger fra indikativ. Subjekt udtrykkes ikke! | ind | indikativ | fremsættende måde han lever | indicatif il vit | Indikativ er den almindelige (fremsættende) måde, som bruges i de forskellige tider, og som står i modsætning til *sbj, konjunktiv (ønskemåde, le subjonctif). | inf | infinitiv | navneform at synge | infinitif chanter | Infinitiv er verbets grundform, og dermed den form, som det findes under i ordbogen! | inter | interjektion | lyd- og udråbsord åh! / av! | interjection f oh ! / aï ! | Interjektioner beskriver udbrud, følelser, lyde o.l. | inv | invariabel | ubøjelig | invariable | Visse ord/ordklasser er ubøjelige, fx *præpositioner. | komp | komparativ | 2. grad større (end) | comparatif plus grand (que (qu')) | *Adjektiver kan gradbøjes, og komparativ er 2. grad, som bruges til at sammenligne. | konj | konjunktion | bindeord og / men / fordi | conjonction f et / mais / parce que (qu') | Konjunktioner forbinder ord, led eller sætninger. | kons | konsonant | medlyd | consonne f | Konsonanter kan ikke 'stå alene', findes kun i kombination med én eller flere *vokaler, således at der dannes stavelser. På fransk skal man være opmærksom på reglerne for *liaison (overtrækning, dvs at en normalt stum konsonant i slutningen af et ord skal udtales for at binde ordet sammen med det følgende, fx. ils sont allés [ilsõtale]), og reglerne for *élision (bortfald af vokal og sammentrækning med apostrof, fx. l'amour[lamur]) i forbindelse med ord, der begynder med vokal eller stumt h. | liaison | | overtrækning af slutkonsonant til flg. ord, som begynder med *vokal | liaison f | m | maskulinum | hankøn en dreng / drengen | masculin un / le garçon | Franske substantiver er enten maskulinum eller femininum, i modsætning til danske, der er enten fælleskøn eller intetkøn. | m obj | transitivt verbum | kan tage objekt jeg lægger den her | transitif je le mets ici | De fleste verber er transitive og knytter / kan knytte objekt til sig, fx. at lægge. Modsætningsvis er visse verber intransitive (*u obj) og kan ikke knytte objekt til sig, fx. at ligge. | neg | negation | nægtelse han taler ikke | négation f il ne parle pas | Nægtelser benægter eller indskrænker på anden vis udsagnets indhold. | obj | objekt | genstandsled jeg ser ham | objet je le vois | Objekt / genstandsled står i akkusativ (se akk), hvilket på fransk kun spiller en rolle i forbindelse med de personlige pronominer. | p/ptc | participium | tillægsform | participe | Et participium er en form af verbet (se PP og PPr), som ikke er en tid og ikke kan bøjes i hverken tid eller person, og som derfor ikke kan fungere som sætningsverbum. Dertil kræves kombination med et hjælpeverbum, således at der sammen med hjælpeverbet dannes en tid!
Participier kan iøvrigt fungere som adjektiver. | pc perf | perfektum | afsluttet datid / førnutid i talesprog du svarede / har svaret han svarede / har svaret | passé composé tu as répondu il a répondu | pers pron | personligt pronomen | personligt stedord jeg, du, han, hun | pronom personnel je, tu, il, elle | Rækken af personlige pronomener består af 3 personer i ental og 3 i flertal: 1. pers: tale (jeg, vi), 2. pers: tiltale (du, I), 3. pers: omtale (han, hun, den, det, de). | pl | pluralis | flertal | pluriel | poss (pron) | possessiv(t pronomen) | ejestedord min, mit, mine | adjectif / pronom possessif mon, ma, mes | Possessive pronomener udtrykker ejendoms- eller tilhørsforhold. De kan bestemme substantiver, eller et possessivt pronomen kan erstatte et substantiv. | pp | perfektum participium | datids / kort tillægsform talt | participe passé parlé | Et participium er en form af verbet, som ikke er en tid og ikke kan bøjes i tid og person og derfor ikke kan fungere som sætningsverbum. Dertil kræves kombination med et hjælpeverbum, således at der sammen med hjælpeverbet dannes en tid! Participier kan iøvrigt fungere som adjektiver.
Perfektum participium er passiv. | ppr | præsens participium | nutids / lang tillægsform talende | participe présent parlant | Et participium er en form af verbet, som ikke er en tid og ikke kan bøjes i tid og person og derfor ikke kan fungere som sætningsverbum. Participier kan iøvrigt fungere som adjektiver.
Præsens participium er aktiv. | pqp | plusquamperfektum | førdatid han havde svaret | plus-que-parfait il avait répondu | Førdatid bruges i forbindelse med datid om handlinger, som tidsmæssigt indtraf før det datidige. | prés | præsens | nutid jeg taler | présent je parle | pron | pronomen | stedord han, min, som | pronom il, mon, qui | Pronomener erstatter en anden - som regel større og tidligere nævnt - sproglig størrelse. Der findes adskillige slags/kategorier af pronomener, se disse! | præd | prædikat | omsagnsled han er lærer | prédicat il est professeur | Et prædikat, oftest subjektsprædikat (omsagnsled til grundled), sjældent objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled), står i modsætning til objekt i sætningsanalysen, da man ved verber som 'være, blive, hedde' med flere kan sætte en slags lighedstegn mellem subjekt og prædikat, som i virkeligheden er det samme. | præp | præposition | forholdsord på, i, med | préposition f à / sur, dans, avec | Præpositioner beskriver sammen med den efterfølgende styrelse forhold som tid, sted, årsag osv. Præpositionsled fungerer som adverbielle led. | ps / passé déf | | afsluttet datid i skrift- / litterært sprog du svarede | passé simple / passé défini tu répondis | q(n) | | nogen / en (eller anden) at elske én at give én noget | quelqu'un aimer q donner qc à q | Denne forkortelse bruges i ordbøger til at angive den fuldstændige navnemåde, l'infinitif complet, som oplyser om verbets konstruktion, dvs hvorledes det bruges i sætninger.
Aimer q viser, at den man elsker, er objekt, mens donner qc à q viser, at det man giver, er objekt, mens den man giver noget til, er dativobjekt. | qc | | noget / et eller andet at elske noget at tænke på én/noget at tale om noget | quelque chose aimer qc penser à q/qc parler de qc | Denne forkortelse bruges i ordbøger til at angive den fuldstændige navnemåde, l'infinitif complet, som oplyser om verbets konstruktion, dvs hvorledes det bruges i sætninger.
Aimer qc viser, at det man elsker, er objekt, mens penser à q/qc viser, at 'på' i denne sammenhæng hedderà! | refl | refleksivt pronomen/verbum | tilbagevisende stedord/udsagnsord jeg vasker mig at vaske sig | (verbe) pronominal je me lave | Det refleksive pronomen, som på fransk står foran verbet, viser tilbage til subjektet og er samme person. 'Jeg vasker dig' betyder jo noget ganske andet! | rel pron | relativt pronomen | henførende stedord som, der, hvor | pronom relatif qui, que, où | Viser tilbage til led i hovedsætning, som uddybes i den relative ledsætning. | sb | substantiv | navneord dreng, hus | nom commun / substantif garçon m, maison f | Navneord har grammatisk køn, som må læres sammen med selve glosen! | sbj | konjunktiv | ønskemåde
Leve Frankrig! | subjonctif
Vive la France ! | Konjunktiv bruges på fransk til meget mere end at udtrykke ønsker. I moderne fransk bruges næsten udelukkende præsens konjunktiv (nutids ønskemåde / subjonctif du présent). | sg | singularis | ental | singulier | subj | subjekt | grundled jeg taler | sujet je parle | Hvem/hvad taler? 'jeg' er subjekt i sætningen, dvs den/det som udfører den handling, der udtrykkes i sætningsverbet. | sup | superlativ | 3. grad størst | superlatif le plus grand | *Adjektiver kan gradbøjes, og superlativ er 3. grad, højeste grad. | ubest art | ubestemt artikel | ubestemt kendeord en dreng en pige et hus | article indéfini un garçon une fille une maison | u obj | intransitivt verbum | uden objekt den ligger dér | verbe intransitif il est là | Visse verber er intransitive og kan ikke knytte objekt til sig, fx. at ligge, i modsætning til transitive verber, fx at lægge, se *m obj. | upers | | upersonligt det sner | impersonnel il neige | Visse verber er upersonlige, dvs. kan kun bruges i 3. person ental med 'det / den / der' = il som subjekt. Man kan fx (normalt) ikke sige: jeg, du, han, hun osv sner! | vb | verbum | udsagnsord at tale / talende / talt | verbe parler / parlant / parlé | vb | verbal | udsagnsled /sætningsverbum han taler / han talte / hanhar talt | verbe il parle / il a parlé | Verbet er grundelementet i enhver sætning: det beskriver handling eller tilstand.
Verbalet retter sig efter sætningens subjekt og markeres ofte med o (bolle). | vok | vokal | selvlyd | voyelle f | Vokalen er grundelementet i enhver stavelse. Uden vokal, ingen stavelse! På fransk skal man være opmærksom på reglerne for liaison (overtrækning vil sige, at en normalt stum lyd skal udtales for at binde ordet sammen med det følgende, fx. ils sont allés [ilsõtale]), og reglerne for élision (bortfald af vokal og sammentrækning med apostrof, fx. l'amour [lamur]) i forbindelse med ord, der begynder med vokal eller stumt h. |…...

Similar Documents

Premium Essay

Alex Ferguson’s Leadership

...Alex Ferguson’s leadership Alexander Chapman Ferguson, known as Alex Ferguson, was born in 1941, in Govan Glasgow Scotland. As a teenager he was working as a tool’s apprentice in his father shipyard then in his 19, he became a labor union activist and an active member of the “Labor Party”. As far as Ferguson’s “the football player” career is concerned, actually, he did not achieve a successful career. In fact, as a player Ferguson started with a small local football team the “Queens Park and St Johnston” club. Afterward, he got the chance to join the “Glasgow Ranger” club, yet this union did not last since he resigned after being responsible for the defeat of his team against its fierce rival the “Glasgow Celtic” club. So determined, Alex Ferguson joined the “East Stirling” football club but this time as a manager rather than as a player. His first management period lasted for three seasons and then was recruited by the Scottish football team “Aberdeen”. With limited resources, Ferguson achieved the unthinkable, he won with his club the “European Winners’ Cup” during the 1982-3 season. This achievement with “Aberdeen” was a milestone in his career and made him “THE” coach that many big names in the European football scene like Real Madrid, Barcelona, Arsenal, and Tottenham, wanted to engage him. Ultimately, Ferguson chose to join Manchester United (MU). During his reign, Manchester United advanced from an ordinary local team to a top-class national team. Together they......

Words: 321 - Pages: 2

Premium Essay

Mr Alex Goulding

...GCE History Coursework Resource Record Sheet Centre Number: 15125 Candidate Number: 8097 Candidate Name: Alex Goulding Coursework Programme Title: Assignment Title Part A: To what extent can the establishment of the PRC be seen as a turning point in the last 100 years of Chinese history? Issue | Sources | Comments | Teacher’s comments if appropriate | Teacher’s initials and date | | School Notes – Mr Olsen PowerPoint presentations and hand out sheets. | -Early Chinese History; Qing Dynasty-Mao Zedong’s reign (Great Leap Forward, Cultural Revolution etc..)-Deng Xiaoping reign (rebuilding China) | | | | Deng Xiaoping and the transformation of China – Ezra. F. Vogel (author) | -Deng Xiaoping reign (how it differed to Mao Zedong’s, economic zones, -Chinese socialism – against traditional Marxist beliefs. | | | | Access to History, The People’s Republic of China, 1949-1976 – Michael Lynch (author) | -Mao Zedong’s reign (Great Leap Forward, Cultural Revolution etc..)-Deng Xiaoping reign (rebuilding China) | | | | The Search for Modern China – Jonathan. D. Spence (author) | -Life in China before Mao Zedong and Deng Xiaoping-The Chinese Empire; Qing Dynasty | | | | A Bitter Revolution: China’s struggle with the modern world – Rana Mitter (author) | -China before the present day/before it became so powerful worldwide-Mao Zedong’s and Deng Xiaoping’s reignModern Day China | | | | China: From Empire to People’s Republic...

Words: 362 - Pages: 2

Premium Essay

Response to Alex Tabarrok

...Bradley Allen Grace Seunghae O 7/3/13 Response to Alex Tabarrok I do not agree with Alex Taborrok’s discussion. I think that his points are far too fantasized to be considered as something real and tangible. Although it would be nice to think that a globalized economy will bring about a rise in productivity and eventual prosperity for all, it is irresponsible to believe that the United States should be the forerunner in developing new technologies, and improve education in order to meet those rising standards in development. When Taborrok says, "The US educational system is the candle for others to light their flames", he leaves out that the United States of America is not even in the top rankings of education throughout all countries in the world. I disagree with this point. I, along with many other people, agree that our educational system is in complete shambles. Our children are forced into a standardized curriculum that doesn’t efficiently prepare them for the real-world. It also does not encourage problem-solving behavior. They completely glaze over issues such as taking care of ourselves by eating right, which is the cause for the nation-wide epidemic of obesity and disease. We have far too many of our own problems that need to be dealt with in our educational system for us to be considered the light that will shine the way into everlasting prosperity. If the globalized world comes to us for our education, than we will just increase our problems and spread them......

Words: 1018 - Pages: 5

Free Essay

Alex Sander

...Issues Alex Sander’s behaviour can be summed up in the following points: • He doesn’t give much importance to performance review system as he thinks that the 360̊ performance review system was just a waste of time • He believed that his temper was the most effective management tool for him because he feels that his anger resulted in the increase of the output of the company employees • He lacked the quality of being an effective manager as he was incapable of getting work done from others. • His aggressive nature in the completion of the project and believes that being pushy and commanding is the only way to get the job done. • Lack of patience in Alex is also one of the major issues as he gets irritated of explaining things to his employees more than a couple of times • For him the success was only in terms of money as he only looked at the fact the how much more amount of return he has made on his investment Sam Glass (one of the product group supervisors) has certain issues: • He considers the 360̊ performance review as an important part and wants Alex to take all the survey seriously • Glass is also concerned about the working style of Alex because while working in a team he doesn’t work as a team rather he works as an individual and tries to complete all the work on his own • Besides all flaws that Alex has, Sam Glass still wants to have Alex in his office because of his hard work and his dedication toward the......

Words: 1164 - Pages: 5

Premium Essay

Alex as an Antihero

...Alex as an Antihero The question that has plagued scientists, sociologists and psychologists alike over time has been a simple "Are humans born completely good or evil?". Though the question still remains elusive, Anthony Burgess attmepts to make a point about humanity in his novel Clockwork Orange. Burgess presents the idea that good and evil are both necessities in humans, and that often it is up to freewill and choice to become one or the other. In his novel, Burgess created a character that chose to do many bad things voluntarily, but near the end the same character decided to show some good qualities and good intentions when goodness was not being forced upon him. Alex's presentation as an antihero emphasizes Burgess' point of the co-existance of good and evil. Alex fufills many qualities to being identified as an antihero. He has visible flaws, creating an imperfect image, and he appears to be more "gritty" in personality instead of being more refined. When Alex decides to engage in criminal activity he never thinks about what the right or moral choice is, he often thinks of what will benefit only himself. As seen on page 23, Alex punches his friend, Dim, in the nose as revenge for not composing himself and being mannered in public showing that Alex does seek revenge for personal satisfaction. Lastly, Alex also posesses qualities in himself that would normally belong to a villian, such as greed, amorallity and having violent tendencies. There are also several......

Words: 314 - Pages: 2

Premium Essay

A Day in the Life of Alex Slander

...A Day in Life of Alex Slander Problem Statement To identify method in which Sam Glass can effectively implement 360 degree feedback system and utilize it in developing the leadership attributes in Alex Sander. PESTCL Analysis Political: External trade unions can create havoc over employees working for long hours and denied holidays by Alex Economic: Avant-Garde’s skin care products division is aiming at achieving major US market share by launching the product “Nourish” by acquiring the company Landon Care Products Technological: With the advent of new technological interfaces people are able to communicate with the virtual teams across several countries and are able to receive work related feedback. Cultural – The acquisition of an American company, Landon by a European company Avant-Garde created some differences in the work culture of Landon. American employees have to work with their European colleagues, where the cultural differences were high as well. SWOT Analysis SWOT of Alex Sander Strengths | Opportunities | * High commitment to work * Entrepreneurial abilities * Excellent decision making skills * Multitasking * Open to learning opportunities * Good product/market knowledge * Is willing to mentor * Inquisitive/curious * Successfully rebranded two national skin care products- confidence and experience * Relentless * Generous and acknowledges good performance * Proactive | * To get into broader planning areas in Landon *......

Words: 1112 - Pages: 5

Premium Essay

Alexs Life

...Science Fair ____________________________________ alex zamora 03\24\14 teacher:MRS.TATKIN ROOM:205 1.MY SCIENCE FAIR QUESTION THAT I WILL TEST IS DOES THE FLAVOR OF GELATIN AFFECT THE AMOUNT OF TIME IT TAKES TO SET? MY TOPIC IS TO DO WITH TIME AND COMPARING AND CONTRASTING. 2.MY HYPOTHESIS TO THIS IS THAT THE CONDENSITY OF THE GELATIN AND THE ACID OF THE GELATIN WILL AFFECT THE AMOUNT OF TIME IT TAKES TO SET BECAUSE THE DIFFERENT KINDS OF GELATIN HAVE DIFFERENT AMOUNTS OF CONDENSITY AND ACID AND SUGAR SO MY HYPOTHESIS IS YES THE FLAVOR OF GELATIN WILL AFFECT THE AMOUNT OF TIME IT TAKES TO SET. 3.MY PURPOSE OF THIS IS BECAUSE YOU KNOW HOW SOME KIDS LIKE GELATIN/JELLO AND THEY LOVE IT AND THEY WANT THEIR PARENTS TO MAKE THEM SOME BUT IT TAKES TO LONG TO SET AND THE KIDS ARE THROWING A FIT BECAUSE THEY WANT IT NOW LIKE NOW NOW NOW AND I WANT TO KNOW WHAT FLAVOR OF GELATIN TAKES THE LEAST AMOUNT OF TIME TO SET SO I CAN TELL MY MOM THE FLAVOR TO BUY TO MAKE MY SISTER TO MAKE IT FAST. 4.THE MATERIALS WE WILL NEED TO PREFORM THIS SCIENCE EXPERIMENT IS A POT TO BOIL WATER TO MAKE GELATIN,TWO BOWLS TO PUT ONE GELATIN FLAVOR IN EACH WHEN GELATIN DONE,TWO STOPWATCHES TO SEE HOW LONG EACH FLAVOR TAKES TO SET,REFRIGERATOR TO PUT GELATIN IN TO SET,AND A DATA TABLE SET UP WITH 3 TRIALS TO HAVE THE PROPER DATA IN SCIENCE WE ALWAYS HAVE TO DO 3 TRIALS FOR EVERY EXPERIMENT WE CONDUCT. 5.I AM WORKING WITH A PARTNER AND HIS NAME IS ISAAC PENA AND ME AND HIM ARE GOING TO SPLIT THE......

Words: 399 - Pages: 2

Premium Essay

A Day in the Life of Alex Sander

...SITUATION Alex Sander is a young and promising product manager in the Toiletries Division of Landon Care Products Inc. Over the past year, he has successfully rebranded two of Landon’s skin care products in the United States. Alex has created a winning enviornment at the Toiletries Division by applying very high standards to everyone, and often pushing his staff to the limits. A recent 360 degree review has revealed that Alex’s strong drive to succeed has come at a cost, as his staff are highly disenchanted by his iron-fisted ways. (Alex has since discounted the importance of the these findings.) Sam Glass, Alex’s direct manager, is one of the three Product Group supervisors and is coordinating the 360 degree Performance/Feedback Review discussion with Alex. As part of the 360 process comments have been recorded from selected individuals higher and lower in the organizational hierarchy that the individual receiving the feedback. Sam is scheduled to have a discussion with Alex on his 360 process comments and has indicated a contradiction with the results and Alex’s self-assessment. ANALYSIS Alex Sander is described by his staff as a successful, but overly-critical, narcissistic, demanding and inconsiderate micro-manager. These attributes fit the Harvard Business Review Guide to Office Politics’ (Dillon 2013, p. 15) description of a “Control-Freak Boss”. With reference to the Guide, it must be understood that Alex is behaving in this manner not because he is evil.......

Words: 2246 - Pages: 9

Premium Essay

A Day in the Life of Alex Sander

...evil” portrait of Alex. He is a sort of incarnation of House, MD, a main character of a famous TV series: he is a high performer, but he has a lack of ability to work well with others. Narcissism, Machiavellianism and arrogance are three important negative traits of his personality emerge from the data and from the case. Alex’s Napoleonic temper negatively affects his work environment causing nervous and distressed co-workers without seeing anything wrong with this situation as long as the job gets done. Therefore his co-workers respect him, but they do not see him as a team leader. If I were Glass, I would invest more time in helping Alex progress in Landon. First, I would read and analyze his 360 performance review with him because there are plenty of comments on Alex that should open his eyes to his arrogance. Since he is a narcissist, it would be hard to get Alex admit his weakness, but he definitely needs a wakeup call to let him fully understand and take seriously this issue. If he wants to be a well rounded leader, he absolutely needs to understand how his attitude affects others emotions and work performance. For this reason I would implement a reward system that takes into account also his ability to evaluate co-workers contributions, not just economic or financial goals. I would suggest Alex to go to counseling to help him relate to others, and workshops on performance reviews to teach him the validity and strength of a 360 review. Therefore, Alex will......

Words: 347 - Pages: 2

Premium Essay

A Day in the Life of Alex Sander

...Alex Sander’s Organizational Behavior Review Alex Sander is the project manager at Landon Care Products, Inc. Alex is smart. Alex is self-driven. Alex is an asset to his company in that he makes intelligent decisions, faces challenges straight on, and confidently makes things happen while getting things done. In over just one year at Landon, Alex rebranded two national skin care products. Sam Glass, Alex’s supervisor, expected Alex to cause waves within the work place when he hired him, due to his aggressive personality. This is exactly what happened. What Sam failed to predict when he hired Alex a year ago, was the extent to which Alex would cause waves among co-workers. A recent 360( review conducted at Landon justifies Alex’s disregard for co-worker’s feelings. And while this performance review is the issue Glass wishes to address, Alex has recently voiced an interest in moving further up in the company to a higher, more influential position. Alex sees himself as a leader. The problem is that while his co-workers respect him, they do not see him as a team leader. In order to help Alex become a leader, Glass needs to help Alex address this critical issue. And because of Alex’s personality, this will not be easy. Alex’s personality needs to be briefly addressed to help clarify the reasons behind the problem he is having at work. Alex has the personality characteristic of Machiavellianism, which according to Robbins and Judge, this means that he is pragmatic...

Words: 1384 - Pages: 6

Premium Essay

Alex Sharpe's Portfolio

...Executive Summary Our team concludes that risk and return are strongly correlated. A higher risk usually yields a higher return. Our team observed that within Alex Sharpe’s portfolio, the Reynolds’ fund holds the highest risk (highest standard deviation of 32.45%), as well as the highest return (16.27% in comparison to Hasbro’s return of 11.31%). Although a lower standard deviation (lower risk) is ideal for an investment portfolio, the Reynolds’ fund yields a higher return for the higher associated risk. Furthermore, our team’s data illustrated that the mix of S&P with Reynolds has a higher return and lower standard deviation than the S&P alone. In addition, if Sharpe invests in Reynolds and Hasbro equally, at for instance, one percent, the average return for Reynolds is significantly higher (at 7.08%) than the average return for Hasbro (at 6.97%). Computing the Sharpe ratio for each of the portfolios, the one with 1% Reynolds is the highest at. Given this analysis, our team feels that Alex Sharpe should consider investing more in the Reynolds fund than in Hasbro fund. Stock Analysis 1. Returns and Risk Estimate and compare the returns and variability (i.e., annual standard deviation over the past five years) of Reynolds and Hasbro with that of the S&P 500 Index. Which stock appears to be riskiest? | S&P500 | Reynolds | Hasbro | Arithmetic Return | 6.89% | 22.50% | 14.21% | Std Dev | 12.48% | 32.45% | 28.11% | Reynolds has the highest......

Words: 641 - Pages: 3

Premium Essay

Alex Sharpe's Portfolio

...FINA 5210: Investment Analysis (Prof. Abhiroop Mukherjee) Alex Sharpe’s Portfolio Discussion Guidelines 1. Download the raw data file from the LMES website under folder Cases Alex Sharpe’s Portfolio. Estimate and compare the average returns and variability of Reynolds and Hasbro. Which stock appears to be the riskiest by itself? Computing the average returns and standard deviations of Reynolds and Hasbro gives us the results shown in the table below. If the stocks are judged just by themselves, Reynolds has a higher standard deviation than Hasbro (9.37>8.12), hence it is more risky. Question: Can we also consider the sharpe-ratio? This would show some kind of risk adjusted-return! | REYNOLDS | HASBRO | Mean | 1.87% | 1.18% | Stdev | 9.37% | 8.12% | 2. Suppose Sharpe’s position had been 99% of equity funds invested in the Vanguard 500 Index and either 1% in Reynolds or 1% in Hasbro. Estimate the average return and volatility of the resulting portfolio. How does each stock affect the variability of the equity investment? How does this compare to your answer in question 1? For both portfolio a and b, the average return increases compared to holding 100% of V500. The average return on portfolio a is higher than that of portfolio b (0.587>0.580). For portfolio a, the volatility of the portfolio decreases, whereas the volatility of Portfolio b increases. It is interesting to note that although Reynolds has a much higher standard deviation...

Words: 800 - Pages: 4

Premium Essay

Alex Sharpe's Portfolio Solution

...Executive Summary Our team concludes that risk and return are strongly correlated. A higher risk usually yields a higher return. Our team observed that within Alex Sharpe’s portfolio, the Reynolds’ fund holds the highest risk (highest standard deviation of 32.45%), as well as the highest return (16.27% in comparison to Hasbro’s return of 11.31%). Although a lower standard deviation (lower risk) is ideal for an investment portfolio, the Reynolds’ fund yields a higher return for the higher associated risk. Furthermore, our team’s data illustrated that the mix of S&P with Reynolds has a higher return and lower standard deviation than the S&P alone. In addition, if Sharpe invests in Reynolds and Hasbro equally, at for instance, one percent, the average return for Reynolds is significantly higher (at 7.08%) than the average return for Hasbro (at 6.97%). Computing the Sharpe ratio for each of the portfolios, the one with 1% Reynolds is the highest at. Given this analysis, our team feels that Alex Sharpe should consider investing more in the Reynolds fund than in Hasbro fund. Stock Analysis 1. Returns and Risk Estimate and compare the returns and variability (i.e., annual standard deviation over the past five years) of Reynolds and Hasbro with that of the S&P 500 Index. Which stock appears to be riskiest? | S&P500 | Reynolds | Hasbro | Arithmetic Return | 6.89% | 22.50% | 14.21% | Std Dev | 12.48% | 32.45% | 28.11% | Reynolds has the highest risk (measured by Std......

Words: 334 - Pages: 2

Free Essay

Alexs Wish

...di kamarnya berbunyi. Alex, begitu cewek kelas satu SMA itu biasa disapa, memang sengaja bangun pagi. Sebisa mungkin lebih pagi dibandingkan biasanya. Dia bangun pagi, mandi, dan menyiapkan keperluan sekolah secepatnya. Setelah itu, dia mengendap-endap menuju garasi. Ada motor 250 cc di sana, yang langsung di dorong Alex perlahan keluar garasi. “Alex, bangun!” terdengar teriakan Mama dari dalam rumah. Pasti Mama mengira dia belum bangun, karena belum juga muncul di ruang makan. Jam segini biasanya Mama sedang membuat sarapan dan Alex kadang membantunya. “Alex, kamu udah bangun, belum? Nanti terlambat,” kata Mama lagi. Alex nggak menyahut sama sekali. Dia malah semakin cepat mendorong motornya keluar gerbang. “Alex?!” teriak Mama yang tiba-tiba sudah berdiri di depan pintu. Wajah Mama tampak penuh amarah. Alex pura-pura nggak lihat, dia malah menyalakan mesin motornya. “Alex, jangan bawa motor itu! Berapa kali Mama bilang, nanti kamu bisa celaka! Alex! Alex....!” Alex nggak mendengar lagi ucapan mamanya. Ia menginjak pedal motor dan memutar gas di setang kanannya. Dengan cepat ia melaju meninggalkan rumahnya. Sudah lima bulan terakhir ini Alex berusaha berangkat sekolah naik motor sport berwarna dominan hijau ini. Aslinya motor itu punya Oom Fadly, adik Mama. Karena Oom Fadly ditugasin belajar di luar negeri oleh kantornya, motornya dititip di rumah Alex. Maksudnya sih biar bisa dipakai Adrian, kakak laki-laki Alex, buat kuliah. Tapi karena kakak Alex tinggal di kos-an dan......

Words: 37587 - Pages: 151

Premium Essay

Alex Sharpe Portfolio

...Case Study Assignment: Alex Sharpe's Portfolio 1. Estimate and compare the returns and variability (i.e. annual standard deviation over the past five years) of Reynolds and Hasbro with that of the S&P 500 Index. Which stock appears to be riskiest? | S&P 500 | REYNOLDS | HASBRO | Annualized Expected Return | 6.892% | 22.498% | 14.206% | Annualized Standard Deviation | 12.477% | 32.446% | 28.114% | Reynolds seems riskier than Hasbro due to its higher percentage of standard deviation. 2. Suppose Sharpe’s position had been 99% of equity funds invested in the S&P 500 and either 1% in Reynolds or one per cent in Hasbro. Estimate the resulting portfolio position. How does each stock affect the variability of the equity investment? How does this relate to your answer in question 1 above? * -  Scenario 1: = SP500 (99%) * Reynolds (1%) * = (.99) x (.689) + (.01) x (.2249)
 * = 0.06823 + 0.00224
= 0.07047 
 * = 7.05%
 * Standard Deviation = 12.3638% 
 * * * -  Scenario 2: = HASBRO (1%) SP500 (99%) = (.01) x (.1421) + (.99)......

Words: 421 - Pages: 2